Mrs. Hyacinth

Enkelte vil vel stadig kunne huske den noget flommede og noget mere fjollede kvindelige hovedperson i den engelske familie-sitcom “Keeping up Appearances” Serien har åbenbart været ulidelig nok til at den vist endnu ikke engang har været genudsendt på TV2 Charlie endnu. Det er jo ellers der, den tyske dræbende kedsommelige evighedsserie om “Kommissær Rex” (den med hunden) går på vistnok ca. 117. år, en hel del for en kanal, som kun har været i æteren et par år. Måske det hele bare er indbildning?. Man kan tydeligvis altså ikke sige, at der er tale om kvalitativt særligt restriktive krav i programlægningen, men den hysteriske Hyacinth er heldigvis for tiden fraværende.
Fraværende vil vi også være her de næste par dage og vil drive lidt og holde i hånd og lægge ægteskabelige planer. Ikke mindst bliver det jo noget vanskeligt at vælge et musikalsk program blandt alle de indkomne forslag til den tilstundende bryllupsfest, men det er godt nok et meget positivt problem. 

Nu er det altså svært p.t. på danske kanaler at se “Keeping up Appearances” og så alligevel ikke. Der findes faktisk i internettets alleryderste hjørne en så god dansk “genindspilning” af Hyacinth-temaet, at vi mistror dette besynderlige fænomen for nødvendigvis at betale royalties til dette “Appearances”-koncept. Vi taler naturligvis om vores gamle ven Århus Hifiklub, som vi har berørt på denne sendeflade adskillige gange tidligere. Ja, faktisk har vi siden klubbens allerførste spæde start spået den almindelig død, græshoppers mængde, vand til blod og andre bibelske og almindelige ægyptologiske plager. Som historiografiske studier vil kunne afdække, var det nu ikke fordi vi ikke ønskede sådan en klub success. Nej, det var mere lige den her upersonlige klub-formation med sin totalt lamme struktur allerede fra starten, som vi ikke spåede nogen videre levedygtighed. Det værste ved sådanne allerede fra starten terminalt dødssygt dødsdømte foreninger er altid, at de står håbløst i vejen for alle andre og bedre initiativer (i det her tilfælde altså alle andre) og jo længere deres dødskamp bliver, jo mere står de i vejen for fremskridtet. Lige i dette tilfælde var det indlysende for enhver, at alt andet end dette klubinitiativ allerede fra starten ville have været et kæmpefremskridt. Også en helt klubløs by, men så godt skulle det altså ikke gå.

I de mellemliggende år er der så sket det ganske forudsigelige, nemlig absolut overhovedet ikke bare det allermindste ingenting. Udover altså at man har fået visse kommunale tilskud til klublokaler hvor der jo naturligvis har været ganske overordentlig rigelig plads til ovenstående skitserede aktiviteter. Dertil ville spidsen af en knappenål osse have været rigeligt, men det kan man vist ikke søge om i det kommunale aftenskole-system. Som den amerikanske stillehavsgeneral Douglas MacArthur (ham med majspiben og de permanent monterede solbriller) korrekt spåede, så skete der både det med ham selv som gammel soldat og den lamme Århus Hifiklub, at de blot ville “fade away”. Ja, Århus Hifiklub “fadede” endda i en sådan grad, at man end ikke gad holde hjemmesiden kørende selv om den fungerende formand havde et link til siden. I det seneste års tid er siden så blevet et fjernt elektronisk ekko i fjerne galakser og svarer vel derved ganske godt til det indtryk den gjorde i det lokale miljø. 
Nu kan man naturligvis også diskutere nødvendigheden af at have en side kørende med fyldestgørende oplysninger om absolut nul-aktivitet, men hvorfor man så ikke blot nedlagde klubben sammen med siden, tjah det vides ikke. Næsten ligeså svært som det var at fatte,at man overhovedet startede den på det oprindelige ikke-eksisterende grundlag. 
Det varede så kun indtil en fyr spurgte på et forum, vi stadigvæk af afstressnings-terapeutiske grunde kikker på (der sker meget lidt og endnu mindre af det er bare den allermindste smule interessant) spurgte, om klubben var død. Svaret var interessant og så er vi tilbage ved Mrs. Hyacinth og “Keeping up Appearances” igen.

Ok nej, svarede den fungerende formand for klubben, den havde vist bare neddroslet sine aktiviteter for tiden. At denne tid allerede havde varet årevis undlod vores ven Simon underligt nok at nævne, måske der ellers er tilbagebetalingspligt på de mulige kommunale tilskud? For at demonstrere sin herkuliske handlekraft fik formand i stedet “på en studs” startet hjemmesiden op igen. Hurra, klubben er tilbage. Næh, selvfølgelig er den ikke det. Siden dokumenterer blot med al ønskelig tydelighed, at flere år er spildt og at fremtiden er ikke-eksisterende som den naturligvis altid har været. Det mest latterlige og måske også mest ildevarslende i hele den her affære er vel, at både den fungerende formand for den ikke-klub og webmasteren for samme virtuelle klub nu er moderatorer på hifi4all, hvor de atter engang udfører det arbejde, som de åbenbart behersker som ingen andre. Her har de med usædvanlig (læs: sædvanlig og dokumenteret mangel på) tæft formået at få al redaktionel aktivitet til at gå ned på absolut vågeblus. Der sker simpelthen så lidt og er så ligegyldigt, at der ikke engang er nok læsestof til at fordrive indtagelsen af en enkelt mini-falaffel i frokostpausen. Det er måske lige i underkanten som hovedorgan for en engang så vidt udbredt mandlig syssel. Hvem skulle nu have troet, at udviklingen mod den moderne “metroseksuelle” mandetype var kommet så langt, at at man ville gå SÅ langt for at “keep up appearances” ligegyldigt hvor lidt realitet der var i sagen.
Desværre tog vi altså ikke fejl i klubbens nødvendige udvikling fra ingenting til slet ingenting, men til gengæld havde vi aldrig gættet, hvor lang tid dette ingenting ville komme til at vare og med hvilken fanatisk nidkærhed den ikke-eksisterende klubs ikke-aktiviteter ville blive forsvaret og det endda til denne dag.
Hvis det her lyder som en absurd historie er det naturligvis fordi det er det. Måske den i virkeligheden er ligeså totalt ligegyldig som klubben. Tjah, det er den vel.
God mini-ferie!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *