mandag den 3. august 2009

Ledige lokaler

Vi skal lige i dag starte med at meddele, at der af ganske naturlige grunde bliver ledige lokaler i Åbogade 40 fra den 1. september, da dette firma jo holder store flyttedag nogenlunde samme tid. Man kan kaste os en mail hvis man skal bruge et atelier eller øvelokale eller lignende og så skal vi nok kanalisere den til rette vedkommende.
Ellers er verden ved at være tilbage til sit vante selv efter ferien, men noget er alligevel forandret for altid. Tag for eksempel den smukke guldring fra Kalgoorlie, W.A., som sidder på denne skrivemaskine-maskinists venstre hånd. Den vidner jo om denne sommers allerstørste begivenhed og vi takker naturligvis for alle de varme tilkendegivelser fra rigtigt mange mennesker i den anledning. Tilbage er vi vi osse ved den den fortsatte politiske korrektheds-tendens, der som de berygtede australske "cane-toads" som kryber ind over den vestlige verden som det kæmpestore fjendtlige rumskib i "Independence Day", der kaster slagskygger overalt. Dagens mere uskyldige eksempel kommer fra JP´s erhvervssektion, hvor der er et portræt af en amerikansk "business-guru". Dem går der jo sædvanligvis et dusin af på ja dusinet, og der har i lighed med de almennyttige mennesker, som sælger stensikre systemer til tips og Lotto naturligvis aldrig selv anvendt deres egne vise råd. Det må man da kunne gå ud fra siden det stadigvæk er nødvendigt for dem ideligt at tosse rundt og spille "franske klovne" i stedet for at bo i milliardær-paradiset Barbados. Underligt nok kan man sagtens være alvidende økonomisk ekspert uden at have ret mange penge selv, men det kan så måske skyldes, at de derude som Mærsk McKinney Møller, som virkeligt har knasterne, ikke rigtigt gider holde foredrag. Og da slet ikke om, hvordan man tjener penge mest fordi det jo er noget naivt at tro, at de ligefrem vil afsløre alle hemmelighederne.

Nå, det interressante ved netop dette amerikanske orakel Clayton Christensen er bestemt heller ikke hverken de mulige skandinaviske rødder eller hans eventuelle budskaber. Nej, det rigtigt spændende ved denne mand er ifølge omtalen, at han er født i Salt Lake City, USA og at han "tilhører en bestemt trosretning", som der står. Ikke hvilken godt nok, man er vel blevet politisk og ret beset noget "håndsky" hos JP for derovre i Utah bor der altså udelukkende den kristne sekt, som hedder MORMONER og som ellers aldrig nogensinde har bragt en eneste vejsidebombe til eksplosion. Det betyder ikke, at mormonerne ikke har været en veritabel "svøbe" for menneskeheden, for det har de. Alle har vel mødt disse altid i et par missionerende uhyre velklædte unge mænd i det mindste en enkelt gang, mens de har forsøgt at sælge budskabet om Mormon til alle og enhver. Det har været udfordrende for folk derhjemme i gadedøren at skulle afvise disse pæne og korrekte mennesker og deres uendeligt påtrængende tro, men ikke ret mange er åbenbart hoppet på trods de unges skolede overtalelsesevner. Der er åbenbart grænser for, hvor langt man kommer med tro uden at kaste bomber men når man nu ikke gør det selv, er det da heldigt, at man kan få lidt fred i "bombeskjulet" fra dem, som gør det. Alligevel, den her tydelige og klare "ikke-omtale" af noget, som altså enhver kan regne ud, er altså noget alternativ og ret åndssvag. Når man åbenbart fra JP ikke engang ved, at mormoner altså hverken kaster med dynamit eller syre eller lader sig indrullere i noget millitær i verden. evige velklædte pacifister som de er, så bliver det nok svært fremover for frisindet.

Ikke mindst i Frankrig er mørkemændenes felttog mod lårkorte kjoler jo en sørgelig realitet. Dernede har man da endnu humoren som våben mod denne galskab, og vitserne i Frankrig om, at det jo er underligt at kunne fordømme korte kjoler, når man nu selv som vor ungdoms helt Supermule selv render rundt i hvidt under-og nattøj, en adfærd der en del steder i verden ellers fordømmes ganske strengt. Heller ikke i Norden, hvor lignende gevandter hos både mænd og kvinder var standard-beklædning i mange hundrede år, så man det ret tit på gaderne udenfor søvngænger-kredse. Den politiske korrektheds-psykose har det i det hele taget helt fint, og med de seneste juridiske tiltag i Irland og EU omkring stop for alt, som kan opfattes som religions-krænkende er vi noget længere ude, end de allerfleste nok forestiller sig. Det varer ikke længe, inden alle de danske ase-troende tosser med deres vikingeromantik (som jo iøvrigt allerede er et registreret trossamfund) kommer til at opnå EU-protektion. For slet ikke at tale om alle de fjernøstlige efterfølgere til gamle yogier som Maharishi og Moon og Guds Børn og alle de andre, som i en sælsom cocktails af almindelig pengegriskhed og mere specifik interesse for smukke langbenede blondiner (som under mere normale omstændigheder ville være noget udenfor rækkevidde af disse lavbenede noget korpulente gule guruer). Kan man overhovedet sige "gul" længere nu man ikke kan sige "sort"? Farverne eksisterer godt nok endnu hos farvehandleren, men vi kan vel gætte på det er et spørgsmål om tid.

Det bliver en herlig fremtid, hvor den ene slags fascistode politiske praksis bliver fordømt, fordi den ikke er i tilstrækkelig nær tilknytning til en varemærke-registreret (og dermed beskyttet) religion, mens en anden identisk fascistoid praksis til gengæld beskyttes betingelsesløst som var den den sarteste drivhusplante fordi kan legitimere sig på baggrund af en trosretning. Hm., det bliver noget vanskeligt at skulle skelne fremover, for enhver kan jo se, at frådende hvide racister, fra Ku Klux Klan med deres rituelle lynchninger af "niggers" (som jo heldigvis ikke eksisterer mere (som ord)-det er nok derfor det ikke ses så tit mere) selvfølgelig ikke ligefrem er sagen. Dog må man vel hellere lige kikke efter, om Ku Klux Klan ikke alligevel skulle være registreret som trossamfund i en enkelt stat i det amerikanske bibel-bælte, for hvis det er tilfældet, så kommer de jo til at nyde betingelsesløs beskyttelse fra FN og EU. Ikke at deres praksis er spor anderledes, naturligvis ikke. Den gamle indiske religiøse praksis med at brænde de ellers levende og heftigt sprællende enker efter deres afdøde ægtemænd med på lig-bålene ville garanteret have været "varemærke-beskyttet" som god religiøs Hindu-praksis i dag. Heldigvis fik englænderne jo mod betydelig indisk modstand afviklet denne syge religiøse praksis i 1800-tallet, men det var så altså ikke gået i dagens verden. Aldrig nogensinde. At brænde levende mennesker kan forekomme horribelt men man bliver nok i fremtiden nødt til at skelne mellem tingene. Tænk at skulle forstå det uforståelige og udholde det uudholdelige. Så venter vi bare på, at den kristne katolske kirke genindfører kætter-bålene, som jo også har været religiøst "undertrykt" i flere århundreder. Mon ikke de derfor har en helt god sag ved EU-domstolen? Kirken har da ihvertfald penge nok og sammen med en god sag (eller hvad man nu lige skal kalde det) har vi vel en vinder her. Og masser af tabere.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start