fredag den 13. februar 2009

Fredag d. 13.

Fredag den 13. er altid en skelsættende dag og en vis uheldssvanger stemning er at spore derude i frost-morgentågen. Lige i år kom den 13. nu godt nok allerede den 12. hvor regnskaberne for Nordens største musik-butik-konglomerat blev kendt for denne skribent. Hvis betegnelsen forekommer lidt "dobbelt-konfektet", så er det tilsigtet. Vi taler nemlig om sammenlægningen af de førende danske musikforretninger Aage og Eskildsen og deres svenske dele Luthman, som til al overflod er både en svensk detailkæde og en skandinavisk distributør. For ikke alt for længe siden fik disse mega-mastodonter på det nordiske marked nye norske ejere, og indtager indenfor musikbranchen næsten samme monopolstilling som Arla. Udover det er der nu ikke nogen sammenligning overhovedet, for man kan bestemt ikke anklage denne kolos for magtmisbrug overfor os andre små-dværge. Nå, hvis de ville kunne vi jo alligevel heller ikke gøre noget.

Åbenbart gør de så heller ikke ret meget internt for at strømline deres butik, for deres regnskab viser, at afkastet af dette imperium med en omsætning i retning af en halv mia. ligger på ret præcist en PROMILLE af bruttoomsætningen.. Uden at være nogen stor økonomisk ekspert må man vel kunne sige, at det er lige i lavere ende for fortsat udvikling og ekspansion. Ja, det er vel i virkeligheden en så beskeden indtjening, at man slet ikke kan tale om nogen. Når en virksomhed kommer ud med et så mikroskopisk plus sagde en gammel revisorbekendt det ganske indlysende, at sådan et resultat findes slet ikke. Det aktuelle overskud svarer nemlig ret præcist til, at man på regnskabsårets sidste dag bogfører salget fra kl. 10 til kl. 12 og så først kl. 12.30 åbner dagens post med regninger i. Når noget balancerer så uhyre hårfint er det altid et positivt tegn på, at det selvfølgelig overhovedet ikke balancerer. Det sjove er så, at lige præcist det tidligere familieejede Musikhuset Aage Jensen har haft den her slags regnskabsresultater så langt tilbage, vi kan huske. Et plus så lillebitte, at det naturligvis bogføringsmæssigt meget nemt kunne være blevet noget helt andet og numerisk meget større. Tallene ville blot have haft en anden farve.

Nå, vi håber selvfølgelig, at de får rationaliseret deres operationer, for vi har faktisk et fint forhold til dem. Der er dog absolut ingen tvivl om, at der virkelig kommer til at ske noget i dette år i retning af strømlining og rationalisering, for stabile og forudsigelige resultater på et oppumpet stort 0 er vel næppe helt acceptabelt for ejerne og da især fordi den økonomiske sikkerhedsmargin med en sådan gigantomsætning men en sådan mikro-forrentning selvfølgelig er helt ikke-eksisterende. Desværre er konkurrenterne selv for disse regionale giganter derude i cyberspace forfærdeligt meget større, og lige i den sammenhæng er det sandelig godt at være Pouls Audiobutik og kunne putte sig lidt, mens de gigantiske dinosaurer tramper rundt derude på val-pladsen. Den ene dinosaur er bare så forfærdelig meget mindre end den anden. Om den kan klare sig får vi naturligvis at se, men mon ikke den lige skal "trimmes" lidt og akkumulere lidt økonomiske muskler inden giganternes møde? Ellers bliver der næppe mulighed for at spille på mere end ét muligt resultat i Danske Spil.

Ellers kan man vel også regne med, at en århusiansk restaurant her fredag den 13. får fornemt besøg. Eller rettere, det kan man vel håbe. Det drejer sig om det ellers udmærkede Sct. Oluf, som have besøg af JP's madanmeldere. Anmeldelsen, som er ganske skæg, startede ellers hos naboen, hvor man helt usædvanligt morsomt og down-to-Earth rapporterede om fordele (ikke alt for mange) og ulemper (en del flere) ved traktementet. Især en bemærkning om, at vinen måske ikke var den til 298,-, som man havde bestilt og betalte for, men formentligt blot en udgave ef den engang så kendte "Den med tyren" til 25 kr. i Føtex var måske det allermest graverende. Ihvertfald blev vinen behørigt skænket langt udenfor synsvidde og det er aldrig det allermest tillidsvækkende. Man kunne måske opfordre til, at man i stedet dampede etiketterne af flaskerne og byttede om, men det har måske bare ikke rigtigt gidet. Nu er undertegnede bestemt ikke vinkender, men mon ikke anmelderen har været det (forsåvidt det overhovedet har været nødvendigt med ekspertise). Opgaven at smage forskel på rævepis og terpentin er normalt ikke svær.

Nå, efter dette besøg daffede anmelderne så altså hen til naboen Sct. Oluf til en øl. Da de så bad om en kassebon til avisens regnskab, svarede tjeneren de minderige ord, som ellers mest genlyder på forskellige semi-semitiske sprog i Bazar Vest: "Nej, det bruger vi ikke her...men du kan få en håndskrevet regning" Hvad en sådan ikke-nummereret ting kan bruges til udover også at få tjeneren i fedtefadet er noget uklart, det har nok været derfor, han har opkrævet et "højrisiko-tillæg". Det betød nemlig, at øllerne med ét så steg fra 60 til 75 kr. åbenbart for denne herkuliske service-indsats, men som tjeneren så udtryksfuldt formulerede sig: "Jeg er ligeglad!" Det kan vi da så håbe, at Skat ikke er, for det lyder ikke som nogen særligt svær opgave at sammenholde det indkøbte antal liter øl med det solgte. Det skal jo trods alt ifølge loven opgøres dagligt. Vi forudser en betydelig fordampning dernede i Mejlgade, hvor solen ellers slet ikke når ned. Såre mystisk. Ellers overhovedet ikke.

Måske fredag den 13. så slet ikke er uhyggelig? Næh, muligvis ikke. Den har da ihvertfald ikke været det endnu og de seneste dage har været fabelagtigt fremragende for vores lille virksomhed og det i en grad, så vi er ved at drukne i halv-fabrikata til levering i den kommende ferie-frie uge. Det er godt nok næsten uhyggeligt. Nå nej, det er jo faktisk ret hyggeligt.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start