mandag den 25. maj 2009

"Hvad skal det nytte?"

Det var den fremtrædende danske politiker fra datidens permanente oppositionsparti, Venstre, (da Højre jo i denne Provisorietid sad permanent på magten i slutningen af 1800-tallet) som hyppigt citeres for ovenstående udtalelse. Udtrykket har nok uundgåeligt flere "fædre" end den ellers altid aktive og veltalende Hørup. Inden eventuelle vidende mennesker frådende kaster sig over undetegnede for fejlagtigt at benævne den ligeledes noget konfrontatorisk/trættekære Hørup som andet end den sande "Radikaler", som han normalt i den primært radikalehistoriske selvforståelses-tradition opfattes som, så skal det jo med, at dengang han sagde de så ofte citerede ord i dagens overskrift i forbindelse med udbygningen af flådebatterierne ved Københavns befæstningsværker VAR han nu blot Venstre-mand. Andre muligheder gaves ligesom ikke. Udtalelsen faldt nemlig i 1883 og Det Radikale Venstre opstod først i 1905. Nu var der mest symbolsk værdi forbundet med denne udbygning af befæstningerne omkring det naturligvis allerede dengang forlængst ganske "uforsvarlige" København og tiden for stationære befæstningsværker i bymæssig bebyggelse var og havde i mere end 100 år været en dødssyg ide. Englændernes bombardement af København i 1807 under Napoleons-krigene havde jo vist de iboende problemer. Hørup havde ret, Københavns befæstning hjalp naturligvis ikke en disse da det kom til stykket i 1914 og Danmark naturnødvendigt blev en slags kejser-tysk lydstat, med eller uden kostbare københavnske fæstningsværker. I det her tilfælde blev det altså "med" uden at det betød en tøddel. Heldigt, at de også dengang noget flegmatiske englændere ikke selv havde planer om at forcere de nyligt anlagte og nidkært vogtede danske minefelter i de indre farvande. Udlagt på sand neutrl vis OG på tysk initiativ, naturligvis..

Vi kommer til at tænke på det dér udtryk med "Hvad det skal nytte" i forbindelse med, at vi ind imellem i almindelig kedsomhed zapper lidt rundt på de danske hififora. Det sker efterhånden meget sjældent mest fordi selv betydelig kedsomhed alligevel sagtens kan uddybes yderligere ved at sidde og glo lidt. Vi skrev engang for efterhånden uendeligt længe siden vores lille "hyldest-digt" som ugeemne til alle dem, som ikke længere er hos os, nemlig de rigtigt kompetente gamle kolleger. Et eller andet sted er de selvfølgelig stadigvæk, de er tydeligvis bare ikke lige dér, hvor der er allermest brug for dem. Emnet hed iøvrigt "Hvor blev de allesammen af?" Vi tror, at flere af dem må få den samme forstemmende følelse af afmagt over at se, hvor verden i mellemtiden har bevæget sig hen. Dengang for godt 25 år siden var det mest kunderne, som ikke altid vidste helt så meget som de måske troede, mens de professionelle i branchen var, ja rigtige professionelle, som kunne deres kram. Derfor kunne man osse simpelthen gå ind af døren i Radiohuset Expert dengang i 1983 i Frederiksgade, Århus og få lavet et kabel, mens man ventede. Ikke af nogen særlig specialist, der var mindst 25 personer som på 3 minutter eller mindre kunne lodde et XLR-mikrofonkabel. Ganske som på samme som den kombinerede Cykelsmedie& Radio/TV forretning i landsbyen Sorring kunne det. Fordi det var skidenemt når man altså kunne og det var ganske let at lære.

