mandag den 23. februar 2009

Røde næser.

På grund af influenza bliver teksterne i disse dage lidt uregelmæssige. Måske man blot burde have ligget underdrejet lidt tidligere, men så klog er man(d) naturligvis ikke. Det værste er, at vi ellers i de kommende dage skal levere varer som åndssvage både noget i Nord og meget i Syd. Samtidigt ligger der en større studieforkabling og -indretning og venter. 

Tilsyneladende har verden maget det således, at vi i disse halsløje tider (fysisk, bestemt ikke firmamæssigt, no siree!), skal løbe allerstærkest for blot at stå stille på stedet. Meget betegnende er denne de "røde næsers tid" så tilfældigvis sammenfaldende med, at vi venter på en hel bunke store pianorøde ATC SCM 50 og 100. Når solen spejler sig i dem kan man jo heller ikke længere se, at ens egen næse faktisk ER rød. Det ville den jo nemlig være blevet alligevel. 

Det bliver helt vemodigt som med hundehvalpe at se disse lavstammede beslutsomt-udseende monstre finde plads derude i studierne. Heldigvis er der en ordentlig bunke på vej, så mon ikke vi kan snige os til en tid at iagttage den spæde forårssol spejle sig i den røde pianolak? Vi kan jo heldigvis altid påstå, at de ikke er kommet endnu..

Ellers har de seneste dage budt på op til flere bilfulde monitors til en stor lokal institution, og så har Biblioteket yderligere øget deres ATC-bestand. Sammen med et større PA-anlæg i forgårs til et lokalt gospel-kor må vi jo sige, at det er noget svært at se pessimistisk på fremtiden. Det skulle da lige være det der med den røde næse...

Nå, men det går vel over igen engang, selv om det kan forekomme vanskeligt at tro på. Lidt på samme måde som det for et par måneder siden forekom som særskilt fremragende ide at støtte det økonomisk igennem adskillige år styrt-blødende General Motors med massiv statsstøtte. En støtte, der nu surprise-surprise er forsvundet i det bundløse hul, så GM helt forventeligt atter er akut konkurs-truet. Hvis det her er det bedste man fra staten kan op med, så bliver det en lang vinter.. Heldigvis barsler man fra den danske regering med at udsætte momsbetalingen, og det er fint nok for mange men nok ikke for staten. Som vi allerede tidligere har ymtet, er der antageligt allerede ganske mange, der både i sidste og denne momsperiode har taget lidt forskud på denne lovgivning. 

Meget betegnende for den økonomiske teoris stade på dette tidspunkt regner man fra statens side kun med at miste godt en milliard i tabte renteindtægter ved denne udskydelse af momsen. Det kan naturligvis håbe på kommer til at holde stik, men mon ikke man ved denne forlængede kreditgivning til allerede forlængst terminalt syge virksomheder kan regne med et tab på måske et 3-cifret milliardbeløb? Det tror vi, men som så meget andet i denne situation er et tab jo naturligvis ikke et tab, før det er blevet bogført.

Nu skal man jo selvfølgelig ikke give op på forhånd, selv om ens forretningskoncept og idégrundlag er fuldstændigt dødssygt, selv om det måske ville have været en rigtigt god idé. Derfor kommer det til at tage lidt ekstra tid inden vores eget professionelle marked finder sin "nye stabilitet", men mon ikke "den økonomiske tyngdekraft" vil vise sig aldeles ubønhørlig?- det tror vi! 

I mellemtiden vil vi så tømme paller med røde næser og det hele og glæde os over, at selv hende der den alt-for-forbandet-tit citerede trendforsker Emilia von Hauen nu åbenbart har indset, at der er sket et rigtigt "paradigmeskift" derude. I stedet for ligegyldig shopping helt ligegyldige steder går "trenden" nu mere i retning af mening, fornuft og støtte til nøje udvalgte mennesker og virksomheder i sit forbrugsvalg. Jamen hør-hov, det er jo lige en præcist en korrekt beskrivelse af vores egen lille virksomheds kerne-kompetence. Det var sandeligt heldigt på denne måde at blive en integreret del af en ustoppelig ny "trend" Tilfældigt er det til gengæld ikke. Vi har jo trods alt blot med vores eget bud på "rettidig omhu" (og det længe inden det blev moderne) praktiseret dette uhyre simple koncept gennem mere end 25 år. Røde næser eller ej..

I dag har vi iøvrigt atter sat et sæt af vores gamle Quad ESL 63 for enden af vores EAR 549/ATC SCA 2-afspillekæde, fruens absolutte favoritter. Hvis nogen skulle undre sig over, hvad der er sket siden 1981, (hvor ESL 63 kom og EAR-en havde været der et stykke tid allerede) og så nu, er svaret selvfølgelig: Absolut ingenting! Personligt glæder jeg mig alligevel til de dér røde fætre...

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start