onsdag den 11. februar 2009

"Gerningsmanden var en kæmpestor neger. Nå, nej, han var forresten hvid. Og desuden dværg"

Nu er det jo herligt er være ekspert og tillige ganske let og så er det i modsætning til kedelige beskyttede begreber som "tandlæge" en ganske fri betegnelse. Så det må du gerne kalde dig, Gøkhan og du behøver slet ikke være det for at gøre det. For eksempel er undertegnede ligefrem blevet betegnet "en kendt lydekspert" engang for årtier siden af en journalist, som iøvrigt i dag er blevet salgschef for et firma, hvis produkter vi aldrig vil røre med en ildtang. Det skyldes mest en enestående og mangeårig kombination af elendig service fra denne producent forenet med ganske tilsvarende uendeligt tvivlsomme produkter. Det bedste der er at sige om dem er, at det er ganske let at skrotte dem i dag når vi ser dem, og det gør vi så ubetinget og altid. Det var åbenbart alligevel nemmere at blive benævnt som "ekspert", det var tydeligvis trods alt sværere at være det i virkeligheden. Ordet " godtroende idiot" om undertegnede i denne periode dækker måske noget bedre. Nå det er historie nu er det er denne producent forhåbentligt osse snart.

Nu var forfatteren dengang, der betegnede denne skribent som "ekspert" jo netop ikke selv ekspert, som journalister naturligvis aldrig er. Ellers var de vel aldrig blevet journalister. Heller ikke ret tit klassisk kompetente og ydmyge journalister længere, men det er en helt anden sag og desværre ganske irrelevant. Det var jeg så tydeligvis heller ikke selv, så det gik vel lige op. Der findes dog rigtige eksaminerede lydeksperter derude men om det så gør dem til bedre sandhedsvidner eller blot anstændigt fornuftigt-begavede mennesker er straks noget mere tvivlsomt. Faktisk fandtes der indtil for ganske nyligt et enkelt menneske derude i det danske audio-miljø, som undertegnede uden at blinke ville benævne en "rigtig lydekspert". Jeg tog tydeligvis ganske fejl. Ikke blot kunne han ikke høre, han lod sig vildlede af sin egen selvbestaltede ekspert-status. Faktisk i en grad, så man har svært ved at forestille sig det.

I forbindelse med den nylige politi-skandale, hvor en politimand ifølge en journalist havde kaldt en voldelig indvandrer for det åbenbart uhørte "perker", endda med en støjfyldt lydside som "bevis", blev lydeksperten i Danmark par excellence Eddy Bøgh Brixen bragt på banen. Nu kunne man forledes til at tro, at en rigtig ekspert kunne fjerne unødvendig baggrundsstøj og gøre betjentens ord mere tydelige. Det kunne Brixen nu ikke og lige her burde han nok anstændigvis have forladt anti-støj computer-algoritmerne og blot erkendt sin uformåen. Han kunne jo bevisligt ikke gøre ordene så tydelige, at man rigtigt kunne høre positivt, hvad der blev sagt. Slet ikke, ikke engang ganske lidt. I stedet "plumpede" den allerede lidt plumpe midaldrende Brixen i og hvor teknikken og ekspertisen svigtede, så tog Brixen blot over i ren og skær skide gætteri. Som om en midaldrende mand igennem en akademisk uddannelse skulle kunne høre lyde, som ingen andre kunne.

Brixen mente baseret på en solid base af ren fantasi, almindelig selvovervurdering, åbenbar personlig ufejlbarlighed og utilstrækkelige analyseværktøjer, at betjenten selvfølgelig havde sagt "perk".Det er vel singularis-formen af "perker" på politi-jysk. Hvem fanden har da osse før ordet "perle", som betjenten fastholdt at have sagt. Det sagde han nu ikke, Brixen han er en høflig mand på min egen alder. Og dum. Vi ved nemlig nu, at han i virkeligheden blot havde pladret som en fordrukken papegøje, han havde nemlig ikke hørt nogetsomhelst og ligeså lidt som alle andre, der havde hørt båndet naturligvis blot havde hørt det de ville. Fuldstændigt som eksperten Brixen altså. Fuldstændigt uden sidestykke i moderne journalistisk historie indrømmer den journalist, som optog seancen nemlig nu, mange uger efter, at betjenten faktisk SAGDE "perle". Imponerende at man så mange uger efter kan komme i tanker om sådan noget og vel i virkeligheden imponerende nok til, at denne journalist vel aldrig rigtigt burde kunne få job som journalist. Sådan noget kommer man naturligvis ikke pludselig i tanker om.

