torsdag den 5. februar 2009

"Turmoil"

Nu var denne forfatter ikke så skrap til engelsk som barn. Trods alt gik jeg jo på en af landets mindste skoler med ialt 20 elever fordelt på 7 klasser og en samlet kompetence blandt lærerstaben, som fuldstændigt modsvarede det latterligt lave elev-antal. Det er senere blevet noget bedre uden helt dog at have noget nået nogen olympiske højder. Det er dog alligevel blevet tilstrækkeligt til at mindes, at "Turmoil" var navnet på den store oceangående slæbebåd, som forsøgte at slæbe den danske kaptajn Carlsens såkaldt "skæve skib" Enterprise til sikker havn. Nu var skibet retfærdigvis ganske overordentligt skævt med de efterhånden over 70 graders hældning, men alligevel fortsatte "Turmoil" altså med at slæbe løs indtil det allersidste øjeblik, hvorefter det skæve kæntrede og sank, mens kaptajn Carlsen blev et dansk ikon på højde med Holger Danske. I modsætning til så mange andre medieskabte helte var kaptajn Carlsen nu en helt rigtig én af slagsen. 

Det var så først langt senere, at betydningen af dette ord "turmoil" sank ind hos undertegnede i betydningen af "tumult, uro, strøm" osv., egentligt et pudsigt navn for en slæbebåd. Nå, det hed den altså alligevel. Det hedder SAS til gengæld ikke, det ville ellers have været et noget mere passende navn for denne terminalt syge selskabs-konstruktion med sin uhellige kroniske kombination af professionel inkompetence og håbløs organisation og strategi. I går kom så det forventede katastrofalt dårlige årsresultat og i den anledning så vi atter et glimrende eksempel på, hvorfor SAS aldrig vil kunne overleve. Helt i tråd med gårsdagens tekst om den tidligere pornostjernes kuldsejlede undertøjsimperium ser vi nemlig nu SAS tilbage ved det, som de ser som deres "kernekunder", nemlig groft sagt de rejsende, som er på forretninger og ikke selv skal betale deres billet. Det var jo engang under karismatiske Jan Carlzon sådan en god idé har nok været ræsonnementet. Og det var det men det var desværre dengang. Et rent "tag-selv bord" faktisk, hvor de rejsende i professionelt ærinde kunne optjene gratis bonuspoint til at tage på ferierejser selv uden skattevæsenets utidige trælsomme indblanding. En herlig tid...

...som nok desværre aldrig kommer igen og da slet ikke i SAS' levetid. SAS har i sin nye store plan ellers valgt at ned-drosle deres flyvninger med feriegæster og almindelige mennesker til det politisk acceptable minimum og valgt atter at satse helhjertet på de professionelle rejsende. Dem er der så desværre blevet langt færre af på grund af de elektroniske videokonferencers indtog. Derudover er de private bonuspoint forlængst afskaffet i den nye elektroniske tidsalder, hvor disse ellers skattefrie frynsegoder er blevet ædt af informationssamfundets "sladrehanke" Samtidigt er virksomhederne blevet særdeles omkostningsbevidste når de køber billetter og det er altsammen "bad news" for SAS og Carlzon-tidens rene Business Class-tagselv bord. Det er givet, at man bliver presset på markedet for feriegæster, men vi vil godt vædde på, at en satsning nu på forretningskunder aldrig nogensinde bare delvist vil kunne dække firmaets kapacitetsomkostninger.

Nu er undertegnede ikke voldsomt regnskabskyndig, men alligevel er det nu ganske grinagtigt at se SAS-direktøren "dechiffrere" tallene fra et katastrofalt underskud til et "næsten-overskud" Ifølge ham skal man nemlig "bare" lige fjerne det i sidste uge for 1 euro frasolgte selskab Spanair og så osse lige et andet med betydeligt underskud, så er man næsten tilbage til sorte tal i regnskabet. Mener han. Selvfølgelig er man ikke det. Som alle andre årsregnskaber, som dækker hele 2008, er der tale om betydelig brug af "sminke" De første 3 kvartaler var nemlig slet ikke så dårlige som det sidste var katastrofalt. En fremskrivning af det seneste kvartal til at omfatte et helt regnskabsår er noget helt andet og uendeligt ildevarslende. Ikke blot er SAS' gæld kolo-enorm, man har helt oplagt heller ikke bogført uundgåelige tab i en hel bunke selskaber, som man nu forsøger at sælge på et marked uden købere. Lige præcist SAS er nu et af de firmaer, som det for undertegnede vil være et overkommeligt tab at få aflivet. De gange vi har været på interkontinentale ture, har der aldrig været det allermindste at udsætte på hverken Singapore Airlines, Thai Airways eller Quantas i deres gamle ældgamle slidte fly-flåde (og som alligevel har et eneste flystyrt i historien-hurra for "the bush-mechanics!). Til gengæld har der tilsvarende aldrig været det allermindste positive at sige om SAS og deres personale, for hvem ord som almindelig anstændighed og ditto høflighed har været uforståelige fremmedord. Som "turmoil" var for den lille Poul M.

Det gik så for SAS kun indtil bunden prismæssigt gik ud af markedet og nye ultra-effektive operatører kom ind som tjente penge der, hvor SAS med de samme billetpriser tabte milliarder. Derefter var SAS nyere virksomhedshistorie selv om muligvis ikke alle har set det endnu, det er nu ellers ganske let. Under alle omstændigheder burde man vel indse, at de 5 mia., som tilsyneladende ifølge gårsdagens regnskab er tabt UDELUKKENDE på Spanair vel i virkeligheden har været tabt ganske længe. De har blot ikke været bogført som tab endnu men når man ikke ejer et firma længere har det alligevel været for svært at postere nogle aktiver under Spanair som forlængst har været luftkasteller. At tage det for pålydende at Spanair bidrager negativt til over 80% af underskuddet er nok noget naivt. Lidt på samme måde som at tro på, at det forestående brand-udsalg af en stor del af selskabets aktiviteter ligefrem er udgiftsneutralt for slet ikke at tale om egentligt indtægtsgivende. Regnskaber er en fantastisk ting og det her er mere fantastisk end de fleste. Dårligt. Her er det vist ikke kun Carlsens "skæve skib", der er sunket, slæbebåden "Turmoil" er vist osse forlængst hugget op.

En anden del af erhvervslivet, hvor der hersker nogen "turmoil" er i højttalerbranchen. Fornyligt fyrede Dynaudio jo hovedparten af sine produktionsmedarbejdere og denne gang er den tidligere store "paraply-organisation" af selskaber kendt som DST (Peerless, Vifa, Scan-Speak) som er gået i delvis opløsning indenfor Tymphany-imperiet. Hvad der sker er særdeles uklart og hvad der bliver videreført er helt ugennemsigtigt. Moralen her er ikke god at blive klog af. Hvis man som Dynaudio selv laver sine enheder er det svært og hvis man hidtil har brugt enheder fra Tymphany, så er det også fantastisk svært. Er der da slet ikke noget der er let? Jo, at gennemskue SAS' regnskab, DET er let Hvorfor JP så i dag ikke gør det, DET er til gengæld svært at forstå. Som at forstå det der underlige engelske ord "turmoil", men nu var jeg osse dreng dengang. Som i dag, bare en anden slags.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start