tirsdag den 22. september 2009

Echelon, er du der?

For nogle år siden var det største skræmmebillede vel det muligvis eksisterende (ingen vidste det jo rigtigt) og derfor (om muligt endnu mere) muligvis verdensomfattende overvågningssystem "Echelon". Nu var det vist i sit allerinderste konspiratoriske væsen en CIA-amerikansk (og dermed vel også pr. definition i mange kredse dermed et zionistisk) angreb på al frihed. Echelon var dengang det fra ellers vist kun fra Bibelen så kendte "Store Dyr i Åbenbaringen", som havde magt over al kommunikation. Det kan meget vel have været rigtigt dengang, for en hel del tyder da på, at Echelon selv har fjernet alle henvisninger til sin egen (mulige) eksistens. Man hører ialtfald aldrig nogensinde mere i debatten om det så man må vel forsigtigt antage, at echelon selv redigerer hele informationsstrømmen. Der forekommer da i det mindste pudsige ting, som uden nogen begrundelse pludseligt forsvinder fra offentlighedens søgelys. Det sker også for ting, der ellers kortvarigt havde formidabel nyhedsværdi. Direkte sensationel er vel ikke for meget sagt, og i dag vil vi mindes et par stykker af de sandheder, som Echelon har ædt. Ellers var de vel et eller andet sted endnu, men det synes de ikke at være.

Vi vil starte kronologisk i dag med et forlængst forsvundet dansk avisbillede, som derudover også så vidt vi mindes fandtes som levende TV-billeder. Optagelsen var fra det danske Folketing, og en af deltagerne var den meget fotogene og populære danske skuespillerinde med kunstnernavnet "Dina" Nu foregik dette i en tid, hvor denne skribent ikke bare ikke var gift, faktisk tydede ingenting dengang på, at det nogensinde ville ske, og derfor havde man da undertiden smugkikket lidt på den for det meste aldeles afklædte Dina henne på tanken når mens jeg ventede på at betale for benzinen. Mystisk, for jeg havde slet ikke bil dengang. Og har aldrig haft kørekort, hvordan kan jeg så egentlig vide det her?

Hm., det må blive et mysterium til en anden dag, men sikkert er det dog, at denne yppige kvindelige model dengang var og vistnok stadig er Danmarks vel nok mest "produktive" porno-model og hun toppede vel karrieren den dag i Folketinget. Selv om for første og sikkert sidste gang næsten optrådte fuldt påklædt i hele seancen.

Hun havde godt nok usædvanligt meget tøj på, som hun stod der med blot det/de meste af brysterne blottede, mens en mørkhåret mandsling grådigt slikkede løs af selvsamme blottede kloder. Dengang var det særdeles populært med såkaldte "body-tequilaer" og det er det muligvis stadigvæk, ideen er jo rigtig tiltalende og salt og tequila fra en blød kvindekrop smager jo vel aldrig dårligt. Nå, Dina var blevet indkaldt af en formiddagsavis i tabloid-format og fik penge for ikke at vise nær så meget af sin krrop, som når hun var på sit rigtige arbejde (som hun vel også fik penge for), så hun er i denne sammenhæng blot en "professionel parantes". Det var den "slikne" til gengæld ikke. Det vil sige, han fik nu også penge for sin optræden, han var nemlig på forholdsvis fast løn fra Folketinget og hed (og hedder vist stadigvæk) Henrik Sass Larsen og er fremtrædende socialdemokrat. Han kunne ligeså have været fra et andet parti, for hvis han ikke havde "villet magten" havde han jo ikke stået hvor han "stod" Ja, beklager den billige bemærkning. Det taler dog til Henrik Sass´fordel og uskyldsrene sind (eller måske seksuelle orientering) i denne sag, at han ikke som langt hovedparten af danske mænd aldeles straks genkendte labre Dina. Nå, han tanker måske ikke selv sin bil..

