fredag den 17. april 2009

"Hopelessly Hoping"

Overskriften i dag er for tudsegamle tudser (hvor gamle mon sådan nogle egentligt er, de er som bekendt temmeligt ildesmagende og millioner af måger tager vel næppe fejl?) refererer til et gammelt pophit med Crosby, Stills, Nash og vistnok osse på dette album den dengang åbenbart knapt så kantede Neil Young. Nu var det vist egentligt tænkt som et romantisk radiopop-hit med fine vokalharmonier og sager, men det lød nu alligevel helt fint for denne dengang en del yngre skribent omkring 1970. 
Datidens noget mangelfulde engelskkundskaber og manglende adgang til datidens fremmeste fildelings-apparatur, kaldet kassettebåndoptageren, forhindrede denne skribent mere effektivt end nogen IFPI-Antipiratgruppe at huske nogetsomhelst andet af den sikkert ellers udmærkede tekst end overskriften. Alligevel har titlen overvintret og -somret i alle årene uden at miste sin evige aktualitet. Nemlig at minde om, at sommetider er alt håb ude, ja det har måske været det ganske længe uden at tilsyneladende ellers sandsynligvis sædvanligvist sobre (og med sikkerhed højtlønnede) eksperter har bemærket det. Mærkeligt, det er ellers skidenemt at se.

Nu er sproget lige i denne sammenhæng temmeligt ubarmhjertigt, for alene ordet "håb" er jo et temmeligt flygtigt/farligt begreb at placere for mange forhåbninger i, og så når yderligere "håbløsheden" sætter ind bliver det noget giftigt. Nu skal det jo ikke udvikle sig til en lektion i lingvistik i dag, så lad os tage eksemplet General Motors. Denne engang totalt markedsledende bilkoncern har i over 100 år været indbegrebet af industriel magt og stabilitet endda i en sådan grad, at en amerikansk minister er blevet (fejl)citeret for at sige, at "hvad der var godt for General Motors var godt for USA" Netop denne hyppigt citerede amerikanske forsvarsminister Charles Wilson fra Eisenhower-administrationen måtte ellers vide det, da han selv tidligere havde været topchef i netop General Motors. Det var alligevel ikke det han sagde, men det har folk glemt. Til gengæld kan mange flere så tydeligt huske, hvad det var han IKKE sagde, ret pudsigt.

Tilbage til "det håbløse håb" I det seneste årti har General Motors jo ellers mest udmærket sig ved konstante multi-milliardunderskud og det i en sådan grad, at firmaet har været på direkte og uundgåelig vej mod konkursen. Pengekassen har været gabende tom uendeligt længe og nu er alle aktiver frasolgt og kassekreditten forlængst overtrukket og så var der alligevel pludseligt nyt håb. Eller var der? Den amerikanske regering besluttede nemlig i efteråret at forstrække det terminalt syge General Motors med knapt 500 mia. kroner, et betydeligt beløb. Håbet var dog noget fiktivt, da det månedlige underskud efter selv de mest optimistiske prognoser ville have opædt alle pengene i løbet af knapt 6 måneder.

Det kom åbenbart som en betydelig overraskelse for alle finansielle iagttagere, at hvis man udelukkende skyder den sum i en produktionsvirksomhed med ufattelige faste omkostninger, som virksomheden taber hver måned, så hjælper det overhovedet ikke bare det allermindste på nogetsomhelst. Nu er alle pengene så brugt og man står uhyre forudsigeligt fuldstændigt samme sted som i efteråret foran en uundgåelig konkurs, hvor svært var det lige at forudse? Åbenbart svært nok til at ingen turde sige, at når noget er tilstrækkeligt håbløst, så kan det altså være ligemeget med kunstigt åndedræt i et minut fra eller til.

Helt så galt står det heldigvis ikke til med et hjemligt offer for det voldsomme fald i salget af elektronisk luksus-isenkram, nemlig B&O. Regnskabstallene taler jo ellers for sig selv med et forventet underskud i år på godt 500 mill., en del penge for en virksomhed med en omsætning på kun godt 2 mia. Et sådant underskud kan naturligvis ligesom for General Motors og andre produktionsvirksomheder kun tjenes ind på nye produkter, som der naturligvis ikke er penge til at udvikle og endnu mindre til til at vente på eller markedsføre. Vi kan så håbe de er mere end halvvejs undervejs for ellers bliver det altså mere end trekvartsvært. I sådan en "Catch 22"-situation er det eneste håb udover statsstøtte en aktieudvidelse, og det er så det, man griber til. Regnestykket er en smule skræmmende for ikke-økonomisk uddannede personer som denne skribent. Hvordan det så ser ud for faguddannede økonomer tør vi ikke spå om, ingen siger ret meget. Måske der bare ikke er ret meget at sige? Der er altså lidt "General Motors-rednings(ikke)plan" over det her. Man vil nemlig udstede 24 mill. nye aktier til kurs 19, som altså vil give et samlet provenu på præcist 459 mill. kr. Det vil så dække den største del (næppe det hele) af det forventelige underskud men vel iøvrigt ikke ændre på nogetsomhelst andet. Det vil ikke muliggøre investeringer som vel er den eneste måde man kan vende underskudet til profitabilitet uanset om det så er i produktion eller i salg. 

