Atter en herlig dag

En af de største fordele ved at blive ældre er, at svære principielle problemer, som i ens ungdom naturnødvendigt måtte fremprovokere en automatisk ligeså principiel (eller måske bare helt principløs, den var jo fuldautomatisk?) stillingtagen nu er fuldstælndigt ligegyldige. Tag for eksempel den forestående afstemning om arvefølgen i det danske kongehus. For 30 år siden ville der naturligvis i denne skribents skrøbelige sind ikke være den allermindste tvivl om stemmeafgivningen til fordel for den absolutte ligestilling i det danske kongehus. Det skyldtes ikke overdreven royalistisk begejstrings-svip, men en generel fornemmelse for almindelig ret og rimelighed. Eller muligvis blot manglende omtanke.

Ihvertfald er situationen i dag ganske anderledes. Ikke at undertegnede på nogen måde vil hævde det noget sølle mandlige køns særlige overlegenhed over de stakkels kvinder, på ingen måde. Det kommende ægteskab for denne skribent er vel det tydeligste tegn for en vis defaitisme i forhold til kønskampen, for enhver, der nogensinde blot i glimt har oplevet den kommende fru Dahl Vikkelsø Mathiasen ved naturligvis, at mod hende står ingen mand sig særligt længe. Det danske kongehus har jo også forlængst selv overgivet sig til dette praktiske “matriarkat”, og prinsgemalen Henri har jo i de seneste godt 40 år haft nogenlunde samme praktiske funktion i kongehuset som den lillebitte han hos de glubske dybhavs-tudsefisk. Dér sidder hannen fast ved hunfiskens gat og deler blodomløb og det hele og gør derudover ikke nogen gavn udover de nødvendige befrugtningsmæssige funktioner. Lige i kongehusaffæren har onde rygter jo endda i ganske mange år luftet teorier om, at selv denne pligt er blevet forsømt i iøjnefaldende grad, men også hos tudsefiskene kan hannen vel falde af (på den) engang imellem.

I det hele taget er royal blålys helt aldeles ligegyldigt for denne skribent og nu er alderen så også kommet krybende. Derfor er det for undertegnede hamrende ligegyldigt, om den forestående folkeafstemning ender med et helt ligegyldigt ja for tronfølger-ligeværdighed eller ej. Det er simpelthen et så ligegyldigt spørgsmål at det nærmer sig principielle diskussioner i Hirtshals Hornugle-Forening om kvinder i bestyrelsen, når der nu ikke er nogen i foreningen ellers. Vier så langt ude på ligegyldighedernes overdrev i begge eksempler, at det skriger til himlen.
Derfor skal vi også lige til sidst i dag “sakse” et citat fra en kendt engelsk statsmand, som havde den for samtiden og naturligvis især eftertiden uhyre sjældne egenskab, at han ikke gad tage stilling til alting. Man kan jo for sjovs skyld spørge en aktuel EU-kandidat om hvadsomhelst, og alle vil til enhver tid kunne give et fyldestgørende svar (synes de da selv) på meningsløse spørgsmål om ting, som de absolut ingenting ved om.

Det var anderledes med Arthur James Balfour, engelsk premierminister i starten af 1900-tallet. Han var en gammel “Etter” fra Oxford dengang det betød absolut personlig brillians og var et veritabelt intellektuelt fyrtårn. Ja. han var faktisk så klog, at da han blev “afæsket” sin mening af en journalist i en helt ligegyldig politisk sag svarede med de mindeværdige ord, at det ville han bare overhovedet ikke, for det ville være absurd “..if I were to profess a settled conviction where no settled conviction exists” Se, det var en rigtig mand og derfor vil undertgnede heller ikke stemme ved det forestående valg. Fordi det absolut ingen mening giver at have en mening om noget så meningsløst om den meningsløse arvefølgerække i en så meningsløs institution. 
Nå, Balfour var vist den allersidste politiker, som stod fast på sine principper også til ikke at have nogen. Derfor fortjener han beundring og så var det jo også på hans direkte forarbejde, at staten Israel blev grundlagt. Det var iøvrigt ifølge ham selv hans “stolteste stund” og den del af hans liv, som han umiddelbart før sin død var mest stolt af. Der var ellers masser at være stolt af for denne politiker, som aldrig lod sig korrumpere. Hverken af permanent EU-skattefrihed eller dikkende lammehale-journalister eller af nogetsomhelst andet. Han stod fast på sine principper også til at være aldeles ligeglad. Det gør jeg så altså også. Tak, Balfour!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *