torsdag den 19. februar 2009

Velstandens vegetabilske vildskud

Inden vi i de følgende dage (muligvis) vil bevæge os tilbage til de velsignede tips-lørdage anno dazumal, vil vi lige viderebringe de små glimt af optimisme, som der altid er, når kunstige konstruktioner som den nylige hysteriske velstands-pyramide styrter sammen, som det jo sker i denne tid. Lad os tage et emne, som nok de allerfærreste nogensinde har overvejet og det nok mest fordi, der ikke rigtigt har været noget at overveje. Det betyder ikke, at dette ubegribelige fænomen ikke har været synligt for enhver, for det har det. At det overhovedet har været der tyder til gengæld på, at samfundet i den igangværende renselses-proces ikke nødvendigvis udvikler sig negativt. Det ville faktisk have noget værre, hvis sådanne vildskud var blevet permanente i det danske samfund. Vi taler naturligvis om kontorindretning, altid et brændende interessant emne.

Vi kan nemlig i dagens avis læse, at det lokale firma Decoplant har overtaget en konkurrent i Vrå. Firmasammenlægninger i denne tid er som banksammenlægninger aldrig noget positivt tegn, men sammenlægningen i dag er alligevel muligvis en undtagelse. Disse firmaer har nemlig beskæftiget sig med "beplantning" af kontorer. Det vil sige, ca. en gang om ugen er der ankommet en behørigt behandsket herre med en nippe-saks og har fjernet brune blade på de planter, som firmaet har fået placeret derude i de forskellige kontor-landskabers ørkenmiljøer. Ved samme lejlighed har planterne fået et skud vand, så deres endelige snarlige undergang er blevet udskudt en smule i disse miljøer med relative luftfugtigheder langt under 20%. 

Det har sikkert for medarbejderne i disse kontorer været underholdende at se planternes forlængede dødskamp og det har tillige givet arbejde til mange mennesker. Man kan næsten forestille sig sådan en "blad-nipper" fortælle om sin spændende dag på jobbet derhjemme over aftensmaden til den beundrende frue: "Og så tog jeg bare lige saksen og klippede det yderste af spidsen af bladet af!" Konen må næsten have været ved at boble over af seksuel begejstring efter beskrivelsen af denne manddoms-dåd. Ret meget anderledes har det selvfølgelig ikke været for alle de specialist-firmaer, som har løst tilsvarende højtspecialiserede opgaver indenfor diverse kontorer. Der har jo været Amdi Kaffe og alle de andre, som har løst den åbenbart ellers umulige opgave at sikre, at der var udrikkelig pulverkaffe i den af firmaet skidedyrt leasede kaffemaskine. Lige her kan det faktisk have været svært på det frie marked at have købt kaffe, som smagte så rædselsfuldt så måske de gjorde en smule nytte. Om ikke andet fjernede Amdi og de andre da dette sprøjt fra markedet.

Der er vel også stadigvæk firmaer med speciale i at opstille cola-maskiner med ildelugtende-og smagende kulsort koncentrat for alle de firmaer, som ikke kunne finde ud af at købe et par kasser Coca-Cola i Netto for en tiendedel af prisen. Vi spår dog ikke disse firmaer nogen videre glorværdig fremtid og mon ikke det sagtens kan betragtes som et sundhedstegn? Det synes vi faktisk, for i et samfundssystem, som skriger efter manuel indsats på så mange områder er det edderbroderemig åndssvagt, at så mange menneskers arbejdsindsats år ud og år ind er gået til så fuldstændigt latterlige beskæftigelser som at sikre, at personalet fik den ringest mulige kaffe til den højest mulige pris. Eller altså at de fik mulighed for konstant at iagttage en sølle forhutlet plantes sidste døds-rallen. At firmaerne helt tydeligt tænker sig en ekstra gang om, inden de fortsætter dette iøjnefaldende og helt idiotiske overflods-forbrug, er da rigtigt fint, synes vi. Ud over det indlysende positive i, at så mange mennesker, som hidtil har været beskæftiget med det her certificerede idiotarbejde, slipper fri og kan få noget fornuftigt at foretage sig. 

Heldigvis for dem er selv lediggang en del mere fornuftigt og så endte den her historie jo godt. I det hele taget er det altid spændende at se skønheden og perspektiverne i krise og ulykke. For eksempel skriver en kernesund dansk pige på verdensturné med det danske gymnastik-verdenshold fra sine oplevelser i Indien i dagens JP. Nu ser vi godt nok kun hovedet på billedet, men det ser nu rigtigt landpige-agtigt sund og noget lactal-fed ud, og gymnastik er vel stadigvæk en landlig syssel. Man får næsten åndenød af hendes observationsevner, for som hun skriver: "..en cola koster 1.50,-, så I kan forestille jer, hvad man kan få for en femmer i Indien" Ja, det kan vi godt ud fra denne grafiske beskrivelse, man kan nemlig få lige godt og vel 3 colaer. Det kan man forresten også i Pöetcsh-grænsekioskerne med mindre man vælger et af tilbuddene, for så kan man nemlig få 4. Hvis man ikke lige tænker sig alt for meget om forekommer det vel logisk nok det dér med et "cola-index" men..... Ligesom kaffe og cola og planter altså indtil fornyligt har forekommet fornuftigt derude i kontorene. Selv om det altså skreg næsten ligeså meget til himlen som planterne gjorde efter at få et ordentligt sted at være.
Nå, mon ikke vi ser det videreførende firma inderfor disse overflødige kontorplanter Decoplant bevæge sig videre på markedet mod den allersidste fusion, nemlig den med Skat? Det tror vi og for planternes ve og vel håber vi det næsten osse.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start