fredag den 30. oktober 2009

Hakkekød med forlænget holdbarhed.

På Vesterbro Torv i Århus ligger der 2 supermarkeder. Torvet er lillebitte og udover de 2 supermarkeder, som iøvrigt har ligger der altid, er der ikke rigtigt nogen forretninger. Nu er "altid" for supermarkeder ikke så forfærdeligt længe, mest fordi de første først dukkede op i Danmark i starten af 1960-erne. De her ligner mest nogen fra de tidlige 1970-ere, det vil sige ikke ret "flashy" eller smarte eller rummelige eller nogetsomhelst. Ved første øjekast udefra ser de måske ens ud, men det er nu ikke. Slet ikke. Det drejer sig iøvrigt om en SuperBest og en Superbrugsen og den samme forskel har altid været der. Nemlig at Superbrugsen altid har haft alle de ressourcestærke og dermed pengestærke kunder. 

Inden vi nu tænker tilbage på de gode gamle dage med Brugsen som "økologisk frontløber" og "forbrugerejet" og alt det andet forlorne markedsførings-pladder må vi sige, at der er en mere nærliggende forklaring på denne tydelige forskel på den kommercielle gennemslagskraft, disse 2 supermarkeder har og åbenbart altid har haft. Superbrugsen dernede er ikke noget særligt, blot en ikke altfor vel-assorteret lille rodebutik uden ret meget "fest i gaden". Ganske gennemsnitlig som den slags jo nødvendigvis oftest er. SuperBest er bare HELT VILDT meget ringere. Det sjove (afhængigt af om man har penge i SuperBest eller ej) er så, at DET HARE DEN ALTID VÆRET. Helt vildt dårlig! Første gang man købte hakket kød derovre for 30 år siden blev tillige den allersidste. Og så hed det overhovedet slet ikke SuperBest dengang (iøvrigt et seriøst bud på verdens latterligste butiksnavn) 

Det var nemlig indtil for ret få år siden en privatejet købmandsforretning med selveste købmanden ved det lokale ror. Alligevel var det altså en total skod-forretning og det fornemmer man omgående. Man skal nemlig stikke næsen ind, helt bogstaveligt. Butikken stinker simpelthen af Helvede til og den bliver ganske enkelt hængende i tøjet længe efter selv ganske korte besøg. Vi ved ikke om kunderne bidrager til denne kakafoni i stank, men det gør de nu nok. De ansattes omgang med varerne er heller ikke altfor overbevisende når man nødtvunget går rundt efter den tandtråd, som Brugsen overfor havde udsolgt. Men kødet var altid det værste, og den røgede smag a la røget makrel i det hakkede svinekød fra dengang for længe siden hænger stadig i næsen her flere årtier efter. Det var rigtigt slemt.

Helt godt er det så heller ikke blevet siden, som levnedsmiddelkontrollen og åbenbart osse DR fornyligt til fulde har dokumenteret. SuperBest kan vist ikke på nogen måde hævde at være i "god tro", når de kreativt ompakker diverse varer og ændrer diverse datoer. Nå, sådan har det nu lugtet derovre altid, så vi tror nu mere på, at der er tale om en egentlig virksomhedskultur. Friske fisk og ditto kød lugter altså ikke og det har der altså altid gjort derovre. Superbrugsen på den anden side har godt nok heller ikke godt kød og har heller aldrig haft det. Der er dog ganske lugtmæssigt/tydeligvis tale om friskt kød, bare af den dårligste slags med bøffer som sålelæder. Og ganske tilsvarende høje priser, da sko-magerarbejde jo er blevet noget dyrt. Torvet er vist mest for ikke altfor kritiske vegetarer.

Og så sjovt nok osse for øl og vinentusiaster. Måske i erkendelse af, at man ikke havde gode og samvittighedsfulde medarbejdere overhovedet derovre i stinke-butikken allerede længe inden SuperBest-tiden, lancerede man nemlig en vældig stor øl-afdeling med eksotiske importerede øller. I en længere periode var det byens absolut største paradis for øl-entusiaster længe før andre rigtigt fok øje for det. Det kunne have været et gevaldigt løft til profilen og var ganske tydeligt et forsøg på at få nye kunder i butikken. Lugten var dersværre den samme og dermed var kødet sikkert også mere eller mindre det samme som i dag, så noget større stampublikum fik man aldrig. Så snart andre forretninger tilbød et større øl-udvalg fordampede alle kunderne naturligvis igen. Lugten!

Nu prøver man så med vin for at lokke kunder til, og det er naturligvis et ligeså håbløst tiltag som alle de andre. I stedet for endeligt at få gjort op med flere årtiers slendrian og sjusk og tvivlsomme ferskvarer fortsætter man med lappeløsninger. Og nu er man så blevet fanget med fingre i "klejnekassen" Vi andre ville nok sige, at den egentligt skyldige her nok egentligt ikke er SuperBest. De har nemlig blot gjort det, som de her på torvet har gjort i så mange år og som de bare ikke er ret gode til: Nemlig at drive en ordentlig købmandsforretning. Noget mere tvivlsomt er muligvis den lokale levnedsmiddelkontrols kontrolforanstaltninger i alle årene, for hele butikken har simpelthen "oset" af mangel på fornuftig virksomhedskultur. Når man måske som ikke-ryger købte en pose æbler på tilbud (dumt og osse selv om de ikke havde været på tilbud), så kunne man både lugte og smage RØG. Sur ulækker cigaretrøg. 

Det er i virkeligheden derfor imponerende, at firmaet er der stadigvæk. Det kan osse kun skyldes stadige besparelser på alle punkter: Medarbejdere, vedligeholdelse og altså tydeligvis ikke mindst råvarer. Nå, mon ikke den seneste tids massive negative omtale endelig får bugt med sådanne håbløse projekter. Nemlig at bryde en årtilang negativ spiral, når man nu helt åbenlyst gennem alle årene har vist en total mangel på både vilje og evne til at bryde ud af spiralen. Nej, man kan ikke spare sig til succes når man er på røven og knapt har penge til lokumspapir.

Og hvorfor skulle vi så snakke om lokale supermarkeder i dag? Naturligvis fordi den lugt af menneskelig lav-status, som vi mødte i det af samme klientel frekventerede Vanggaard Centret (da vi hentede vores gamle Lockwood-højttalere) var ganske den samme som den i SuperBest, Vesterbro Torv. Kunder, varer, medarbejdere, vedligeholdelse, det hele "summer op" Til noget ganske forfærdeligt uudholdeligt.
Er der så slet ingen lyspunkter? Joda, hvis man skulle have behov for en kvik lille lyn-slankekur kan man da altid lige kikke ind og købe en "forloren hare" i delikatesseafdelingen. Jamen det hedder det altså uanset hvor ulækkert tingene kan være. Sådan en grålig klump udefineret slimet surt lugtende kødfars af endnu endnu langt mindre defineret alder og den virker længere end man skulle tro. For undertegnede altså over 3 årtier. Fy for Helvede da!
Dagens tekst var i dag et simpelt forsøg for "selv-suggestion" da jeg desværre kom til at se mig selv i spejlet. Hm., det er åbenbart lidt fedt at være gift. Men nu tænker jeg så bare på hakkekødet dengang fra Jens Hansens Supermarked på Vesterbro Torv og så forsvinder appetitten straks. Mon den nogensinde kommer igen?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start