onsdag den 2. september 2009

Åbyhøjvej 18

Så er flytningen til Åbyhøj sket dog ikke mere, end at der i morgen kommer en for længe siden lastet lastbil med mange tons plader og alskens andet personligt isenkram i den tonstunge afdeling fra det gamle domicil i Fåborggade. Vi beklager at vi så sørgeligt har svigtet oplysningspligten i de seneste par dage, men denne ufrivillige nyheds-blackout vil fortsætte et par dage endnu desværre. For at sige det mildt er vi ikke helt på plads endnu, men på den anden side: Det kommer alligevel til at vare skidelænge og når man er gift, så kommer man aldrig nogensinde rigtigt på plads alligevel, så mon ikke vi osse i de kommende dage lige får lusket et par enkelte visdomsord ind? 
Det tro vi og når man tror nok, så går tingene jo gerne i opfyldelse. For eksempel præste i den indtil for nyligt besatte Brosrons Kirke i København, som så heftigt troede, at nok ingen af de alt for åndsbeslælgtede venner indenfor "godshedsindustrien" ville bemærke, at han fornyligt udlejede dette uendeligt fredhellige rum til ett privat firmas mode-opvisning. At han for simpelt mammon bollede enhver ænstændighed i røven ved det faldt ham naturligvis ikke ind, men nu er selvkritik for visse mennesker jo også allerede et overgeb på menneskerettighederne af allerværste slags. Nemlig et angreb på den skinhellige præst Per Ramsdal. Og nej, det kan man vist endnu ikke blive dømt for blasfemi for at sige men det varer næppe længe. På den anden side, hvor jeg kommer fra taler gerninger mere end ord om mennesker og det er simpelthen uanstændig anvendelse af det hellige rum. Hvis vi for en start havde antaget, at det havde været helligt, hvilket vi nu ikke gør. 
Nå, pastor Ramsdal troede nok på godhedsindustriens ubetingede kammeratlige tavshed, og han fik naturligvis ret. For den rene i ånden er alting jo rent og så er det forresten skideligemeget hvor beskidt det i virkeligheden er. Som når kirken uden de allermindste anfægtelser sælger ud til kapitalen og derefter proklamerer samme allerede dybt profanerede kirkerums fredhellighed. Den eneste fællesnævner her synes at være kleresiets egen absolutte ufejlbarlighed, og det er osse rigeligt. Hvis man skal tro medierne altsåp, så det skal man vel nok ikke og heller ikke denne gang.
Han fik ret

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start