torsdag den 17. september 2009

Den 31. oktober

Så er datoen for den så skammeligt forsinkede bryllupsreception langt om længe blevet fastlagt. Det bliver den 31. oktober kl. 14 og så fremdeles fremover i Kemisk Kantine, Århus Universitet. Vi har overvejet flere fora til denne epokegørende begivenhed, men er altså endt ved en af dem, hvor selv fremskreden fuldskab ikke burde kunne give varige men, hvis man skulle skvatte om. Omgivelserne deroppe i den paradisiske universitets-park er jo som bekendt primært af græs og til den tid kan det jo nemt være blevet suppleret af ankeldybe snedriver. Kom kun frit frem, allesammen, og denne side vil nok mindst et par gange minde om denne vigtige begivenhed. Muligvis endda flere gange end måske de fleste kan klare men det er heldigvis muligt muligt at springe over i ny og næ. Naturligvis med risiko for at gå glip af store dybsindigheder..

Nu står dybsindighederne jo ikke altid i kø i den lokale politik, men der er dog undertiden lyspunkter. I en sag, der nok er næppe ligefrem er blevet nogen landspolitisk "avisbasker", har den socialdemokratiske borgmester Wammen ellers virkeligt spillet en solid politisk "trumf" ud. Det drejer sig i al korthed om en løjerlig affære indenfor det lokale somaliske samfund, hvor en socialdemokratisk kandidat havde stået bag et såkaldt "genopdragelsesophold" for et par småbørn til det uendeligt borgerkrigs- og pirathærgede Somalia. Det faldt til alt held ikke i god jord hos Wammen, som prompte viste ham døren. 

Det viste sig nu at være en svingdør, for den næste hastigt indkaldte somaliske socialdemokratiske kandidat viste sig osse at have mere end overfladiske fundamentalistiske sympatier, ja han havde endda tydeligt offentliggjort dem, så han røg osse prompte ud. Nu har man vist foreløbigt skrinlagt planen om at finde en passende etnisk kandidat og det er vel egentligt godt nok. Tidligere har der jo heller ikke på trods af betydelige lokale mindretal været hverken vietnamesiske eller polsk-etniske kandidater. Til gengæld er der altså kommet det gode ud af den her sag, at de ellers længe slumrende S og SF på lokalt plan er barslet med en længe tiltrængt dagsorden for lokalt demokrati. Man vil langt om længe stille større krav til partiernes kandidater end de ellers hidtil både nødvendige og tilstrækkelige, nemlig at kanidaterne blot selv forfærdeligt gerne ville være "byrødder" Naturligvis en logisk nødvendig, men altså heldigvis ikke længere helt tilstrækkelig forudsætning. 

Helt horribelt åndssvagt er det så, at de borgerliges lamme borgmesterkandidat Gert Bjerregaard så fundamentalt har ladet sig udmanøvrere i denne affære. De mangler åbenbart katastrofalt taktiske tænkere fra polit.-studiet som den drevne socialdemokratiske bagmand Morten Pless, hvis hånd man mærker her. Bjerregaard og de andre kunne jo sagtens have lukket luften ud af denne "valg-ballon" ved blot straks at tilslutte sig og dermed skabe en "demokratisk enhedsfront", som jo er så aldeles uspændende, at nyheden straks ville dø i medierne.

Det gjorde de så ikke. I stedet beskyldte de Wammen for "hykleri", en beskyldning, der vel dårligt undgår at komme til at opfatte ALLE POLITIKERE, det er jo trods en del af det "politiske håndværk" Som de så altså tydeligvis overhovedet ikke mestrer i den borgerlige lejr. Recepten er jo ellers enkel: Hvis modparten lancerer et forslag, gælder det jo om hurtigts at "demontere" det politisk falige (for én selv altså) "sprænghoved" og hvis man ikke kan det eller har nogen fornuftig modpolitik, så gælder det altså om at være enig i en Helvedes fart og følge oppositionen. Så glemmer befolkningen nemlig på et splitsekund hvem der først sagde hvad, se blot på diskussionerne om skattepolitikken. Hvem var egentligt først for eller imod eller hvordan var det nu det var. Og er?

Ja, politik er en pudsig ting. Mod en velsmurt socialdemokratisk maskine (a la amerikanske Tammany Hall) og taktisk kløgtige cand. polit.-er kæmper bowlinghal-ejer Bjerregaard og hans forkølede venstre-vikinger (enkelte kan vel huske Bo Bojesens geniale tegninger over mere end 3 årtier om "Venstrevikingernes Saga) helt forgæves. 
Lige i den her sag bliver vi nok nødt til at gå lidt til yderligheder og vende det gamle ord lidt på hovedet: "Mod guder kæmper selv tåber forgæves". Det gør de nemlig og det endda altid!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start