fredag den 24. juli 2009

Joop Poelman R.I.P.

Allerførst i dag skal vi mindes en kær ven, som vi først i går fik at vide var død , mens vi var i Australien, nemlig lederen af det helt paradoksalt succesrige "Cirkus Tværs" i den århusianske problem-forstad Gellerup Joop Poelman. Succesen er paradoksal derved, at opgaven har været umulig for alle andre. Hvis navnet Joop Poelman er ukendt for de fleste (hvilket det givetvis er) eller osse lyder noget udenlandsk (hvad det naturligvis osse er, nemlig flamsk) så er det naturligvis med god grund. Denne konstante ildsjæl erstattede nemlig den mere sædvanlige socialpædagogiske PR-baserede selvpromovering med ægte kærlighed og omsorg overfor "klienterne", nemlig alle de barske rødder derude. De fik i Cirkus Tværs Joops konsekvente og særdeles håndfaste "kærlighed" at føle, på en måde , så næppe nogen af dem nogensinde vil glemme det. De er helt sikkert allesammen blevet bedre mennesker af det, men dette umenneskelige og konstante slid sled efterhånden Joop op. Han var ellers til det sidste som gammel akrobat stærk som en okse og tynd som en pind, men alligevel gav hjertet op til sidst for denne helt igennem gennem-humoristiske og hjertelige mand og gode mangeårige ven af både mig selv og Pia Vikkelsø, som fredeligt sov ind på den måde, vi vel allesammen ville ønske det. Joop blev bare 56, men nåede mere end nogen anden vi nogensinde har mødt. Arbejde og personligt engagement åd ham simpelthen til sidst, men det var det, han ville, og for det vil vi mindes ham. Han og hans 2 sønner har betalt den højeste pris men verden blev bedre på grund af Joops virke på Jorden, og mere kan man vel ikke opnå.

Ellers har verdens vistnok mest succesrige hifi-magasin Stereophile fået lavet en undersøgelse blandt sine læsere. Nu er vi jo ikke selv i hifibranchen som andet end periodiske iagttagere (heldigvis for det da uha-uha), men alligevel er der da et par sjove perspektiver i den iøvrigt ganske forudsigeligt aldeles meningsløse og statistisk fuldstændigt faldefærdige undersøgelse. Elementær statistisk metode har tydeligvis ikke lige været prioriteret overhovedet og så har vi vist endda rundet op men på det her plan er det vist også ligemeget med formelle indvendinger. Dog vil nogle af de "analyserede" konkurrerende tidsskrifter nok alligevel spærre øjnene op. Nå, men det skal da nævnes, at Stereophiles oplag åbenbart er steget voldsomt på det seneste, vel noget overraskende i betragtning af, at vel næppe nogen virksomheder overhovedet (end ikke Apple) kan registrere endet end stadig tilbagegang i disse tider. Måske bare folk generelt snakker mere når de nu tydeligvis ikke rigtigt køber noget? Underligt nok er antallet af danske tidsskrifter helliget indretning af luksuskøkkener klasket sammen sammen med salget af varen, men det er nok bare en statistisk insignifikant undtagelse.

inden træerne nu vokser helt ind i Himlen skal vi da sobert bemærke, at Stereophiles oplag altså trods alt kun er vokset til 60.000 og vi taler altså¨om et amerikansk magasin på et hjemmemarked med 300 mill. indbyggere og cirkulation i hele verden. For at sætte dette tal i relief må vi mindes de gode gamle dage i Danmark for godt 30 år siden, hvor dansk High Fidelity havde et lignende oplag og jo ikke ganske overraskende mest i Danmark. Datidens danske topsællert, Hifi&Elektronik, var iøvrigt MEGET STØRRE så succes og succes for Stereophile, det er vel noget sært relativt noget. Eller rettere, det er det ikke.

Vi gider simpelthen ikke videregive alt det hjernedøde pladder, som denne kvasi-undersøgelse refererer, men vi bliver dog nødt til alligevel lige at tage en "griner" På et spørgsmål om, hvilke komponenter de udspurgte har købt indenfor det seneste år, er der nemlig et par sjove svar. For eksempel har ikke mindre end 5% købt en komponent, som ganske længe ikke har været produceret og da slet ikke solgt udenfor Japan i godt 10 år (svar kommer sidst i denne udsendelse). Hele 7.9% har købt en komponent, som ikke alene er teknisk udklasseret i en grad så at den ikke engang har været solgt udenfor fattige udkantsområder af Afrika i dette årtusind (svar osv) og ganske vist kun 2% har tilsyneladende købt et apparat, som simpelthen aldrig nogensinde har haft så meget som et samlet salg på 10 stk. i Danmark og den seneste er garanteret solgt på udsalg i sidste årtusinde. Denne apparattype kan forlængst ikke længere serviceres og var allerede ved sin introduktion teknologisk helt håbløs. Tilbage til svarene: De første er såmænd laserdisc-afspillere (som man ikke har kunnet købe software til de seneste 10 år, altid en formidabel forhindring for afspillere af et vilkårligt format, som forresten aldrig slog blot det mindste igennem), det andet er kassettebåndoptagere (prøv for sjov skyld at prøve at købe et kassettebånd) og det 3. er DAT-båndoptagere ( og prøv så lige at skaffe sådan et bånd, rigtigt god fornøjelse) et format som en tid benyttedes i visse studier men aldrig nogensinde kom udenfor til offentligheden. Som altså overraskende nok stadigvæk køber de her ting, som overhovedet ikke er til salg og meget længe ikke har været det, en enkelt af dem i virkeligheden aldrig
Ak ja, tiderne og menneskene forgår, men dårskaben består ganske uantastet.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start