torsdag den 12. februar 2009

Pinlige Sylvester

Inden Sylvester Stallone sprang ud som ganske vist særdeles lavstammet action-helt (hvor får de dog alle de dværge-med-skuespillere fra, som får Tom Cruise på godt 1.60 til at se store og stærke ud, gen-manipulation måske?) havde han er kort karriere som pornostjerne. Det gælder ganske vist for mange større skuespillere og begyndte muligvis længe før den første, som vi selv kender til, nemlig Douglas Fairbanks. Nu er det jo også for de allerfleste mænd et glimrende motiv på denne måde at få lidt fornøjelse samtidig med arbejdet. Lige præcist for den unge porno-tyr Sylvester blev karrieren nu overordentlig kort og så alligevel alt for forfærdeligt lang. Faktisk i ganske omvendt proportionalitet med Sylvesters lem. Han blev ellers lanceret som "The Italian Stallion" sikkert med slet skjult lettere lusket markedsføring overfor alle de utallige generationer af heste-piger, der måske for første gang oplevede denne underlige og sælsomme kriblen i kroppen for allerførste gang, mens deres yndlingshoppe blev bedækket af naboens potente hingst. Der er intet så sødt i erindringen som den allerførste "søde kløe"

Sådan gik det desværre ikke for Sylvester. Måske datidens væksthormoner havde de annoncerede bivirkninger i retning af akutte potensproblemer, måske Sylvester blot led af sceneskræk. Ihvertfald var der mindre "Stallion" i Sylvester end i en forlængst kastreret vallak som så vidt vides godt undertiden som også menneskelige kastrat-sangere i haremmerne bevisligt også kunne. Det "lidt" var altså allerede en del mere end stakkels Sylvester kunne, og der er vel for mænd ikke ret meget, der er mere pinligt end seksuel uformåen hos andre mænd. Nu jeg tænker over det er der jo faktisk noget alligevel, men det springer vi af kunstneriske hensyn lidt let henover. Sylvester var nu alligevel et af de bedre bud på en rigtig "vatpik". Ja, faktisk måske det bedste bud på superlativ-formen af "vatpik", altså "vatpikkest" Hvis der altså er noget,der hedder det. Ellers burde ordet opfindes. Senere viste hans satsning på hormon-muskler sig så alligevel at kunne betale sig, og måske han genvandt potensen lidt igen senere. 

Og så skulle det alligevel vise sig, at Sylvester alligevel slet ikke var den største vatpik alligevel på trods af alle VHS-beviserne. I går vistes jo i DR2 en såkaldt "dokumentarfilm" om Naser Khader og Ny Alliances komet-opstigen og efterfølgende frie fald, og der fik Sylvester godt nok én på goda'en. Nu har vi ganske vist for meget længe siden her undret os såre over, at nogen i det tydelige åndelige "tusmørke" i øjnene på Khader mente at kunne se nogen leder. Dengang henførte vi det ganske vist noget fejlagtigt til psykisk nedslidning eller begyndende sygdom, men som udsendelsen viste, bundede problemerne en hel del dybere. Nu kan man vel ikke ligefrem sige, at Khader i dette "parts-indlæg" forklædt som dokumentar, fremstod som den største skurk, langt fra. I retning af ren af skær politisk uhæmmet opportunisme når Khader jo aldrig Anders Samuelsen til sokkeholderne lige meget hvordan man redigerer tingene.

Ligesom dengang med Stallones pik på kronisk vågeblus var det simpelthen ikke på trods af fotografens bedste bestræbelser nogensomhelst mulighed for at gøre Khader til andet end den helt forkerte mand på det helt forkerte sted. Nu er Khaders personlige integritet vel hævet over enhver tvivl, på den måde er han bestemt en rigtig mand, men som leder er han den ultimative katastrofe. Det var helt givet derfor den aldeles ansigtsløse og profilfattige Anders Samuelsen med sine fra "Anders And som Inkassator" så kendte "Ping!-hypnoseøjne" tog med på denne dødssejler. Så er man da i det mindste kaptajn på en ganske vist ganske kortvarig hyre, som vores af søulke plejer at udtrykke det. Til gengæld var denne skildring aldrig nogen sinde i stand til blot nogenlunde at sandsynliggøre, at Ny Alliance havde nogensomhelst politik. Ved at se alle de kronisk famlende aktører på konstant jagt efter de bedste genbrugs-slogans i ind-og udland kom man til at tænke sig tilbage til dengang foran VHS-en med vatpikken Sylvester, som heller ingenting kunne. Nå, men han ville da tydeligvis gerne, ham Sylvester, de ville de her andre til gengæld ikke engang.

