onsdag den 25. februar 2009

In Vino Veritas

Nu er den såkaldt "Lille Latinprøve" efterhånden blevet noget grav-rusten hos denne skribent, og derfor er det noget uklart, om det dér ord "in" nu styrer dativ eller ablativ eller muligvis endda laksativ. Betydningen er nu stadigvæk ganske klar på dette gamle latinske fyndord om det fornuftige i at søge efter sandheden i vinen. Senere udvikling har jo godt nok vist, at sandheden ligeledes kan søges i øl og blandt lettere Bacardi Breezer-dopede unge mennesker, men videnskaben var dengang i den romerske oldtid ikke kommet længere end til vinen. Her i huset er vi i denne tid gået i ekstra-aktivt hjemmebrygger-"mode" med en ugentlig produktion på 45 liter i håb om bedre at kunne finde denne uhyre flygtige sandhed. Om det vil lykkes har vi absolut ingen ide om, men vi tror på værdien af enhver søgen og så er det næsten ligemeget, hvor søgt det er. Også kun næsten.

Det KAN nu også blive FOR søgt. For eksempel fik vi i går en opfordring til at deltage i en fuldstændig ligegyldig afstemning om vistnok omkring hvilken person der skulle være "Årets Dansker" som den største forkæmper for ytringsfriheden. Det kunne jo måske have været interessant nok, men det oplæg, som vi modtog, var nu nærmere sammenligneligt med det hjælpeløse "Oprop", som nazistiske Heinkel 111-ere kastede ned over Danmark om morgenen den 9. april 1940. At tage dette nye "Oprop" alvorligt var bestemt ikke nemmere end dengang og man behøvede hverken søge sandheden i vinen eller i den hjemmebryggede øl: Løgnen stod der for alle at se. Hele historien gik ud på at forhindre, at den århusianske tegner Kurt Westergaard ved en beklagelig fejl måske i dette ellers sædvanlige Politiken-inspirerede plot mod almindelig anstændighed alligevel ville kunne vinde. Jamen hvor galt kan det dog gå, tænk blot hvis almindelige mennesker ville vise sig at være lodret uenige med medie-magthaverne og deres forlængst forudfattede konklusioner, det ville næsten ikke være til at bære i et rigtigt demokratisk samfund. Galt har tydeligvis været svaret. og så udemokratisk som folk jo er, når de ikke er klogere. Så kloge som ja, lige præcist én selv.

Nu er Kurt Westergaard jo ikke nogen helt overhovedet for os. For at være helt skal man jo som flere gange omtalt på denne her side have et valg, og det har Kurt jo ikke (længere) På samme måde som tidligere den Fatwa-dømte Salman Rushdie er der jo nemlig ingen appel-mulighed eller benådningsmuligheder overfor de islamiske dødspatruljer, Westergaard hænger som en anden luftkaptajn Stefan Rasmussen deroppe i sin overisede jet og kan blot forsøge at lande læs:overleve, ret mange andre valg er der jo ikke. Som et andet fynd-ord fra oldtiden, nemlig Cæsars ord ved floden Rubicon, "iacta est alea" er der ingen vej tilbage. Westergaard er vist blot en ellers temmeligt anonym blad-tegner, som er blevet suget op i en medie-hvirvelstorm uden redningsmuligheder. Det kan aldrig gøre ham til helt, men til gengæld er det nemt at se, hvem der er skurkene.

