lørdag den 2. maj 2009

"Det Store Tidrøveri"

Det er egentligt underligt, at der overhovedet kan eksistere et entydigt begreb, der hedder "Det Store Togrøveri", men det gør der altså, ihvertfald næsten. Nu hed den måske allerførste westernfilm fra 1903 af Edwin Porter godt nok også "The Great Train Robbery", men det har vel de allerfleste forlængst glemt. Noget anderledes er det vel med det "rigtige" store togrøveri i 1963 i England, hvor Ronnie Biggs og de andre gennemførte dette temmeligt elegante kup. Elegant fordi der ikke blev brugt nogen form for vold og "temmeligt"fordi det til gengæld var knapt så elegant i sit efterspil. Alle røverne blev efter kort tid fanget og selv om Biggs senere undslap og levede det søde liv i Brasilien blandt langbenede og storbarmede brune modeller i en evindelig flere årti-lang ugebladsføljeton som en forgænger til " Erik Damgaard/ Anni Fønss"-affæren, så var det alligevel det sidste store togrøveri. Selv om Biggs som englænder selvfølgelig havde en insulært-specifik forkærlighed for store bryster kunne han jo næppe heller have forestillet en godt "gennempumpet" Anni Fønss. Tiderne, selv de mest skumle sider, var vist bare mere uskyldige dengang. Det er tydeligvis noget helt andet med bankrøverier, hvor der vist ikke er noget, som fortjener at blive kaldt "Det Store Bankrøveri", ingen rosenrød romantik her! Allivel havde Ronnie Biggs et vældigt fint liv indtil pengene slap op, en nærliggende erhvervsrisiko for de fleste røvere, men i det mindste stjal ingen da hans egen tid. Sådan er det ikke altid.

Vi indleder således i dag med en beklagelse af, at vi selv i går bevægede os ind i noget, der lignede "Det Store Tidrøveri", da vi svigtede vores venner på dette sted ved ikke at have en ny tekst. Det skyldtes det lidt specielle problem, at selv om undertegnede stod op kl. 05.00, så gik hele tiden med at renskrive ordrebekræftelser og andre business-ting. Nu er undertegnede bestemt ikke en "maskinskrivningens mester" og jeg er nok er en af de få mennesker, som rent faktisk tænker hurtigere end jeg skriver, Dette skyldes nu ikke suverænt kvik tankevirksomhed, snarere ringe kunnen indenfor den maskinelle skrivning. Ret hurtigt gik gårsdagens skriveri derfor naturligvis ikke, men det skyldtes du heldigvis mest, at der var forfærdeligt mange kolonner og at tallene blev forfærdeligt store allernederst. Det undskylder naturligvis ikke dette "store tidrøveri" overfor vores mange faste "abonnenter", som altså allesammen måtte gå forgæves, men en slags forklaring er det vel. Nå, heldigvis har Michael Endes uendeligt kedsommlige historie (og efterfølgende bestemt ikke mindre forfærdelige film) om de fæle "tidrøvere" i "Die Unendliche Gescichte"jo heldigvis ikke skabt noget nyt røveri-begreb..Ellers havde vi nok været skyldige.

I det hele taget går det godt i tiden, og der indgik da også i gårsdagens aktiviteter en god bunke ATC-højttalere til installation i Odder. Ikke til hifi, naturligvis ikke, dertil er livet altså for kort og det har det altså været i alt for mange år. Man har jo i det allermindste i det seneste årti fra branchens side været tilfreds med at have kunderne på "gennemrejse" som en pølsevogn midt på Trafalgar Square, hvor begrebet "et fast stampublikum" blandt alle de forbipasserende permanent rejsende heller ikke er særligt sandsynligt. Kun delvist permanente "powershoppere" er jo noget ganske andet, som mange mindre dame-luksustøjsbutikker samstemmende kan berette for tiden. .Sådan har det selvfølgelig ikke altid været. Engang var det ligesom i musikbranchen i dag, hvor der stadigvæk er "faste fix-punkter" i teknisk og lydmæssig henseende. Det har ingenting med kvalitet at gøre, det tjener blot som faste referencer i folks udvikling gennem livet. Her taler man for eksempel om alle tiders mest kendte mikrofon, Shure SM 58. Det vidunderlige ved vores egen branche, musik-og probranchen er, at når man har købt en mikrofon, så består resten af livet blot i at synge, slut. Det kan selvfølgelig være, at man en enkelt gang eller allerhøjst 2 i de næste måske 20 år prøver sig lidt frem med andre mikrofoner, hvis man afgørende skifter musikgenre, men ellers bliver man blot hængende ved sin SM 58. De referencer har ikke eksisteret i hifi i lang tid. Desværre for de allerfleste virkeligt interesserede og heldigt for de uhyre få.