Nu er det svært at forestille sig, at ingen af de professionelle rådgivere, som hurtigt holdt deres indtog i Ny Alliance, ikke i deres stille sind har haft tvivl om projektet. Det må vi bestemt håbe, for end ikke i ét eneste sympatetisk glimt så vi nogetsomhelst andet end kulsort åndeligt evigt tusmørke i Khaders matte øjne. Mon ikke selv hans mor engang har været i tvivl om sin macho-drengs intellektuelle kapacitet? Ihverfald kunne Khader trods håndfast spindoktor-manuduktion aldrig huske de ellers ganske simple parti-slogans og han ville næppe i gamle dage kunne være blevet konfirmeret. Der skulle man jo som bekendt kunne en hel del salmevers udenad, og det ville have langt hinsides hans formåen. Helt ubegribeligt, at manden har gennemført en videregående uddannelse. 

Nå, nu er det jo ikke nogen forbrydelse at være nervøs grænsende til det uendeligt svedende pinagtige som Khader foran et kamera, men det gør det nu ikke mere behageligt at iagttage. Ikke engang et eneste sekund i hele sin politiske karriere fik han "den op og stå" blot et eneste sekund. At han aldrig selv indså det er bemærkelsesværdigt og ganske historisk. Aldrig har politisk sprog været så karikeret som Khaders fjollerier. Ikke at de andre i partiet. mente mere, de afslørede sig blot aldrig helt så meget som den åndeligt næsten uanstændigt nøgne Khader. Andre højdepunkter var Jørgen Poulsens næsten "dansante" og krybende performance foran Khader, som ellers skulle give ham en skideballe. Nu har vi selv hund, og Poulsen var da skidegod til at krybe rundt langs væggen for at undgå tæsk. Khaders præstation som hundeejer var til gengæld forudsigeligt pinagtig. 

En betydelig øjenåbner var det nu osse at se den erfarne kvindelige spindoktor, selv om vi naturligvis her må anlægge et andet perspektiv. Hendes opgave var jo trods alt professionelt at "pynte" på Khaders pauvre præstationer, og måske derfor eller blot for at få en vis intellektuel jævnbyrdighed mellem samtale-parterne arrangerede hun jo som vi så et ultrakort "besøg" fra Khader i en fasyl-familie med en åndssvag og en blot adfærdsvanskelig søn. Der er ikke noget galt i på denne skruppelløse måde at søge PR for enhver pris, men det er straks mere betænkeligt for Khader at "hoppe på" det her kalkulerede "stunt" Hvis man skulle have behov for at se, HVOR vammel og kalkulerende spin-arbejde kan være, behøver man vist ikke gå videre. Fy for Helvede, som den oprindelige desavouerede spindoktor næsten udtrykte det i en af dokumentarens eneste sympatiske replikker. Det allerværste er så næsten at, denne kvindelige spindoktor senere er blevet boss på TV2 News. Lige dér er hun vel ca. ligeså ideel som Khader var som partileder med sin fuldstændige skruppelløse "vind for enhver pris"-indstilling. Nå, i det mindste findes der da endnu muligheder for at undgå at betale licens til TV2. De egenskaber, som sagtens kan forsvares i det private erhvervsliv er desværre helt uforsvarlige på en public service TV-station og hvor svært er det at se?

Det var som sagt interessant at se dette miskmask af mennesker i magtsygens vold og pinligt, pinligt, pinligt! Knapt så pinligt er det selvfølgeligt, at Århus Teater nu har fået 2 direktører til at erstatte den hidtigede og ellers ret udskældte kvindelige ene. Ikke mindst den økonomisk ansvarlige nyansatte direktør viser faktisk betydelige talenter som stand-up komiker. Nu går denne gamle mangeårige bankmand ellers selv i teatret, selv om "han godt ikke lige kan huske, hvilket stykke han så sidst" Det plejer jo at betyde ét og kun ét. Han har vist ikke været der fornyligt og behørigt afæsket kan han da osse kun komme i tanke om et eneste teaterstykke, som gik for en del år siden. Intervieweren har heldigvis pli til ikke at spørge, om den nye direktør kan huske, hvad dette bøssoide familiedrama "Gregersen Sagaen" handler om...
Men som den nye direktør så frejdigt udtrykker det: "Selv om man er bankmand, kan man godt være kreativ" Nu ville man måske sige, at overdreven kreativitet har spillet en ikke helt uvæsentlig rolle i tidens finanskrise, men det er nok ikke det, denne renhjertede mand mener. På den anden side, hvis han virkelig mener det han siger, så er han altså en sand humorist! En behagelig afveksling efter Sylvester og Khader

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start