fredag den 4. september 2009

Lidt halv-hårdt

Så er vi atter tilbage for en kort bulletin her fra "flyttekassernes holdeplads" Det, der ved allerførste blik lignede en kæmpestor tom balsal er nu godt plastret til med papkasser overalt. Ikke mindst i går, da vores "flyttelastbil",(som vi flyttede ud i for knapt 2 uger siden) kom tilbage med alle vores forbandet mange vinyl-plader og ikke mindst vores ATC SCM 300-skrummelhøjttalere. 

Denne gang var de dog noget lettere at få ind og de havde fint overlevet opholdet derude i lastbilen. Det største problem i øjeblikket er vist egentligt helt og fuldt at takke vores gamle ven Carsten Udengaard for den ufattelige hjælp det har været for os at tingene blev løst på denne måde. Det har jo i al sin enkelthed betydet, at vi har kunnet flytte ind i ganske vist hårde, men dog overkommelige tempi. Det skal dog siges, at vi er noget flade fysisk og ikke mindst vores (har det vist sig efterfølgende) ganske omfattende samling af R. M. Williams-støvler fra Australien og samme lands Akubra-filthatte, ligger, hænger og flyder faktisk alle steder i det her kæmpestore hus. 

Ellers har vi endnu til gode at høre anden musik end den fra de syngende vandrør og den daglige pisken af regn og blæst mod vores nye flotte birketræers kroner. Et af weekendens mere presserende projekter er da at få et eller andet op at køre. Et eller andet sted, stort eller lille anlæg og musikken og squ næsten osse ligemeget. Måske vores mørkt-bebrillede ven, den tyske schlager-konge Heino får en chance igen. Når en mand har været så mange år på banen som ham må han vel have visse kvaliteter, selv om de sommetider kan være noget vanskelige at erkende for de allerfleste. Denne skribent synes dog i sit uendelige kulturelle vid-syn og store tolerance overfor uendelig forskellighed, at han faktisk er meget god. Ikke rigtigt god, men hyggelig nok med sin dybe og helt urimeligt en-tonige baryton, men det er jo også en slags kunst. At kunne synge sådan uden selv at komme til at grine.

Nå, ellers er der rigeligt at smile af herude i forstæderne og vi vil straks kaste os over etableringen af diverse arbejdsborde. Det er naturligvis ganske hyggeligt, at der står 3 gode gamle venner ved siden af denne computer i form af husstandens kollektion af skidedyre SME 30-pladespillere. De spiller jo bare ikke og det er jo i sig selv temmeligt komisk grænsende til det egentligt tåbelige. Nå, det må vi vist hellere se at få gjort noget ved sammen med alle de andre ca. en million ting vi osse skal i gang med. 
Livet er herligt!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start