søndag den 6. september 2009

For hver en bunke der forsvandt...

...er der tilsyneladende nye overalt. Indflytningen i vores paradis herude i Åbyhøj er som alle flytninger en del mere omfattende end måske først antaget. Selve mekanikken har nu været ganske overkommelig, og tømningen af lastbilen tog kun godt 20 minutter. Desværre kan selv ikke den bedste logistiske planlægning råde bod på alle de (heldige) senfølger i endelig at have plads: Masser af plads. Flere valgmuligheder giver jo ikke ligefrem nogen simplere eller blot hurtigere beslutningsprocesser, bestemt snarere tværtimod. At de i det lange løb bliver bedre og rigtigere er ganske utvivlsomt, men at de på kort sigt ikke akkurat fjerner papkasser er ligeså uomtvisteligt. Det går vel endda selv om dagens drøm om musik fortaber sig et par dage ud i fremtidens malerarbejde. Vi taler heldigvis om den fremtid, som allerede starter i morgen, men gør al fremtid egentligt ikke det? Eller måske ligefrem før, måske præcist i selve øjeblikket lige efter "nuet"? Nå, den her fremtid stopper forhåbentligt osse i morgen, for vores maler er udover at være flink også skidehurtig og så bliver der musik til folket. Højt og længe, hurra hurra! Men altså først når malingen er tør: Vi vil godt love, at vi allesammen vil stå og se den tørre, for så går det som bekendt lidt hurtigere.

Nu er der vist ikke udenfor Frankrig nogen særlig tradition for, at aktive kulturpersoner indtræder i politik og det vist hverken lokalt eller nationalt. Det første er ganske vist et kvalificeret gæt (båthornet Bondam tæller ikke med her), mens det sidste er ganske veldokumenteret. Dog har man altså i Frankrig en enkelt gang haft en betydelig litterat som kulturminister, nemlig André Malraux under de Gaulle, men det var jo også en tid, hvor kulturen tog betydelige livtag med diverse autoritære retninger (som altså Malraux med den opportunistiske ypperstepræst Sartre) uden straks som i dag at lægge sig ned, parat som en tæve i løbetiden til hvadsomhelst med hvemsomhelst. Senere var osse Jack Lang en aktiv medspiller i kulturpolitikken i Frankrig, men senere er der blevet lidt langt mellem snapsene eller måske man skulle sige "pernod-erne" 

Og så skulle man alligevel her i lille Århus opleve den store syntese mellem kultur og politik. Det evige lokale film-håb (eller hedder det egentligt "det lokale evige filmhåb"? Nå, det er svært men evigheden består jo altid længe efter at alt forlængst er kommet til kort. Det er jo ligesom det, der gør evigheden evig..Håbe kan så til gengæld gøre i al evighed.

Nå, vi snakker om en flittig men vel i saglighedens ubønhørlige klarsyn (for så vidt en sådan sandhed altså overhovedet findes, sikke filosofiske smuler vi som franksbrøds-krummer drysser i dag!) ikke overvældende fremragende filminstruktør. Nu kan man ikke nødvendigvis helt ækvivalere talent med antal solgte billetter, men udover ikke at kunne sælge ret mange billetter er denne instruktør, Aage Rais-Nordentofts, hidtidige filmproduktion tåkrummende rædselsfuld i det mindste for denne skribent. Det mest "ægte" i hans inderligt uægte film og almindelige pinagtige positurer og håbløse replikker er vel, at at man altid kan regne med, at det altid er det samme. Nu prætenderer denne skribent ikke at besidde nogen sandheder om kunst eller livsformer generelt, men nu er der nu osse i Rais-Nordentofts tilfælde hverken tale om nogen kunst eller nogen særlig duelig livserfaring. Sådan lidt almindelig entusiastisk hjælpeløshed og ubehjælpsomhed, som jo har en vis appel til enkelte, men aldrig bliver noget hit. Derfor kan vi så godt "pippe" lidt med.