Disse må så pludseligt have fået noget kolde fødder overfor den almindelige danskers kritiske sans efter den danske imam Abdul Wahid Petersen og hans stenings-interview fornyligt. Denne ellers ganske grafiske udstilling af en total dedikation til de vildeste og mest brutale overgreb i islams navn førte naturligvis ikke til den allerringeste eftertanke i danske politisk korrekte kredse. Der findes der ikke noget så absurd politisk projekt, at det ikke betingelsesløst kan støttes, blot det støttes af de politisk korrekte personer, og hvad kan dog være mere politisk korrekt end et sammenrend af folk fra Uffe Ellemann over redaktør Seidenfaden til den lokale Rune Engelbreth-Larsen, nej vel? Iøvrigt interessant, at Ellemann har haft så stor success med at "afsværge" sin politiske fortid så totalt, for det er normalt ikke engang teoretisk muligt, når man tidligere har været såkaldt "borgerlig" Det er ihvertfald aldrig nogensinde tidligere lykkedes. Det går til gengæld ganske automatisk, hvis man aktivt har støttet Pol Pot og hans morderiske regime med penge eller ved at donere passende skarptslebne spader til "bæredygtig slagtning". Der er der automatisk syndsforladelse, for man var jo blot "idealist"

Det er straks noget helt andet med et par forstyrrede mænd, som i dag modtager en anderledes hård og retfærdig straf. De er nemlig udvist af Danmark for at have spredt nazistisk musik (hvad det så lige præcist er) Nu kunne man jo tro, at der var tale om nogle af de højlydt-heilende mod-demonstranter fornyligt i København mod en vistnok pro-israelsk fredsdemonstration, men sådan er det ikke lige præcist. Så langt rækker retfærdigheden trods alt ikke.
Det drejer sig i stedet om et par fjolser, som vist kun har udbredt musik og vist ikke rigtigt andet. Nå, men de bor vist nede i Sønderjylland et sted og man regner vist ikke med lokale optøjer eller yderligere terror i Tønder i den anledning, så dem kunne man godt smide ud. Det kan naturligvis være lidt svært at forstå, at der er så stor juridisk forskel på udbredelse af musik og praktisk udførelse af nazismen med heilen og dødstrusler og det hele, som det skete under demonstrationen i København, men sådan er der så meget, vi ikke forstår. Næsten ligeså lidt som vi fortstår de mennesker, som tager dette hjernelamme "Oprop" rettet mod tegneren Kurt Westergaard alvorligt. Mange af dem er ellers det, der i gamle dage hed "intellektuelle" og endda kunstnere. Der er tydeligvis gået nogen inflation i begreberne siden.

Nå, men kritisk sans og uddannelsesniveau hænger vel i dag sammen nogenlunde som dengang i den skolastiske middelalder med Thomas Aquinas. Han var vist osse blot en doktrinær dødbider ligesom dagens "kritiske " ligegyldige "skønånder". Det sjoveste er så næsten, at disse billedkunstnere nok hellere må se at få afbildet de nøgne mennesker, som de overhovedet kan nå, for vi ved jo, at bestemte kulturkredse kan tage anstød af sådan noget vestligt dekadent snavs. Hensynene tager sommetider ganske groteske former. Fornyligt så vi jo den nye praksis overfor de blade, som man tilbød tilfangetagne somaliske pirater på danske orlogsfartøjer. Dér havde man møjsommeligt klippet alle de letpåklædte kvindelige modeller ud for ikke at "støde" fangerne unødigt. Det kunne de måske ellers have haft ganske godt af men dette er naturligvis et politisk ukorrekt pip, så det går vi selvfølgelig noget stille med.

Det værste er ikke, at stupide idioter kæmper for en sag, sådan nogle er der altid. Det mest tragiske er derimod, når kunstnere kæmper for den ultimative kunstneriske ufrihed. DET er fandeme åndssvagt! Nå, men kommer nu nok til at hjælpe dem ligeså lidt som dengang i Nazi-Tyskland. Både de nøgen-naturalistiske og de abstrakte kunstnere dengang røg alligevel ad Helvede til under den fængende fælles-betegnelse "entartet" Vi kan så åbenbart blot vente på, hvad det kommer til at hedde denne gang. Det gode er så, at det denne gang er noget lettere at spotte totalitarismens håndlangere. Lige dér i éns egen mailbox..Og helt uden vin eller andre stimulanser

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start