Nu er selv den store lydekspert Brixen så kommet lidt i tvivl og det er jo også noget nærliggende, når nu det bedste og nærmeste vidne kryber til korset. Det er dog noget sent, Eddy, det her løb er vist bare kørt og mon ikke det danske retssystem i fremtiden burde se sig lidt bedre for i valget af "eksperter" indenfor lyd. Det kunne jo have drejet sig om liv og død og mord og ikke blot en politimands karriere. Som om det ikke var alvorligt nok. Hvis man som teknisk ekspert ikke kan producere et resultat, som er utvetydigt og umisforståeligt for andre end én selv, så er man med simpelthen ligeså fuld af tilfældige løgnehistorier som de narkotiserede kvinder i Oraklet i Delfi i Antikken. Prøv at brug det her plot i kultserien "CSI", det ville blive prompte kasseret for stupiditet. Vi kan så bare håbe, at retssystemet fremover har lært at stole på egne ører nu det er bevist, at man ikke kan stole på Eddys.

Nu famler vi os jo undertiden frem som store økonomiske eksperter her på siden, og havde fornyligt ikke den allerstørste respekt for SAS` nye satsning på forretningsmændene som godt betalende kunder. Ligesom en lokal vinduespudser, der kører rundt i en ny BMW-firehjulstrækker nok heller ikke har læst tidsånden helt korrekt, for hvem Fanden vil bruge ham? Enten tager han alt for meget eller også arbejder han sort, hvor svært er det? Nå, vi spåede dengang, at denne genopvakte eksklusive "business-class" nok ikke var den bedste basis, og nu bekræfter en pålidelig kilde vores spådomme. Det er ikke en spor neutral kilde, det drejer sig nemlig om Ryanairs topchef Michael O'Leary. Han anfører, at forretningsfolk (og ikke mindst deres bagland) synes, at det er noget pjat at betale flere hundrede euro for en kop kaffe på de korte ruter. De vil blot have kort tid i lufthavnen og masser af afgange. Iøvrigt er forretnings-klassen åbenbart fuldstændigt forsvundet i Storbritannien allerede og det er svært at fortolke som andet end en katastrofe-beslutning for SAS at koncentrere sig om en dødfødt marked.

I samme ombæring bliver det næppe heller indenfor limousine-transportbranchen, at der sker den største ekspansion fremover. Det er simpelthen så langt væk fra god smag og tidsånds-fornemmelse som sælger at komme i nutidens svar på Onkel Joakims "Pralford" Ikke at det ikke kommer igen, for som med BH-en er der ikke så mange forskellige muligheder. Der er dog næppe nogen af de luksus-leverandører indenfor luftfarten, som er i live til den tid. Nu er det selvfølgelig ikke nødvendigvis de fornuftigste beslutninger som foretages under pres, men SAS' her forekommer altså helt lam. A propos mere håndfaste spådomme, så udtaler O'Leary de uheldssvangre ord om de små gribbe, som tilsyneladende lynhurtigt opsnappede markedet efter Sterlings forlis: " De, der fylder hullet...er en samling underskudsgivende selskaber, og ingen tror på, at Cimber eller Norwegian vil være her om fem år" Og Ryanair er opsat på at ekspandere i København, for "..det er Lufthansa ligeglad med at gøre, når det engang har slugt SAS" Sådan siger man, fordi man kan og fordi det er sandt og fordi man sagtens kan afsløre sin strategi overfor folk, der alligevel umuligt kan gøre nogetsomhelst ved det. Det er forskellen på løgnagtige eksperter og rigtige mænd som O'Leary. De første gætter bare lige ud i luften, de andre flyver til gengæld længe efter alle andre er styrtet fra den falske ekspertises piedestal.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start