torsdag den 26. februar 2009

Kabler, kabler, kabler!

Atter en dag vil vi henslæbe i loddekolbens svagt rødt-lysende skær. Foran venter godt og vel 150 kabler i alskens længder og stik-konfigurationer med forskellige krympeflex-tekster. Lige denne beskæftigelse er selvfølgelig meget passende, når nu næsen er influenza-rød på både denne skribent og den skønne fru Olsen. Desværre bliver dagen også en udfordring rent logistisk, fordi vores ellers rummelige Omega-stationcar kommer til at køre noget overfyldt frem om tilbage mellem Bakkegårdsskolen i Trige, Rønbækskolen i Hinnerup, Frederiksbjerg Beboerhus og så lige den obligatoriske Danmarks Journalisthøjskole-tur. Nå ja, og så lige et par ture rundt på Århus Universitet og en guitar til en skole i Frederiksværk og 15 Samsung LCD og et par Canon-printere osv. osv. Ja, vi rækker faktisk fra produktion af et eneste lillebitte jack-kabel til effektpedaler til hele bilfulde af sager. Vi tror selv, at tingene nok hænger sammen. Selv om vi faktisk allerhelst i dag ville putte os med en loddekolbe og pleje influenzaen...

A propos vores tekst i går om følgagtige intellektuelle, skal vi lige henvise til et tidligere ugeemne på "DetBatter"-siden, som vi har hevet frem af glemslen. For os at se er det jo nemlig konstant de intellektuelles opgave og ret beset eneste eksistensberettigelse konstant at stille spørgsmål ved den konventionelle sandhed. Den dag, hvor de svigter her, bliver de til et præsteskab, som ligesom kristne og muslimske og andre forstyrrede fundamentalister virkelig bør vække til folkelig modstand. Engang var der noget her i byen, der hed "Klub Kronstadt" som vist skulle mindes det revolutionære oprør i Leningrad i starten af den russiske revolution. De dumme matroser i fæstningen Kronstadt deroppe tog nemlig alle de proklamerede kommunistiske frihedsidealer ganske bogstaveligt, dumme og naive som de var. Det varede så lige indtil den dengang ganske ny-etablerede Sovjet-magt satte alle militære midler ind på at smadre dette oprør mod, ja Sovjet-magtens egne officielt proklamerede idealer. Det viste sig så i det efterfølgende blodbad, at det naturligvis ikke var noget, som man skulle tage bogstaveligt. Idealer var tydeligvis ikke virkelige og da slet ikke virkeligheden.

Sådan er verden sommetider så pudsig. De, der taler allerhøjest og allerhyppigst om frihed og værdighed er så de, der allermest tydeligt forråder samtlige frihedsidealer og almindelig værdighed og endda enhver anstændighed. Det er jo et interessant faktum, at man aldrig nogensinde har kunnet tale om såkaldte "nazistiske intellektuelle", fordi en kritisk nazist naturligvis på samme måde som en "stalinistisk intellektuel" straks forsvandt i lejrene. Hvis man derimod blot opererede indenfor de totalitære regimers normale "modus operandi", så gik det men det gik jo så blot ikke længere at kalde sig intellektuel, bestemt et farligt og kedeligt dilemma. Sort (eller rød) og følgagtig eller bare stendød! Heldigvis er tingene anderledes i dag: Nu kan alle danske intellektuelle sagtens sige alt muligt, ja mangfoldigheden kan virkeligt blomstre. Hvordan kan det så være, at de ikke gør det, men at de allesammen siger det samme indskrænkede og inderligt politisk korrekte pladder? Endelig ingen dansk "kulturrevolution" her. Nå, den kinesiske såkaldte "kulturrevolution" var jo så heller ikke andet end en gang morderisk "narrefixxe", så måske nogen alligevel lærte noget af at gå på universitetet. Nemlig at dagens "frie ånder" altså var morgendagens "naturgødning"...

Hvor blev forskellene mellem læsere af Politiken og Information dog af i denne "politisk korrekte smelte-digel" og hvornår blev det ganske uhørt at diskutere, om de ellers rigtige mennesker på éns eget samfundshold måske alligevel kunne have forkerte eller blot interessante synspunkter? Eller blot en lille smule udfordrende? Det er ALDRIG nogensinde de intellektuelles opgave at SVARE på de store spørgsmål, det er derimod deres forbandede pligt at STILLE spørgsmålene. Ellers kan de godt pakke sammen og søge ind til Folkekirken eller gå i sharia-lære hos Reino/Abdul fra Djursland.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start