onsdag den 4. marts 2009

Omstillings-parathed

Atter en dag skal vi på tur med en bilfuld forbandet store og tunge højttalere til en gammel ven af af os, ja man kan vel uden at overdrive ligefrem kalde ham for en egentlig institution.. Det "forbandede" kommer udelukkende ind, fordi jeg desværre selv må bære den ene ende af kassen..Det er nu hverken fordi der er ret mange højttalere eller fordi vores bil er særligt lille, næh højttalerne er blot temmeligt store. At de så kommer til at stå hos en lokal leder indenfor TV-uddannelsesbranchen gør jo heller ikke tilfredsstillelsen mindre for os (det her er faktisk lidt "en fjer i hatten" for os) og måske vi ligefrem kan håbe på bedre TV-lyd? I det mindste bliver mulighederne for at bedømme den dårlige lyd en del bedre. Derudover skal vi levere en anden bilfuld til over 50 kkr. et semiprof. lokalt gospelkor og det kan jo blive noget vanskeligt at forene al denne fræsen rundt med alle de sædvanlige husflids-gøremål som (atter) et noget trivielt større kabelarbejde. I det hele taget er dagen i dag et godt eksempel på de krav til akut "omstillings-parathed", som tiden og branchen kræver. En rigtigt god øvelse faktisk.

For det hele hænger jo aldeles uløseligt sammen. En ikke uvæsentlig del af ordren til gospel-koret bestod nemlig i at sidde og lave special-kabler i specificerede længder med separate opmærkninger for alle kablerne i begge ender. Ikke ligefrem arbejde som normalt medfører ekstatisk staccato-dans på stedet som den Hitler demonstrerede i Compeigne-skoven efter Frankrigs fald i 1940, men glæden er nu nok ca. den samme for os. Underligt nok er det mere reglen end undtagelsen, at medarbejdere i den professionelle med tilstrækkelig anciennitet fuldstændigt forlader enhver mere manuel aktivitet. Det er til gengæld noget underligt, for uden nogen "hands on"-erfaring med produkterne kan det måske være svært at tage disse medarbejdere særligt alvorligt. De er dog heldigvis fysisk ganske lette at kende. De er nemligt hyppigt mere end en smule blegfede og har naturligvis derfor hyppige rygproblemer. Det er jo naturligvis ikke fordi de har lavet noget fornyligt, de har nemlig ingenting lavet ganske længe, så vi har ikke altfor ondt af dem. De kunne jo blot...

Omstillings-parathed kan også være at genoptage en ellers afbrudt dialog. Det har vi selv praktiseret flere gange i den seneste uge og ikke mindst en henvendelse fra i dag er i den retning noget hjerte-varmende. Man kan sagtens være professionelt uenige og man kan sågar også i længere tid holde på de allermest "forkerte heste" uden at det rigtigt betyder noget. For det meste bliver man jo da klogere til sidst og ikke mindst når det viser sig, at de heste, man måske holdt på, måske i virkeligheden havde deres mest lovende trav-karriere indenfor sæbeindustrien. Som sæbe altså! Vi tror på, at der er en helt nødvendig organisk sammenhæng mellem fysisk og mere "åndet-åndeligt?" arbejde indenfor vores branche. Hvis man ikke gider det ene, så får man heller ikke chancen for ret længe at gøre det andet. Indtil videre er det selvfølgelig gået for ganske mange helt på samme måde, som restaurationsbranchen jo indtil fornyligt har ansat tjenere, som absolut INTET kunne. De kunne ikke gå kunderne i møde, de kunne ikke huske at servere og de kunne heller ikke finde ud af få pengene. Det er da meget dejligt, at man fremover helt givet alle steder vil kunne få kontakt med personalet. De, der ikke var parat til at omstille sig til et holdbart service-koncept er kommende historie. Ja, mange af dem er måske allerede blevet nylig historie uden at de overhovedet har opdaget det..

Nå, vi vil så blot varme op til dagen med lidt obligatorisk "step-dans på stedet" Det må vel være det bedste og det sundeste, hvis man altså agter ikke at ende som en blegfed og slap (lille) fætter. Heldigvis er jeg jo så temmelig stor til at starte med. Og så alligevel lille nok til at gide gå på posthuset med en pakke med blot et kabel i. Det er der vel også en smule storhed i, i det helt små altså. Den storhed, der altså kaldes "omstillings-parathed" og som vi tror er en mere betydelig positiv konkurrence-parameter, end nok de fleste forestiller sig. I virkeligheden nok den allerstørste...Nå, det her kan vi vel godt afsløre uden at nogle af de blegfede rigtigt kan nå at reagere på det. Dertil er tiden alt for forfærdeligt kort. Til gengæld er evigheden så meget længere. Forfærdeligt meget.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start