lørdag den 14. februar 2009

Influenzaen..

..har sat sig på denne forfatter i en grad, så det næsten ikke engang var muligt at sidde og savle over det ellers fine og nye farvestrålende katalog fra australske R. M. Williams. Der er ellers rigeligt at glæde sig over og ikke mindst en "gen-udgivelse" af en laber skindjakke fra deres program 1933-34 til en bagatel af 1600 dollars ser rigtigt fristende ud. Om det så gør livet bedre at få sådan en er selvfølgelig ikke helt sikkert, men det er sandsynligt nok til at vores familie gerne gør forsøget.

Man må ifølge de økonomiske vismænd støtte forbruget, og selv om muligvis ingen har sagt, at man ligefrem bør udøve egentligt overforbrug kan vi nu heller ikke se, at det skulle skade. Ellers vil de næste dage gå med i arbejdlampens skarpe skær at lave en ordentlig bunke kabler til en større installation, og lige der gør det heldigvis ikke alverden, at undertegnede ikke ligefrem fremtræder i sin allermest klar-øjede form. Det er dog altid ydmygende at have visse problemer med at overhale kvindelige cyklister på bedstemor-cykler op ad gamle favorit-bakker på betryggende vis. Det går heldigvis endnu, men hvor længe mon? Nåh, man bliver jo rent statistisk altid rask med undtagelse af den allersidste gang...

Heldigvis går krisen sporløst forbi os derude i morgenmørket mens vi har pålidelige efterretninger om, at det ikke ligefrem er tilfældet alle steder. Der tegner sig selvfølgelig et tydeligt billede af, at fårene skilles fra bukkene, og det er da vældigt fint. Ikke mindst den seneste tendens med de ildevarslende ord "forudbetaling" på pro-forma fakturaerne kommer jo nok til at accelerere en udvikling for en hel del. 

Når det ikke engang er umagen værd at ansøge om kredit-forsikring af sine leverancer til butikkerne, (fordi de har ca. samme chancer som terminalt kræftsyge har for at få sig en livsforsikring), så ved man da, at det næppe når at blive sommer for en del i denne epidemi-tid.

Nå, heldigvis er det sjældent de bedste, der ryger først i dette udskilnings-løb. Om vi så ligefrem selv regner os for de bedste? Ikke nødvendigvis, men ligesom den dengang noget aldrende 6-dages løbscykelrytter Ole Ritter selv i sin høje manddom alligevel var i stand til at vinde over alle de københavnske spradebasser, så tror vi det går. Ritter viste jo med al ønskelig tydelighed, at alderens klogskab var en ikke helt uvæsentlig konkurrencefordel og vi er tilfældigvis både vældigt gamle og forholdsvist kloge, så det er vist helt fint.

Lige dét med helt elementære "klappe på skuldrene"/"feel good"-salgsmetoder som en gammel næsten-kollega har specialiseret sig i, har vi jo været inde på tidligere. Vi har da i det mindste lært, at sådan skal man overhovedet ikke gøre og når man har influenza, så er éns skrog skrog desuden så ømt, at det jo osse næsten gør ondt at blive klappet på skuldrene. Det gjorde nu allerede ondt med denne mand langt tidligere også uden influenza i kroppen , når man skulle hive papirkniven ud af ryggen efter den klamme Corleone-omfavnelse. Vi lærte dengang, at ikke al venlighed var, hvad det gav sig ud for at være og det var nyttig viden. Desillusionerende, men så meget mere nyttigt.
Det var så hvad vi havde valgt i al korthed at bringe i dag af lettere febrile fantasier i absolut kortform.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start