torsdag den 24. september 2009

Masser af plads!

Vi skal i dag starte med at takke vores gamle ven Klaus Ørum for en tiltrængt navne-korrektion vedrørende i forgårs. Det ændrer heldigvis kke afgørende på tematikken men er alligevel en ridse i lakken på vores (relative) ufejlbarligehed på denne plads. Ellers ligger vores firma for tiden noget i bygge-rod, men denne gang er det heldigvis ikke vores nye forstadsvilla, som er den "skyldige" Herude er der nemlig så sensationelt god plads for mangeårige midtby-boere som os, at det eneste møblement i den ganske store Morsø-pejsestue er et sæt pianorøde ATC SCM 100 med tilhørende elektronik. Stole er der endnu ingen af, men det kan vel komme. I det hele taget er det en fantastisk og uhørt luksus at kunne flytte ind i et hus med masser af plads, ja der er faktisk næsten så meget plads, at det meste af vores gamle hifi kan være her. Vidunderligt!

Nej, byggerodet for tiden er nu også kun relativt, det drejer sig nemlig om en bunke større installationsopgaver, som har samlet sig sammen fra den kommende uge og så faktisk til engang efter jul. Det bliver en udfordring af de større men det bliver nu også rigtigt spændende, mest fordi der indgår en betydelig bunke af rigtige kvalitetsprodukter i disse projekter, som ikke som det ellers er sædvane er "rund/ned-barberet" til det akustisk/visuelt absurde. Denne gang bliver det garanti godt, bestemt ikke altid en selvfølge eller blot en fjern mulighed. De sidste projekter er der forresten langt flest af.

Ellers skal vi i dag til reception hos den gamle "kæmpe", tidligere borgmester i Århus, Flemming Knudsen i anledning af en nyudgivet bog med hans erindringer. Nu forestiller vi os ikke, at Flemming ligefrem afslører alle rænkerne og de skjulte dagsordner bag det politiske mumme-spil og den tilsyneladende glatte overflade, ja da han jo stadigvæk indtil valget sidder i byrådet kan man vel ikke vente sig det helt vilde. Med mindre altså Flemming altså som den netop dømte rocker-"stikker" har til hensigt at sidde ganske isoleret i hjørnet i frokoststuen fremover, og det sker vel ikke for denne essentielt ærlige og gemytlige mand. Manden, der vel på sin vis var sin egen værste fjende i sit politiske liv, som nu altså lakker mod enden. Manden, der på enestående vis kunne dominere en mindre forsampling så totalt, at det for altid forbliver et mysterium, hvorfor han aldrig formåede at udstrække denne ubegribelige "personlige magnetisme" til større forsamlinger. Nå, det gjorde han altså ikke og derfor udgiver han sine erindringer i dag i stedet for stadig at sidde, hvor han kunne have siddet. Alle vi, der har oplevet Flemming på nærmeste hold, vil mindes ham med ærefrygt og beundring, men det har helt sikkert været en ren rutine-sag at kuppe ham, som Peter Thyssen og de radikale så endegyldigt gjorde det. Når man som Flemming så tydeligt brænder for noget er det jo ganske let at at forudse hans næste træk. 

I fodboldjargon (eller den for Flemming jo tidligere så ivrigt dyrkede dans på elite-niveau) kunne man jo sige, at det var alt for nemt at forudse Knudsens næste dribling eller dansetrin. Som salig Sir Stanley Matthews, højre wing gennem flere årtier på det engelske landshold,(som også ALTID og det uden undtagelse) driblede udenom backen, så var Flemming for tydelig i sit (store) kropssprog. Hvor mere anonyme politikere uden særlige problemer kunne skifte holdninger og synspunkter uden at nogen vælgere nogensinde kunne huske, hvad nogen nogensinde havde sagt, var det umuligt for Flemming Knudsen. Lige præcist ham kunne folk godt huske og det både for det gode og sommetider også det mere brutale politiske håndværk og det indskrænkede hans politiske valgmuligheder enormt. Han var simpelthen så menneskelig, at det gjorde ondt og ikke mindst på ham selv. 
Han var dog en mægtig fin borgmester men opnåede aldrig at få den brede politiske og personlige opbakning, som han måske burde have haft. Vi siger "måske", fordi Flemming Knudsens personlige facon er så pladskævende, at han måske aldrig burde have haft den plads som centerforward/borgmester, som han fik. Måske han skulle være forblevet som Sir Stanley Matthews helt derude yderst på fløjen og blot have indstillet sig på helhjertet at kaste sig ind i den politiske "action" når muligheden bød sig. Den hårde "infight" og voldsomme tacklinger på ureglementerede kropsdele, som Flemming fik mere end sin del af, bekom ham da tydeligvis ikke godt, men han blev også så hyppigt tacklet, fordi det var ganske nemt at gøre det derinde i det lille felt i magtens allerinderste cirkel hvor han ikke kunne manøvrere.
Han skulle osse bruge masser af plads og nu har så endelig fået det. Som vi selv har. Vi glæder os til i eftermiddag.

Som en lille krølle på emnet "plads" skal vi så lige vores hifi-renæssance lige kaste et råd af den helt gratis slags (andre gives iøvrigt ikke herfra) til en stolt ejer af en SME 3012-pickuparm. Din lateralbalance-vægt sidder ikke rigtigt og du bliver nødt til at fiksere gummipakningen noget bedre, så vægten ikke sejler nedaf. Virker det her som ren volapyk? Ja, det gør det givetvis, men er nu alvorligt nok foir de rigtige entusiaster, nemlig de, der mener, at en pick-up arm med en længde på 30 cm. godt kan laves af aluminium og måske endda med fordel. DET KAN DEN IKKE! I dag vil vi naturligvis i vores forventningens glæde give sædvanlig plads til alternative synspunkter som det her, men skal da ikke undlade at henvise til et gammelt ugeemne om netop SME på vores DetBatter-side. Om man ligefrem bliver klogere af at læse det afhænger vel noget af, hvor dum man nu er i forvejen, men vi skal da ikke undlade at sige, at den største forbedring denne skribent nogensinde oplevede i de mange års pladespiller-forbedring, nu netop var at skrotte alle de her håbløse SME-aluminiumsarme. Som SME jo iøvrigt også selv gjorde, for 3012´s vedkommende allerede i 1972, ikke et sekund for tidligt. Det var ikke godt med aluminium ved 9-tommers arme men 12-tommere var altså helt ude i hampen.
Men der er vel altid en plads til alting og alle synspunkter et sted, håber der er plads hos Flemming til os i dag!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start