De resulterende billeder var sensationelle i alle henseender og tematikken i Clinton-epoken dengang var umisforståelig: Lyst til magt giver lyst til meget mere, mums! Det er der jo ingenting forkert i, og billederne af Henrik Sass kunne sagtens i dag sidde "pinnet" op over drejebænken på alle landets maskinværksteder, men det gør de bare ikke. Vi har nemlig overhovedet ikke kunnet finde dem, og hvis det ikke var fordi de nu selv en del år efter står så skarpt-pixellerede på nethinden, skulle man vel tro, at begivenheden (eller hvad det nu var) aldrig nogensinde fandt sted. Det gjorde den men væk er den til gengæld osse og det i en helt uhørt grad næsten som personerne på billeder i Stalin-tidens Sovjetunionen, som rent rutinemæssigt blot blev retoucheret væk, når de som hyppigt skete, blev "personae non gratae". Echelon, er du der og hvem er det dog, som programmerer dig og kunne du da ikke bare klare et enkelt billede til over vores arbejdsbord?
Man kan finde titusindvis af billeder med en malingsdryppende statsminister Fogh, som ingen gider se på sikkert optaget på selvsamme lokation, så hvor er retfærdigheden. Nå, men vi ønsker alle vores læsere god jagt på denne "forsvundne historie" og står naturligvis til rådighed for sandheden, hvis Echelon skulle have levnet lidt. Mums! Nå nej, det siger man vel ikke, når man er gift.

En anden og nyere pudsighed, som vel de allerfleste sagtens kan huske, er vel her i forsommeren, hvor et ligeledes særdeles fotogent medlem af det hofnære danske jetset, blev "knaldet" (ja undskyld sprogbrugen, vi blev vist lige "carried away", som englænderne siger det) som gentagen narko-kurer. Og så skete det selvsamme og det på trods af internettets udvikling siden Sass og Dina-slikkeriet. Noget for sent blev der nemlig dekreteret navneforbud i sagen og det skete et stykke tid efter, at hoved-personindens navn havde været bragt på forsiden i alle medier. Alle vidste hvem hun var, naturligvis, ikke mindst fordi hun var så kendt i forvejen.

Derfor var det jo en kort tid ingen sag at finde hendes ægte identitet, men siden dengang er tingene ændret radikalt. Ikke alene er det blevet ganske vanskeligt at finde blot ét eneste såkaldt "phantom" derude i nettets fjerneste hjørner om denne vistnok ex-frue (man smugkikker vel i fruens dameblade for at holde sig bredt orienteret..), man har faktisk så vidt vides ikke blot én eneste gang i noget medie hørt om denne højt-profilerede politisag, som var resultatet af mange og lange overvågninger, efterforskninger og aflytninger. Det nåede nemlig lige at komme frem inden denne "nyheds-blackout" lagde sig over medielandskabet som den tidligere så frygtede dræber-tåge i London, "smog´-en" 

Nu kan man i dansk lovgivning i sjældne tilfælde operere med såkaldt "referat-forbud", men det gælder juridisk udelukkende viderebringelse af ytringer fra retslokalet så vidt vi ved da. Vi mener ikke, at der er fortilfælde for, at det har været praksis overhovedet ikke at omtale retssagens overordnede og ikke mindst videre forløb. Ikke desto mindre er det altså sket her, selv om sagen havde endnu flere "kiosk-baskende" facetter end selv Sass og Dina. Der var både langbenede (omend noget anæmiske) tidligere top-fotomodeller, masser af "konge-røgelse" og sågar et muligt indkik i førende danske erhvervskredse i denne narko-sag, men alligevel døde den. Meget mystisk.
Vi vil dog forsigtigt antage, at sagen juridisk ikke blev afsluttet helt så hurtigt, for hvis den blev det, ville man nok allerede nu have fundet en ny politiledelse. Ikke desto mindre er alting altså alligevel ganske pist væk, måske en sag for den nye danske og noget forsinkede "frihedskæmper" Tøger Seidenfaden og Politiken?
Nå, det skal man nok ikke regne med, men det er dog alligevel underligt, så mange minder der kommer krybende frem fra ungdommens forstemmende læsning af George Orwells mesterværk "Comrade Napoleon" Nemlig dér, hvor gårdens love over blot én nat gik fra "All Animals are Equal" til "All Animals are Equal, but some Animals are more Equal than Others"
Eller er det bare dig, Echelon, huh-huh?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start