Tjah, håbet er jo altid lysegrønt på denne tid af året uanset hvor ubegrundet det måtte være og det eneste håb man har er jo altid det største. Nu er økonomi sjældent særligt sjovt, men der er alligevel en undtagelse i dette salgsprospekt for aktie-emissionen. Underligt at JP´s erhvervsjournalister ikke har spottet vitsen. "Hver af de nuværende aktionærer får mulighed for at købe to nye aktier til kurs 19" står der nemlig. Ihvertfald er der økonomisk rimelighed i nordvestjyderne, for da der altså er ialt 24 mill. aktier til salg kan man vel ikke anklage dem for at opfordre til storstilet spekulation. Ikke siden den kollektive overtagelse af datidens anden danske elektronik-flagskib, "Folke-Fjernsyns-Fabrikken" 3F mindes vi at have set lignende økonomisk spekulation i folkehavets dybde. Under alle omstændigheder er denne tilsyneladende fantastiske mulighed for for at investere ialt hele 38 kr. for særligt udvalgte dette forårs første rigtige økonomisk vellykkede vittighed, som altså alligevel er undsluppet alle journalisterne. Hvad det så kommer til at koste i gebyr for håndtering er til gengæld noget uklart, men spekulation i denne målestok er jo trods alt temmeligt uskadeligt for de fleste selv ganske små økonomier. Selv hottentotterne i Kalahari-ørkenen kan med deres pengeløse økonomi næsten være med her og mon ikke mange forlængst fallerede bankaktie-aktionærer ville ønske, deres af deres bank opmuntrede aktiespekulationer havde begrænset sig til det her plan, det tror vi! 

At håbe på det håbløse er sådan en trist ting på sådan en solskinsdag, hvor man måske mest havde lyst til blot at se lysegrønt på tingene. Ligesom i ens ungdom, hvor man altid drømte ikke mindre håbløst om, at en underskøn kvinde som fru Olsen ville kaste et passende forårs-sammenknebet nordjydsk blik på ydmyge mennesker som denne skribent. Jamen hov, det skete jo osse i virkeligheden, det håbløse håb viste sig alligevel at være berettiget. Om det så kan udstrækkes til at blive en ny makro-økonomisk grundlov er så en helt anden sag...

Hvis der mod forventning skulle blive behov for lidt ekstra grin i eftermiddag i tilfælde af skyer for solen kan man jo tænke tilbage på et læserbrev fra en dansk ætling af den gamle helte-sømand Tordenskjold. Der er tydeligvist gået lidt råd og anden sot og tæring i den ubændige danske krigsånd siden da, for denne aktive sømand fra min hjemby Horsens skriver nemlig, at "befrielsesaktionen af kaptajnen (har) gjort piraterne sure, hvilket de sidste voldsomme angreb og kapringer af fredelige handelsskibe har vist" Jamen det står der søreme, sikke dog en skide futmælks-matros for at blive i kaptajn Haddocks farverige sprogbrugog så er det ikke engang for sjov. Det er da heldigt man ikke behandler rockerkriminalitet helt på samme måde. Han fortsætter med de åh så sande ord, at "..piraterne har alt at vinde og intet at tabe" Det har naturligvis indtil den nylige amerikanske nedskydning af et par særskilt halsstarrige eksemplarer i forbindelse med en langvarig gidselaktion været fuldstændigt korrekt, piraterne er jo fra en kant allesammen blevet behørigt løsladt når nu ellers en kølhaling ville have været noget mere nærliggende, så der er i sandhed alt at vinde og intetsomhelst udover daggammel sved og hudorme at miste efter et hyggeligt bad ombord. Ak ja, gamle Tordenskjold roterer nok endnu efter denne åh så forstående pladderhumanistiske sømand. Som absolut ingenting forstår af nogetsomhelst. Vi kan måske håbe på, at hans skib sejler fast kystfart langs Somalias kyst, så han på nært hold kan demonstrere sin forståelse for disse ulykkelige pirater uden prise. Endnu da.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start