En karriere som julemand?

Nu har denne virksomhed ikke udelukkende venner, det ville nok også være både lidt for meget at forvente og måske ikke engang ønskeligt. Vi bærer da også selv en lille smule nag til ganske vist uhyre få ex-kolleger i den professionelle branche, ret præcist én, hvor vi da også håber på, at han falder og slår sig slemt på sin cykel. Dette ønske er iøvrigt noget mere uskyldigt, end det måske kan lyde, da manden udover slet ikke at have en cykel næppe heller nogensinde har haft en. Ulykkes-sandsynligheden er således næppe stor, men derfor kan man jo altid håbe alligevel. Om det så er denne mand(sling, han er ret kort-stammet nemlig og en fysisk fremtræden som den tissende statue “Manneken Pis”), der har tilmeldt denne skribent til en job-service, ved vi ingenting om. Det er nemlig svært at finde ud af, som det er at forstå sammenhængen i en Stieg Larsson-roman. Altså hvis man skulle gå ud fra narrativet alene, men heldigvis er Stieg der konstant og fylder hullerne ud. Ulideligt! Og fuldstændigt unødvendigt hvis ellers historien havde haft nogen mening overhovedet.

Nå, én eller anden formodentligt fjendtligt indstillet person, antageligt med korte ben, har tilmeldt os til en jobservice, og i denne tid dumper der rent faktisk spændende tilbud ind. For eksempel kan undertegnede tilsyneladende uden synderlig kvalificerende efteruddannelse få et straks-job som julemand. Man lokker samtidigt med m/k-varianten (som man ellers underligt nok ikke længere ser i annoncer), nemlig “nissepiger”, så måske det var værd at overveje. Nej, desværre er det i dag udelukket, da vores lille familie fejrer bryllupsdag, ikke mindre end 3 måneder, og der er sandelig sket noget i den tid. Selv perfekt lykke som man til enhver tid forstår det kan tydeligvis alligevel gradbøjes og således blive om muligt endnu mere perfekt. Herligt.

Knapt så ubetinget herligt er den gradbøjning af dansk lov, ret og almindelig fornuft, som stadigvæk finder sted i forbindelse med en kommende elevfest på en midtjydsk ungdomsskole. Ikke ganske overraskende er det ikke lykkedes at få “indkik” i en forunderlig kontrakt, som på endnu mere forunderlig vis skulle forpligte SAMTLIGE ELEVER til HELE ÅRET udelukkende at bruge et sydjydsk event-diskotek til at holde fester med professionel udskænkning af sprut og Somersby til mindreårige. Ikke enkelte mindreårige, de er ALLESAMMEN mindreårige. Sådan en kontrakt kunne vi ellers godt tænke os at se de snørklede juridiske formuleringer i, som vist er nødvendige her. Nå, vi planlægger selv at tegne en ligeledes bindende kontrakt på alle elevernes vegne til alle årets fester med et lokalt såkaldt “sodavandsdiskotek” 

Det ville da i det mindste være LOVLIGT, men BINDENDE, nej naturligvis ikke, ligeså lidt som den anden kontrakt er. Som naturligvis ikke er det papir værd, den er skrevet på, hvis den ellers havde været nedskrevet. Det er næppe ganske tilfældigt. Nå, forældrene lader som om, problemet ikke eksisterer, og så plejer problemer åbenbart på de kanter at forsvinde af sig selv. Om ikke andet så flytter ungerne jo hjemmefra snart og så kan forældrene jo altid efterfølgende sidde og glæde sig over, at deres opdragelse til ansvarlig omgang med alkohol lykkedes. Som altså i det her tilfælde består i at “kaste børnene fra 15 år for løverne” med ubegrænset udskænkning af shots til en femmer udført af professionelle. Nå, det gode er så, at massevis af forældre har meldt sig som “støttepersoner” til den kommende fest. Udover det noget grinagtige og vel ikke vanvittigt pædagogiske i at have sine forældre med til en fest for 15-16 årige får det vel i det mindste ungerne helskindet hjem igen. Hvorfor i alverden stort set ingen af forældrene gennemskuer det groteske i nødvendigheden af at møde talstærkt frem for blot at gennemføre en skolefest er interessant.

Hele situationen minder om den “pædagogiske læreproces” i 1940-41 for de engelske bombebesætninger i deres Short Stirlings og Vickers Wellingtons på bombetogt mod nazi-Tyskland. De blev såmænd osse i starten “eskorteret” ud over Nordsøen af jagerfly, men da de forsvandt, blev bomberne blot “pløkket ned” i hobetal, fuldstændigt uforberedte og uden ordentlig bevæbning som de var. Hvis opdragelsen af de unge til ansvarlig omgang sprut stopper med “fysisk opdækning” på samme måde som da jager-eskorten vendte om, så kan man næsten ligeså godt lade være. Den pædagogiske værdi er alligevel nul og ungerne er fuldstændigt ligeså sårbare næste gang. Som bomberne, ren “kanonføde” for glubske og skruppelløse forretningsmænd. Som Stirlings var for Bf-110 og Ju-88.

I stedet skulle man jo fra forældreside lære ungerne lidt nødvendige basale “undvigemanøvrer” som ville være mere nyttige. De bomberbesætninger, der overlevede fløj sjovt nok ganske godt og det burde man osse lære ungerne. Frem for blot at stå på sidelinien og se tingene ske uden at påvirke noget. Som jagereskorten dengang, som blot vendte om, når de havde gjort deres pligt, som altså blot overhovedet ingen forskel gjorde. Rædde for at opdrage dér, hvor det virkeligt batter nu, hvor det virkeligt gælder. For den fremtid, der grundlægges i dag og snart hører op. Og bange for at sige, at noget vist er lovligt-problematisk fordi ingen andre siger det. Lemming-effekt for forældre, som hjælper ca. ligeså meget, som det hjælper lemmingerne. Det bliver et godt “rovfugle-år” dernede i det lovløse Syd-Jylland. Vi kan højst håbe at redde vores egen datter og det skal vi nok. 

Ellers skal vi lige nævne, at vi desværre ikke som ellers annonceret har fået en gammel McIntosh MC-2600 effektforstærker til vore hifimuseum. Det skyldtes nu ikke, at vi ikke havde pengene. Det skyldtes såmænd heller ikke, at der på nogen måde herskede den allermindste tvist om mundtlige aftaler eller noget andet. Hele handlen og aftalen omkring levering og betaling findes nemlig på skrift, så det burde jo være en formssag og var det selvfølgelig osse. En aftale bliver jo som visse (men tydeligvis ikke alle) bekendt ikke mindre lovligt bindende af at være på skrift. Nå, det blev den altså i det her specielle nordjyske tilfælde, hvor sælgeren den dag leveringen skulle ske, noget overraskende meddelte, at “han havde fået et tilbud, han ikke kunne afslå” Rent juridisk var det vel lige i den “sene ende” da han jo allerede på tydelig aftalt skrift havde solgt den én gang, ja faktisk har vi aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Mage til elementært svineri skal man dog lede et stykke tid efter for vi taler jo altså om ganske mange tusindlapper her. Vi afslører naturligvis ikke mandens navn, men særligt fagligt interesserede kan nok “google” sig frem til hans net-dæknavn og han fortjener bestemt “genkendelse” noget mere end “anerkendelse” synes vi. Det er vel egentligt også det mindste vi kunne gøre, nemlig at advare om sådan en fætter. Der ofrer al lov og ret og anstændighed på grådighedens alter. Det sker altså også i andre dele af Jylland, det bliver det bare ikke bedre af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *