torsdag den 19. marts 2009

Åh, de penge!

For et godt stykke tid siden filosoferede denne side over situationen i det danske landbrug. Det drejede sig om en forrygende gældsætning kombineret med et ganske tilsvarende fald i indtjeneningen. Når man for eksempel på et år i erhvervet gældsætter sig for 20 mia. mere til ialt 317 mia for tilsvarende blot at opnå en negativ indtjening på 0.1 mia. er der vel i konventionel økonomisk teori tale om et rigtigt lorte-resultat. Livstruende er sådant et sørgeligt utilstrækkeligt ord her. Lige i dette tilfælde var det som sagt ikke særligt vanskeligt at være en pessimistisk spåmand og nu har denne erkendelse ligefrem også ramt dagens JP. I en glimrende dobbeltsidet feature funderer avisen over den gældsfælde, som har ramt både landmænd og banker. En gældsfælde så enorm, at den uden problemer kan opæde både bankpakke 1, 2, 3, og sikkert osse 4. Altsammen til et erhverv med blot ialt 11.000 udøvere. Fuldstændigt vanvittigt faktisk.

For tiden er al handel med landbrug ikke ganske overraskende i praksis suspenderet. Ingen blot nogenlunde normalt begavet person kunne vel drømme om at investere i et erhverv, hvor samtlige priser for hidtil kendte landbrugsprodukter falder helt vanvittigt samtidigt med, at prioduktionsomkostningerne er stigende. Under normale økonomiske forhold ville det jo naturligvis nødvendigvis medføre voldsomme prisfald på landbrugsjord på samme måde som det kollapsende private boligmarked, men det er jo overhovedet ikke tilfældet. Selvfølgelig ikke, som dagens avis jo for som den vistnok første udover denne som altid uhyre profetiske skribent bemærker det. Som sagt, det var ikke en nær så stor præstation af undertegnede at se den reelle situation i det danske landbrug som det var for den økonomiske sagkundskab at overse samme. Det sidste er temmeligt imponerende.

Nu hjælper det sjældent som en mand på en synkende tømmerflåde omgivet af utallige hajer at forestille sig, at det vist bare er hjælpsomme delfiner. Ligeså lidt hjælp er der vel at hente i den kendsgerning, at jordpriserne ikke er faldet, ikke endnu ihvertfald. Så længe de ikke gør det sidder landmanden jo stadigvæk på sin gård forgældet til opover toppen af foderstof-siloen mens banken jo principielt stadigvæk har penge stående i værdierne derude. Det vil sige, i det øjeblik hvor man så vil forsøge at trække papirpengene ud af landbruget, så kollapser hele denne uhyre kunstfærdige økonomiske konstruktion selvfølgelig øjeblikkeligt med massive prisfald til følge. Derfor gør man det selvfølgelig ikke, for nok har de allerfleste lændmænd problemer, men deres banker har bare endnu større problemer. Nemlig med at absorbere de kolossale tab, som forekommer, nej naturligvis er uundgåelige. Ikke nødvendigvis lige nu men som hajerne forsvinder de blot ikke. det gør kun håbet.

I mellemtiden fortsætter maskespillet så. En bankmand udtaler, at forudsætningen for en forbedring i landbrugets fortvivlede situation er "..et niveauskifte i svineproducenternes indtjening". Hvordan man så lige opnår det i en verden, hvor kødpriserne ikke uventet er styrtdykket til omtrent det halve i den seneste tid forlyder der godt nok ingenting om. Når en landmand allerede sidste og forrige år sendte penge med hver eneste gris er der jo ikke megen økonomi i blot at øge produktionen. En anden bankmand mener, at landmændene "..skal satse benhårdt på at forbedre resultaterne af den primære drift" Det er ca. ligeså let, fordi både korn-og mælkeprisen i den seneste tid også er mere end halveret på verdensmarkedet. Når man sidste år ikke kunne opnå overskud i det hele taget i landbruget trods altså i forhold til nu forrygende høje afsætningspriser, hvad er det så lige man kan i dag? Ikke en skid er sådan et simpelt, men vel ret dækkende udtryk for denne situation.

I sådan en situation er der naturligvis nul købere på markedet og så er der måske endda rundet op. Alle venter på det prisfald, som naturligvis kommer på samme måde som det gjorde på det private boligmarked. I landbruget kommer det så blot først den dag, hvor det ikke længere er muligt for aktørerne at "inddæmme" et helt erhverv på kanten af en katastrofe. Nå nej, man kan vist ikke tale om andet end en fuldbyrdet kendsgerning, som altså blot ikke er blevet fuldbyrdet endnu. Der er masser af revner i dæmningen og alle kan sagtens se, at den vil falde, men alligevel flytter/flygter ingen. Det skyldes vel mest, at der heller ingen steder er at flygte/flytte hen.

Det er som sagt interessant at lave et regnestykke for en korndyrkende landmand i Danmark. Med en pris på jord på pr. hektar (10.000 m2) på p.t. 228.000,- skal man med den nuværende kornafregning dyrke byg en hel del år for at finansiere det. Eller rettere, regnestykket er faktisk så absurd, at det ikke er underligt, at måske ingen har foretaget det. Bruttoindkomsten ved korndyrkning pr. år på denne hektar er nemlig under 5.000,- og som bekendt kan man i Danmark udenfor drivhuse kun dyrke en enkelt afgrøde pr. år. Fra de 5000,- skal så fratrækkes udgifter til såsæd, maskiner, brændstof og landmandens løn. Åh ja, og så glemte vi da lige renteudgifterne på de 228.000,- som jo også skal finansieres af de 5000,- Og så lige skatten, har vi ellers glemt mere? Det er vist ogå temmeligt ligemeget. Hvordan man overhovedet skulle kunne forbedre de her resultater på nogen meningsfuld måde med de nuværende priser er noget af en gåde for os. Næsten en ligeså stor gåde som at ingen tilsyneladende har lavet dette ellers ret simple regnestykke.
Nå, men hvis man ikke skulle betale renter for købsprisen og iøvrigt ikke havde andre udgifter ville jorden jo også have være betalt på kun knapt 46 år....Det er jo ellers en ret fed forretning.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start