Alligevel har Rais-Nordentoft altså fået sit gennembrud. Det er ganske forudsigeligt ikke filmisk, nej, Aage vil såmænd i byrådet her i byen for Socialdemokratiet. Nu må vi jo nok herfra bryde sammen og tilstå, at den fungerende borgmester Wammen faktisk har været en ganske fin borgmester for Århus og især i lyset af, at oppositionen kun kan mønstre en så skræmmende uduelig kandidat som Gert Bjerregaard er Wammens genvalg naturligvis en ren formalitet og heldigt for det. Hvis noget havde været "på vippen" havde Rais-Nordentofts kandidatur været potentielt katastrofalt, men det bliver det heldigvis ikke. Planen forekommer ellers måske på papiret god nok: Aage skal appellere til de unge og "græsrødderne" gennem sit ganske vist noget tågede "engagement" i ja, vel mest det, som allerede er etableret og opportunt. 

Nu kunne man så måske undre sig over, at man vælger en kandidat, som står for alt det, som allerede er fuldt accepteret af den samlede allerede forlængst midaldrende "godhedsindustri" og hvad det er, der gør dette til noget specielt "ungt" At sidde på det korrekte holdningsmæssige og kulturelle "flæsk" er vel ikke specielt "ungt" skulle man synes. De, der sidder der nu, er da ihvertfald ikke unge og de har bestemt ingen intentioner om at opgive deres positioner for yngre kræfter som heller ikke det forlængst forkastede "professorvælde" havde før dem. Sådan er mennesket vist bare...Ellers er Aage bare ikke..

Rais-Nordentoft skal endda lave en reklamefilm for Socialdemokratiet nok noget i retning af Socialdemokratiets årtilange formaliserede samarbejde med instruktøren Erik Balling, som til gengæld var en skidegod filminstruktør. Ingen tvivl om, at Ballings suveræne teknik og iscenesættelser og i det hele taget arbejde med en noget begrænset "politisk talentmasse" gjorde en stor forskel. Han fik simpelthen urimeligt meget ud af et særdeles begrænset talent-materiale.

Anderledes med Rais-Nordentoft. Han har hidtil ikke vist evner til andet end at dyppe snabelen i diverse tilskudspuljer til produktion af håbløse filmprojekter og så iøvrigt klage sig, når de forudsigelige fiaskoer indløb. Over at han ikke havde flere penge til at opnå endnu ringere resultater selv om altid udtrykte det lidt anderledes. Hans egen skyld eller fortjeneste var det ihvertfald aldrig ligesom det jo også altid var en anden, der havde balret ruden i min egen barndom. Især når det ikke var. 

Nå, man må jo sige, at det lokale politiske materiale er ganske godt i Socialdemokratiet i lyset af oppositionens håbløshed, så mon ikke forsigtige og politisk ret forslagne Wammen alligevel vil kunne "skinne igennem" selv Rais-Nordentofts kommende reklamefilm? Det tror vi, selv om Aage nok skal gøre sit sædvanlige bedste, som altså bare ikke er ret godt. Vi retter lige: Forfærdeligt rædselsfuldt!

Nå, det hele her er alligevel fuldstændigt ligemeget. Aages politiske synspunkter er alligevel på ren Pixi-bogsniveau og hans støtte til dette og hint tilfældige (landspolitiske) enkeltsagsprojekt, det ene mere ligegyldigt end det andet, vil givetvis sikre ham en ganske kort "levetid" i lokalpolitikken. Hvor langt klogere og langt større fisk allerede færdes og altså faktisk gør det udmærket. Når man som lille fisk ikke har mere at byde ind med end tomme luftbobler og tilfældige slag med den alt for lille hale er fremtiden jo ikke ligefrem lys. Det skulle da lige være for det danske filmpublikum, for så laver Aage jo ihvertfald ikke film imens 
Lidt godt er der vel i alting. På samme måde som alting jo også kan blive endnu værre. Aage kunne jo for eksempel komme til at instruere Charlotte Fich. Til gengæld bliver det så ikke værre og det er på en måde også meget godt.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start