fredag den 18. september 2009

Den store hovedrengøring

En af alle tiders mest beundrede muskelmænd er vel stadigvæk Herkules, osse kaldet det mere græsk-korrekte Herakles Denne ultimative "six pack-fyr" og hans gerninger er jo blevet overleveret over så mange generationer, at han næsten er blevet helt virkelig og historisk. Ja, i modsætning til den langt senere Muhammed kan man endda se hele børnetegnefilm-serier helliget denne den i virkeligheden noget ferske helt Herkules. Fersk fordi han så vidt denne skribents klassiske dannelse rækker slet ikke senere er blevet forbundet med datidens græske favorit-fritidssyssel, nemlig pædofili med mindreårige. Selv Sokrates, den måske største af filosoffer, var jo temmeligt aktiv på denne front.

Nu har det måske også været lystdæmpende på Herkules, at han jo blot var en før-græsk sagnfigur med en særdeles guddommelig fader, faktisk den største af dem alle, nemlig Zeus. Nu var Zeus godt nok livslang seksuelt aktiv på talrige fronter og måske er han det endnu, han var jo da ikke dødelig, men det er et sidespring. Det blev ihvertfald ikke nedarvet på kyske Herkules, som mest brugte sine ubegribelige på måder, så verden siden har måbet. For eksempel fungerede Herkules jo et døgns tid som noget så lavt som ko-røgter i Kong Augias´ møgbeskidte stalde, hvor der som bekendt aldrig var blevet muget ud. 

Det klarede Herkules ganske let og hurtigt uden at han dog nok helt har undgået at få en lillebitte bi-lugt af ko-lort. Det melder historien nu ikke noget om og det er der naturligvis ganske gode og udtømmende grunde til. For det første lugter helte jo ikke og for det andet er Herkules jo under alle omstændigheder en fiktiv figur, som hovedsageligt igennem årtusinder er blevet overleveret mundtligt på samme måde som senere tiders "Iliaden" og "Odysseen" Den mest autentiske lugt ved disse farverige fortællinger har nok været fortællernes mulige dårlige ånde eller sandsynlige akkumuleret uge-gammel svedlugt. Alle disse Middelhavs-heltekvad blev jo videregivet over generationer af professionelle omrejsende sangere og digtere, som jo færdedes i et varmt og vandfattigt miljø.

Hvad har Kong Augias` stalde og Herkules´ udrensning af dem ved en omledning af et par floder gennem dem at gøre med dagens emne. Ingenting, for der er nemlig ikke rigtigt noget egentligt emne i dag. Vi er mest kommet til at tænke på Herkules og hans arbejde med udmugning i forbindelse med, at vi i går hørte et rygte om, at en af de sande ildsjæle i dansk audio, nemlig Hifi Klubbens grundlægger Peter Lyngdorf skulle have besluttet at lukke Lyngdorf Audio ned. Denne fantastiske iværksætter har stået bag mange innovative projekter, og Lyngdorf Audio var jo et uhyre ambitiøst forsøg. Ambitiøst fordi det krævede meget betydelige investeringer næsten på linie med en ny-anlæggelse af en cement-fabrik inden man fik solgt den første sæk cement eller altså alternativt en digital forstærker eller hvad de nu lavede deroppe.

Eller laver, rygtet er jo ikke bekræftet, men regnskabstallene for firmaet var jo gode på en noget alternativ måde i de forlængst forgangne "gode tider" og er da garanteret ikke blevet bedre m. h. t. forøget salg. Til gengæld er de kolossale omkostninger til højtkvalificerede og ligeledes innovative ingeniører næppe fulgt med det sandsynlige salg ned. Hvis rygtet bekræftes er det en uhyre trist nyhed, for Lyngdorf Audio har jo stået for den måske aller-eneste ægte forsøg på at give den danske tilbageværende audio-industri et rigtigt "kvantespring" Om det havde kunnet lykkes i de gode gamle tider vides ikke men i disse tider er markedet jo ikke ligefrem til vilde eksperimenter for kunderne, så der er det helt givet blevet meget vanskeligere.
Når kunderne kun køber det kendte eller det helt billige er selv de bedste innovative produkter jo en tid blevet blevet ganske overflødige. Sådan en situation er givetvis god for for eksempel stok-konservative Rega med deres ultra-økonomiske produktionsmetoder, men en "Harbinger of Death" (for nu at blive i det semi-mytologiske) for et firma som Lyngdorf. 

Engang brugte en italiensk mangemillionær alle sine mange millioner på at producere verdens største hydroplan. Siden er det forblevet verdens største, for udover at det vægtmæssigt var en del større end en fuldvoksen blåhval havde det nogenlunde samme flyveevner og kommercielle muligheder. Det var bygget på basis af et par sammenflikkede turist-fartøjer fra en norditaliensk sø så sejle kunne det. Til gengæld kunne det altså ikke flyve, for på trods af massevis af flymotorer fra 1. verdenskrigs overskudslagre monterede på denne forunderlige og aeronautisk noget alternative fuselage, lettede skrumlet kun godt en meter hvorefter det hele kollapsede som en våd søndags-Berlinger og manden døde skuffet oig ludfattig. Ikke som følge af styrtet, først noget senere som følge af et knust hjerte, ganske tragisk for denne visionære mand. Hvis han havde kunnet vente til efter den næste krig havde han sagtens kunnet få den i luften for da var flymotorerne blevet mange gange kraftigere og de var blevet endnu langt billigere. Det drejer sig vist mest om "timing" hvis man ikke skal blive "skyllet væk" eller altså hvis man skal op og flyve rigtigt. Ikke af Herkules´ herkuliske bedrifter, denne gang er det selve tiden, der klarer "rengøringen" Trist lige i dette tilfælde men der er vel en tid for alting, som poeten sagde det.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start