fredag den 21. august 2009

BMI-plat

I gamle dage (vi er faktisk helt tilbage i den nyere ur-tid, nemlig denne skribents barndom) vidste alle forældre til drengebørn, at selv om deres lille Polle (Satans øgenavn!) måske så lidt små-kvabset ud, var det jo ikke så galt endda. Alle og enhver vidste jo, at det var ganske normalt, at en normal-vægtig person jo vejede præcist det antal kilo,, som hans højde var over 1 m. Derfor var det helt fint, at en mand (vi siger hele tiden "mand" her, fordi de gamle slet ikke havde anbefalede vægtgrænser for kvinder) på 1.75 således vejede ja altså 75 kg. Enhver kunne jo ganske vist se, at den allerede dengang særdeles Adonis-byggede og muskuløse Polle (som senere skulle blive en kendt skribent på denne side) med sine 2 m. havde en ideel vægt på 100 kg. Det var tillige tydeligt for enhver, at smedens ranglede søn med sin klædelige topmave var lidt småfed for sine 1.75 og 75 kg. , men så var det jo heller ikke værre. Han fik ihvertfald senere en hel del børn med en hel del forskellige koner (de første var der nu lidt flere af)

Igen, vi havde ingen nedarvede folkelige anbefalinger for kvinders vægt. Enhver kunne jo se, at deres bygning (ja man kunne vel næsten her tale om "overbygning" varierede en hel del og også "funderingen" kunne se noget forskelligt ud for samme taljemål. Sådan noget kunne enhver selv nok så nært-iagttagende mandlig entusiast jo sagtens se, at der ingen regler var for. På aldeles sælsom vis gav alle disse vidt forskellige kvindelige "kropduer" jo alligevel den samme kriblende fornemmelse...

Helt anderledes videnskabeligt er det så blevet senere hen. Enter det såkaldte videnskabelige gennembrud kaldet "Body Mass Index. BMI." Jubi, endelig en objektivt videnskabelig måde at opgøre noget, som tidligere jo voldte visse vanskeligheder. Jo altså mest fordi enhver landsbytosse (og dem var der enkelte af på Endelave grundet visse eksempler på indbyrdes avl med lidt rigeligt nærtbeslægtede a la mellemøstlige fårehyrde-traditioner) kunne jo se, at en kvinde på 1.60 og 60 kg. altså var noget af en "tungt-lastet skude" mens den samme knægt på 1.60 og 60 var en splejs. Nå, men videnskaben kunne nu glædestrålende kundgøre, at alle tidligere generationer naturligvis havde taget ganske fejl. For det første opererede man nemlig ikke i BMI med andet end højden og vægten., Man gjorde ikke længere forskel på mænd og kvinders vægt og det blev altså en hel del hårdere at være normal-vægtig mand nu. Mon BMI er opfundet af kvinder?

Med ét slag blev praktisk alle mænd svært overvægtige mens en hel del ganske vist allerede noget fede kvinder osse blev det. Det kunne dog sommetider være noget vanskeligt at se på muskuløse mænd som denne skribent, at det stod så galt til, men videnskaben havde altså talt. Nu kan man jo naturligvis ikke udenfor det popperske videnskabsteoretiske univers (og han er vel forlængst glemt) stille spørgsmål ved den etablerede videnskab, men det burde man måske nok have gjort her. Lad os tage et eksempel. Med en højde på 2 m. og en vægt på 100 kg. er man simpelthen gået fra at være ganske ideelt-vægtig til at være svært overvægtig med en BMI såkaldt plat-indeks på præcist 25, som simpelthen er grænsen for svær overvægt.

Vi siger "plat-", fordi man altså for at være under den nye "fedmegrænse" simpelthen kun som 2m. høj mand må veje 75 kg., og hvor dumt er det egentligt lige det ser ud? Skidedumt, ligesom smedens Christian på Endelave som også VAR dum. Skidedum endda. Nå, videnskaben har tydeligvis talt og da ingen åbenbart stiller spørgsmål ved den nye tids oplyste BMI-indeks og dets universelle anvendelse på mænd og kvinder udelukkende ved måling af højde og vægt, tjah så må det vel være sådan det er. NEJ, DET ER EJ! At nogen mennesker opfatter BMI-indekser som andet end det allermest raffinerede vrøvl som den såkaldte videnskab hidtil har "fundet på" (ikke "fundet ud af", det er noget helt andet) Selv min bedstemors allermest tvivlsomme ammestue-råd om ditten og datten er ren newtonsk hard-core mekanisk videnskab i sammenligning med dette umulige tankespind. Umuligt, fordi enhver burde kunne indse, at man IKKE udelukkende kan beskrive kropsbygning hos både mænd OG kvinder udelukkende ved måling af højde og vægt og tankespind, fordi ingen da inden lanceringen af BMI kan have set sig det mindste om ude i den virkelige og variable verden, hvor der både findes mænd og kvinder...
Ak ja, det er ikke kun den århusianske magistrats genopfindelse af de klassiske "Århus-historier" i forbindelse med ugens madpakkediskussioner, som er grænseoverskridende, ikke-diskussionen om BMI er det altså ikke mindre. Og kommende ikke-borgmester Bjerregaard, der skal eddermaeme meget til....

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start