torsdag den 7. maj 2009

Politiken!

Nu er det bestemt ikke alle vores dagstekster, der er lige gode. Vores interne undskyldning er uvægerligt, at der er tale om for stort tidspres, men det er desværre ikke altid tilfældet. De dage, hvor den sædvanlige morgenkaffe har en tydeligt tvivlsom bismag kommer der kun uhyre sjældent ligefrem litterære perler, men sommetider er det faktisk ganske skægt at læse den (uhyre tiltrængte) korrektur på teksterne senere på dagen. En af disse mere heldige tekster har vi fundet ud af er teksten fra den 11. januar 2009. Ikke at vi selv tekst-arkæologisk graver os ned i sagerne, dertil har vi alt for travlt i tiden, men det er der så åbenbart andre, der gør. F. eks. selveste Politiken, hvis musikredaktør Erik Jensen på forunderlig vis har fisket et citat fra netop vores side den 11. januar i en længere kronik-lignende artikel, der hedder "Nettet er fuld af verbal terror" Nu er denne skribents liv allerede fra starten alt for kort til at bekymre sig om, hvad det politisk korrekte "establishment" mener og disse meninger er alligevel så forudsigeligt/fastlåste, at enhver ide-udvikling er udelukket, og det gør jo opdatering noget nemmere. Det er da også ved et rent tilfælde, vi opdagede denne kronik, nemlig da vi ledte efter vores side for at skrive denne tekst i dag. Om Erik Jensens tekst er spændende? Tjah, den er vel overraskende på nogenlunde samme måde som det er at sidde og pille i en fodvorte som dreng. Man må her huske på, at denne skribent var meget alene i barndommen på Endelave.Lige meget hvor mange lag man piller af sådan en lille vorte-fyr er der altid et lag mere indenunder af det samme. Det var måske det, der var charmen ved det. Eller bare manglen på det.

Derfor interviewer man naturligvis også kun eksperter med forudsigelige synspunkter i Jensens kronik. Konklusionen er jo forlængst skrevet i overskriften, og det skal selvfølgeligt blot underbygges, ikke undersøges og det bliver det naturligvis.Nu er det naturligvis udenfor enhver diskussion, at der altid overalt har været en tilsyneladende fast bestand af pædofile og landsbytosser. Vi har aldrig helt kunnet forstå, at den første gruppe med deres seksuelle præferencer ikke forlængst er uddøde, men det er udenfor dagens emne Det forekommer ellers ikke som en "genetisk gevinst" i det store spil om at få flest muligt efterkommere. Landsbytosserne derimod har jo traditionelt fået lov til at passe deres, og da den skrevne presse med en friere debatform holdt sit indtog, Deres principielt lettere forstyrrede læserbreve blev dog traditionelt sorteret fra i de lokale aviser i betydeligt omfang, da man jo normalt kunne kende dem. Enkelte kan vel huske, at det indtil for mindre end et årti siden var et aldeles uomgængeligt krav for nogen offentliggørelse, at man fremstod med navn og adresse. Det var en herlig tid, dog naturligvis ikke ubetinget for landsbytosserne.

Denne gammeldags ordnede virkelighed har det pivåbne internet naturligvis lavet om på. I dag er det bag anonymitetens tågeslør blevet en hel del nemmere for landsbytosserne at komme til orde ligesom de pædofile har skabt internatiuonale netværk. Hemmeligheden er naturligvis anonymiteten, som af uransagelige grunde accepteres ganske usandsynlige steder ja endda på selveste Politikens side. Nu er det jo ikke ligefrem nogen overraskelse, at mennesker uden noget ansvar opfører sig, ja naturligvis uansvarligt og derfor må man på Politiken anvende studerende til at fjerne de værste vildskud fra geskæftige "net-tosser" fra land og by med alskens småsyge synspunkter. Andet ville vel heller ikke være at forvente for denne pretentiøse/studentikose avis med alle de rigtige meninger. Det er helt fint med os og et nødvendigt biprodukt ved anonymiteten og Politikens åbenhed omkring udvælgelseskriteriernes snæverhed er selvfølgelig uhyre prisværdig. Og så er vi tilbage ved den 11. januar og vores tekst om Gert Petersen. Hvordan i Himlens navn den kan være blevet rubriceret sammen med alskens morderiske trusler mod Paris Hilton o.a. fra aldeles anonyme sølle neteksistenser er langt hinsides enhver forstand.

For det første er det jo til en start så som så med denne skribents amonymitet, da navn, adresse og alle relevante kontaktoplysninger står på samme forside som teksten. Som iøvrigt slet ikke handler om Gert Petersen, men om den forstyrrede olding Knut Hamsun og derudover er det faktisk en af de tekster, som vi i passende smug er ganske stolte over. Meget "verbal terror" har vi da selv svært ved at se, næsten ligeså svært som ved at se anonymiteten. Nå, men Politikens Erik Jensen har nok haft sværere ved at forklare, hvordan Gert Petersen på trods af sin livslange løgn om sin ubestridelige og aktive fortid i det danske nazistparti som den vistnok eneste blev ganske tilgivet i noget, der i den katolske tro mest ligner en "en total absolution" Den katolske tro har jo ellers traditionelt været en smule latterlig derved, at den fuldbragte moder Maria på denne måde kunne blive "Jomfru Maria" igen. Indtil Gert gennemgik samme transformation fra skummel skurk til permanent helte-skikkelse altså, men måske han tillige var en slags "krypto-katolik"? Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, fordi ingen andre med blot den mindste smule "nazi-snavs" hængende på sig nogensinde ellers blev til nogetsomhelst. Med en mulig undtagelse af de (forhåbentligt få) aktive "pædofile kannibaler" var en selv kortvarig flirt med nazismen souisiana, ostegrosserer Knud W. Jensens minde, blev jo for altid sværtet. Ikke fordi han selv havde været nazist, men han havde haft nogen i sin omgangskreds. Exit Knud.

Ja, det var jo faktisk så slemt, at man i ja Gert Petersens manddoms-og velmagtsdage i 1970-erne kunne skyde den kætterske forfatter Henrik Stangerup i skoene, at hans far (!!) Hakon Stangerup jo også havde plejet lidt for nære forbindelser med overdrevent dansk-nationale. Værre blev det så vidt vides ikke for Hakon, men det var naturligvis også rigeligt for løgneren Gert og de andre. Om man kunne nedarve tvivlsomme politiske synspunkter var åbenbart dengang knapt nok kontroversielt og det kan jo have været derfor man så nidkært nedslagtede alle politiske modstandere og hele deres familie i de lande, som den gamle nazi-kommunist Gert Petersen i sit liv støttede. Inden vi nu herfra kommer til at fremstå som alt for fascistoide skal det vel med, at undertgenede mange gange har stemt på SF-eren Ebba Strange, som var en særdeles ordentlig person og redelig politiker. Det var Gert blot ikke, ikke bare det allermindste. Han var selv for en politiker helt usædvanligt fuld af livslang løgn. At det så selv da løgnen blev afsløret ikke resulterede i nogensomhelst konsekvenser var måske så det største forræderi af det hele og så var det endda ikke Gert selv, som var den værste. Det gør ham selvfølgelig ikke bedre, blot det hele meget værre.
Det er vist egentligt bare det der står i vores tekst den 11. januar. Og nej, geronto-fascisten Hamsun er heller ikke nogen helt. Ærligere, det er en helt anden sag, men nu skal der heller ikke så forfærdeligt meget til i forhold til Gert.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start