Sådan er det så ikke længere og intet tyder på, at det nogensinde bliver det. Dette simple hjælpe-elekroniske håndværk er simpelthen uddød nogenlunde ligeså endegyldigt som det tidligere blomstrende bødker-erhverv, hvor man lavede tønder og smør-dritler endda også på min fødeø Endelave. Det må altså have været nemt, ligeså nemt som at lodde et kabel. Når alle uden problemer kan lære en ting som for eksempel at cykle så er det jo fordi det falder de allerfleste ganske let. Tilbage til vores forum-kikkeri. I de senere dage har der været "rundkastet" diverse bønner om en af de ting, vi selv ved allermest om, nemlig de såkaldte XLR-stik, som er professionel standard. Netop fordi de har haft samme anvendelse i næsten 60 år er det jo også dermed overkommeligt at tilegne sig den totale tekniske viden på området som vi selv altså mener at have gjort efter en samlet studietid på omkring 10 minutter. Tilbage-tilbage til de forgæves bønner om hjælp ude på de store fora, for der kom nemlig underligt ingen reel hjælp, eller rettere, der kom intet andet end decideret mis-information, og det er altså bemærkelsesværdigt selv med nutidig målestok. Mest fordi der simpelthen må være adskillige hundredetusindvis af danskere, som kunne løse de opstillede problemer på omkring et minut. De var der bare ikke.

Det ene uløselige problem (uløselig fordi det jo altså ikke blev løst) bestod i på grund af forskellig polaritetskonvention at få loddet 2 af de 3 ben om i et let adskil-bart XLR-stik. Der var bare ingen der gjorde det, tværtimod viklede man fra disse "hjælpende" ånder sig ud i vanskeligt forsvarlige synspunkter med, at disse uhyre almindelige stiks "ben" vistnok skulle være monteret med en mekanisk proces, der kaldes "crimpning" og som kræver specialværktøj. Så kunne det jo selvfølgelig ikke lade sig gøre mente altså denne bidragyder, som tydeligvis aldrig har set indmaden i et XLR-stik. Altid rart at se ytringer, som på ingen måde er hæmmet af faktuel viden. INGEN ben i noget XLR-stik som vi nogensinde har set har nemlig været beregnet til andet end lodning, og det vil sige, at benene i stikket altid har profil som et "U" Sådan et KAN man simpelthen slet ikke "crimpe" på, det kræver en RUND profil som ydermere bør være så tynd som praktisk mulig af hensyn til den betydelige mekaniske belastning. Altid underholdende at se sådanne lammende "hjælpsomme forslag" med ord, som man blot som en papegøje har lært uden at fatte, hvad det betyder. Det værste er så næsten, at spørgeren ikke er blevet bestormet med personlige henvendelser om hjælp til denne banale operation, men det er altså heller ikke sket. Er der da slet ikke nogen udover os som kikker med længere?

I et andet tilfælde skulle en fyr bruge oh banalitet, en såkaldt XLR-splitter. For ikke-fagfolk er sådan en en hel del lettere at lave end en almindelig stikdåse. Her skete der heller ikke andet end at hjælpsomme sjæle henviste til, at vores gode professionelle kollega Musikhuset Aage Jensen/Eskildsen da nok havde sådan en. NEJ, det har de heller ikke, de henviser også sådanne uhyrligt svære "specialistopgaver" til os, Gud bedre det. Ikke at det som sagt er spor svært at lave sådan 2 splittere, 5 minutter rækker rigeligt og så kan gufle en morgenkrydder og en kop kaffe og en smøg imens og endda have tid til overs. Igen, det betydningsfulde i denne uendelige kollektive net-hjælpeløshed er udelukkende, at ikke en eneste kompetent person bare lige "fixer" problemet lokalt. Ja, den "kollektive uvidenhed" er faktisk nu blevet så stor, at ret få problemer vel overhovedet fremover vil kunne løses når nu der ikke kan i et forum med angiveligt 30.000 særligt interesserede og forhåbentligt fagligt legitimerede brugere. Når det altså ikke kan det, så må man jo med salig Hørup spørge: "Hvad skal det nytte?" (at spørge den såkaldte "ekspert-sagkundskab") Svaret er det samme som dengang med Københavns befæstning, nemlig "Overhovedet ingenting" Det er aldrig dumt at spørge om noget man ikke ved, det er blot alarmerende når man ikke selv på de bedst besøgte fora ikke kan få hverken nogen hjælp eller andet end totalt uanvendelige svar på så uhyggeligt simple spørgsmål.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start