Vi blev lidt nostalgiske i går, fordi vi efter at have skrevet alle de store tal rent, som faktisk betyder, at vi kan holde fri de næste 2 måneder begyndte at skrue i vores nyligt indkøbte Altec-Lansing hornhøjttalere. Sammen med også nyligt erhvervede JBL 4320 studiomonitors var det simpelthen minder om en svunden tid. En bedre tid, langt bedre. Ikke lydmæssigt, blot bedre, fordi kunderne var bedre. Om forhandlerne osse var: Tjah, det var de vel, vi kender ikke rigtigt nutidens sælgere længere. De gamle JBL kom fra et dødsbo og havde haft samme ejer fra 1972. Selvfølgelig, hvorfor i alverden skulle han da også have skiftet dem ud? Nå, det gjorde han så heller ikke, der var jo alligevel ikke noget, der lød bedre eller præcist ligesådan. Ligesom ingenting er som en Shure SM 58 og den er for de fleste længe god nok. Det er den forresten osse. Derude i Mårslet spille den tidligere ejer så hovedsageligt sine gamle Grateful Dead-plader og var tilfreds med, at han havde det bedste og det havde han jo. Det bedste for ham, og bedre gives ikke og derefter glemte han sit hifi og spillede blot musik i de næste næsten 40 år. Sikke et kedeligt hifiliv og sikke dog skønt alligevel!. Nu var det naturligvis næppe mandens første højttalere, men mon ikke vi kan regne med, at han er startet med måske en JBL Lancer og så blot har drømt indtil han fik råd?JBL var jo det bedste.

Det får vi aldrig at vide, bl. a. jo fordi manden er død. Vi ved dog med sikkerhed, at han aldrig spildte tiden med at købe nye højttalere og hvad Fanden skulle han osse det for? Ligeså lidt som man skulle det, hvis man fra ny havde købt de Altec-Lansing, vi lige har fået med kombineret front/bagladehorn med en 15-tommer i og med en 15 kg Altec-driver med metaltragt ovenpå. Metalarbejdet er af en kvalitet som man ikke har set i de seneste par årtier udenfor den allersnævreste kreds af specialister. Ingen totalt ligegyldige slanke gulvhøjttalere med alle de forskellige og alligevel ganske ens variationer over ganske de samme højttalerenheder og begrænsende teknologier her. Der, hvor disse gamle klenodier har været brugt har de selvfølgelig været anvendt som en SM 58-mikrofon. Det har været godt nok til at det aldrig blev skiftet og så har det kunnet spille HØJT, højt HØJT!! .Herligt.

Og så er vi tilbage i "tidrøveriet" igen, for hvad er det dog, der er sket i hifibranchen siden dengang for længe siden vi selv var i den og dengang den var interessant? Det mest iøjnefaldende er vel, at branchen er blevet "permanente tidrøvere" for sine kunder. I stedet for at fastholde et stabilt produktsortiment over en periode som JBL i lange perioder tidligere, således at entusiasten konstant kunne drømme om en bedre og dyrere model (med samme lyd naturligvis, blot mere af den!) så har man på denne simple måde grundlæggende sikret sit eget "vækstlag" Det vidste man dengang ligeså godt som man burde vide det i dag og det er altid dyrere og dårligere at "fiske" nye kunder end det er at handle med de tilfredse kunder, som man allerede har. Hvis man altså havde noget produkter at tilbyde dem som dengang Altec-Lansing og JBL herskede. Det har man jo så blot ikke, og når kontinuiteten er brudt er resultatet det samme som at bryde vandsøjlen i et træ. Derefter kan det aldrig etableres. Det eneste permanente blandt entusiaster burde være interessen for musik og den kan umuligt trives ved for hyppige modelskift. Drømme om større JBL-er er til gengæld helt fint for den fortsatte fascination.

Det er underligt, at det er gået sådan når nu alle de andre brancher indenfor luksus-industrien som motorcykler m.v. naturligvis godt ved, at det er ganske vitalt at opretholde "fix-punkterne" Harley-Davidson kan sagtens bruge motorer fra BMW blot de aldrig holder op med at lave deres gamle "stødere" Shure Brothers Inc. kan også sagtens fortsætte med at lave nye og bedre mikrofoner, så længe de blot ikke holder op med at lave den gamle SM 58. Det er interessant i den henseende at læse salgsmaterialet fra Shure, som på en vis måde reklamemæssigt er ganske surrealistsik. Der står nemlig absolut ingen steder, at der i deres program er nogen mikrofon, som er bedre end en SM 58. Ligeså lidt som der i gamle dage i reklamerne fra Altec-Lansing eller JBL stod, at de større og dyrere modeller var "bedre". Aldrig og overhovedet ikke, der var blot "mere af det samme" Folk havde selvfølgelig altid købt det rigtige og det havde jo jo også, det var selvfølgeligt derfor de beholdt det. Indtil de døde og derefter er tingene jo alligevel ligemeget. Som Ronnie Biggs lykkedes det dem at undgå dagligdagens dårskab og der kan jo også være betydelige lystfølelser bundet i musik..

Inden vi selv begynder at gå helt i "tomgangs-tidsrøveri" så skal vi alligevel glæde os over disse herlige gamle nyerhvervelser. Som unægteligt får os til at føle, at tiden har stået stille siden undertegnede kom ind i branchen i 1983. Det har den forresten også i det store hele, ihvertfald i den professionelle branche. Sandeligt heldigt det er der vi er. Og godt er det også, ikke mindst i går da.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start