onsdag den 27. maj 2009

Anti-status

Det hjælper sandelig at annoncere, så det skulle vi måske prøve en anden gang, vi har nemlig en vældig bunke sager på lager. Til gengæld har vi så ikke den i går annoncerede Thorens men altså stadigvæk mærkeligt nok vores ellers ekstremt billige Dynaudio Esotar D 330-diskanter og en bunke SME 3009-arme. Nå, nu er det her jo ikke en hifi-butik, og det er nok meget heldigt og da ikke mindst for os selv. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke held, nok nærmere en realistisk vurdering af markedssituationen, hvor salget af overdimensionerede mega-forstærkere med monster-køleribber og store "blink-metre" på forsiden er gået samme vej som salget af nye Hummere. Normal markedsøkonomisk teori plejer jo ellers at pege i retning af, at der til enhver tid kan etableres en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel når blot prisen er lav nok. Det tror vi måske ikke ligefrem er tilfældet denne gang, for vi tror faktisk ikke på, at selv en halvering af prisen på de indtil forrige år så højt attråede moderne "retro-apparater" a la McIntosh og Accuphase m. m.vil give væsentligt mersalg. Nu skal der i denne tristesse med, at jeg selv har ejet en McIntosh MC 2600 som var et vidunderligt apparat og som udelukkende blev brugt for at finansiere en ekskones "iøjnefaldende merforbrug"med et ordvalg som vi flere gange har citeret den norsk-amerikanske proto-sociolog (ordet blev nemlig først rigtigt "opfundet" senere)Torstein Veblen for. Det var iøvrigt osse ham, der fandt på udtrykket, så det er vel ret og rimeligt.

Det signifikante var, at vi dengang for få år siden solgte McIntoshen meget dyrere privat end en antageligt momsregistreret dansk forretning for kort tid siden solgte en til en fyr i Ålborg (hej Thomas, hvis du nogensinde vil af med din er vi klar og det til hver en tid!) I mellemtiden er statusværdien af disse "statement-produkter" så styrtdykket sammen med salget af Ferrarier og Maseratier og det er jo noget uheldigt for de producenter, som ikke har andet i porteføljen end apparater, som for tiden er rene elektroniske ækvivalenter til verdens mest idiotiske bybil, nemlig den vist allerede salige Hummer. Vi skal som sagt understrege, at vi selv forfærdeligt gerne vil have en mega-McIntosh, men det er der desværre nok ikke så forfærdeligt mange andre, der vil. Eller for nærmest nogen pris ønsker den ellers forrige år stort anlagte topmodel fra ATC i en stil, der mindede om en højglanspoleret bornholmsk rundkirke. Den gad vi ikke engang selv have dengang det ellers kunne have været topmoderne som et avocadogrønt badeværelses-miljø jo også var det engang for ikke så længe siden. Man ved hvad klokken er slået, når der for eksempel i England blot er én eneste forhandler af dette top-produkt fra ATC, som helt sikkert er ganske brilliant, blot endnu mere ligemeget. Denne forretning ligger godt nok (endnu) i Skotland men kunne for så vidt ligeså godt ligge på Månen. Vi taler om et produkt perfekt tunet til for ganske nyligt svunden tid. Som cikorie-kaffeerstatningen Rich´s...

Det kom som en tydelig overraskelse for en københavnsk repræsentant for et af disse traditionelle statusmærker, da vi fremlagde disse marketingmæssige teorier for nyligt. Han græd nu ikke, men til alt held er det heller ikke hans eget firma, så det kan jo have været derfor.Det skal lige med, at denne praktiske anvendelse af Veblens teori i sin "reciprokke form i krisetider" såmænd blot er noget, som vi har deduceret os frem til ved at studere udvalget af Weber-grills i Metro, et lokalt megavarehus. Her koster den absolutte topmodel ikke som sidste år næsten 10.000,- og er heller ikke længere på størrelse med et billiard-bord. Nej, den største Weber er nu en ren gnalling til under 3000,- og er (næsten) af almindelig grill-størrelse. Det skal med, at Metro er et grossistvarehus og at det frekventeres af et vældigt bredt udsnit af den danske befolkning. Weberne købes udelukkende på firmaets kort for at kunne komme ind i regnskabet og derfor er prisen knapt så afgørende som de grills, som købes for almindelige beskattede kroner. Fandens osse, vi var dumme nok til at købe vores i et byggemarked, så meget for undertegnedes almene indsigt. Weber-grills er derfor en absolut "positiv markør" for tendenserne i samfundet: Hvis det en tid er smart at have et iøjnefaldende luksusprodukt i det hele taget, så er udvalget af monster-grills det samme store som udvalget af Accuphase-forstærkere med de ligeså marketingmæssigt nødvendige som aldeles ligegyldige "blinkmetre" Eller heftigt pruttende Harley-Davidsoner med motorer fra dengang firmaet startede for næsten 100 år siden med en sofistikationsniveau og en trækkraft som en mindre gammeldags klinkbygget totakts-motoriseret træ-fiskerbåd. Uden lokum.

Nå tilbage til vores egen virkelighed, som faktisk i går resulterede i et salg af en ATC-effektforstærker uden blinkmetere eller nogetsomhelst. Om det var derfor ved vi ikke men da kassen til forstærkeren faktisk ikke er større end at den gammeldags elektronik lige kan være indeni så er der heller ikke meget plads til "iøjnefaldende overflødige" blinkmetre. Herligt at et fravær af faciliteter på denne måde kan være et positivt salgsargument igen! Bare ærgerligt jeg selv solgte min gamle McIntosh MC 2600, æv, æv! Ellers solgte vi noget trådløst Sennheiser til en skole i Favrskov Kommune, div. kabeltromler i megastørrelse til. div. efterskoler og Århus Universitet, et par LCD-monitors med aktive højttalere m.m. til en kommuneskole, en ENG-mikrofon til et reklamebureau, div. CD-er til en anden privatskole og så lidt sager til en lokal medie-virksmhed. Åh jo, og så osse 4 stk. ATC SCM 19 til et gymnasium. Men ikke nogen egentlige "status-apparater" Heldigt, det skulle vi nemlig heller ikke. Især heldigt når man ikke kan, vi kan ihvertfald ikke, men det har vi heller aldrig kunnet. Eller blot forsøgt.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start