mandag den 16. februar 2009

Serverproblemer

Enkelte vil nok have bemærket, at vores side i de sidste par dage har set mere end almindeligt hjælpeløs ud. Det skyldes vistnok vedligeholdelses-arbejde hos vores komponent-leverandør, for vi har da ihvertfald ikke kunnet komme i kontakt med vores side selv.
Nå, men nu er det blevet lidt sent i dag, så vi må bede om forladelse indtil i morgen. I mellemtiden kan vi anbefale lidt forsinket funderen over, hvorfor ingen danske politisk korrekte intellektuelle overhovedet protesterede mod den rituelle stening af en 14 årig pige i Somalia. Hendes forbrydelse var ellers til at tage og føle på: Hun var nemlig blevet voldtaget af en gruppe mænd og derfor blev hun naturligvis stenet selv, hvor logisk er det lige?

De kuede danske intellektuelle kunne ellers have gjort det ganske straffrit uden frygt for islamiske repressalier, for der står så vidt vides overhovedet ingenting om stening i Koranen. Det var åbenbart ellers en ganske udbredt form for mellemøstlig familiehygge i mange kulturkredse dernede i oldtiden men altså ikke religions-specifik. Det har de nok ikke vidst og lidt ræd er man vel altid. 

Det allermest uhyggelige ved denne her historie med steningen af den 14-årige pige er så næsten ikke engang, at den altså finder sted i vores tid uden de ringeste protester fra hverken FN's impotente meningstyranner eller Jørgen Poulsen og Anders Ladekarl og de andre professionelle tågehorn. Nej, det allerværste er, at man dernede i Somalia under denne stening har taget så klare hensyn til endelig ikke at krænke anstændigheden. For ikke at eventuelle mandlige stenkastere skulle kunne tage anstød af nøgne bryster fra den efterhånden knuste og hovedløse pige begravede man hende med respekt for den fraværende anstændighed i jorden helt til halsen.
Herfra er vi da åbne for, at der findes endnu mere vanvittige eksempler på sygelig hensynstagen derude til fordel for ubeskriveligt afstumpede og grusomme bødler overfor deres uskyldige ofre, vi kan bare ikke selv komme i tanker om det. Man får faktisk kvalme blot ved tanken om at det skulle være muligt..
Sjovt at sådan noget slet ikke er interessant for FN-konferencen i Durban. At det ikke er det er vel det største problem, for hvad er dog så?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start