lørdag den 7. februar 2009

Alvidenhed ingen nødvendighed!

Selv om vi måske kommer tæt på, så ligger det nu alligevel ikke i vores provinsielle selvopfattelse at påstå, at vi ligefrem ved alt. Mindre kan nu også sagtens gøre det og det er iøvrigt heller ikke meget ved at vide alt for meget alligevel. Selv om spåkonen Cassandra foran "Den Trojanske Hest" inden den blev halet ind i byen også sagtens kunne se, at det vist ikke var det helt fede, fuld af skjulte sværtbevæbnede græske krigere som den jo var, så hjalp det jo alligevel ikke. At se sammenhænge så indlysende, at det sværeste faktisk er at forstå, at alle andre ikke også kan se dem er jo slet ikke nogen velsignelse. For det første er der jo ikke megen intellektuel udfordring i at se det selvfølgelige, og for det andet er der på trods af det selvfølgeligt ikke nogen at delagtiggøre sine iagttagelser i. Trojanerne halede trods Cassandras rasende protester og advarsler den rullende træhest fuld af grækere ind i byen og det viste sig at være ret så dumt. De fleste døde jo af det og ret meget værre kan det ikke rigtigt gå.

Nu har vi ganske vist forladt hifi-branchen som emne i vores skriverier, og det vi vil heller ikke fravige i dag. Man kommer dog alligevel den blinde skjald Homer og hans mesterværker "Iliaden" og "Odysseen" i hu ved at kikke på intro-siden i dag til Herlev Hifiklub. Historisk er det som Iliaden: Indkaldelsen er til noget, som forlængst har fundet sted. Som dengang med den græske træ-hest på sletten foran Troja kan man ligefrem mærke historiens vingesus som om den flyvende heste-familie Pegasus lige var fløjet forbi. Nu var disse bevingede heste godt nok allerede en truet dyreart i antikken, men alligevel er der tale om fuldstændigt de samme dilemmaer som dengang. Dilemmaer, som er så nemme at løse, at man slet ikke kan se det Derfor haler nutidens trojanere så alligevel "træhesten" ind i byen. Dumt skulle det vise sig og endnu dummere, fordi der for de øjne, der kunne se, altid var tale om en kamp som aldrig kunne vindes.

Tilbage til det mere konkrete, nemlig noget så prosaisk som en ATC-demonstration i Herlev. Herfra er vi mange gange blevet opfordret til at tage derover og lave en demo, men har aldrig rigtigt seriøst overvejet det, mest fordi vi aldrig har haft nogen intentioner på konsummarkedet. Udover det så har jeg heller aldrig rigtigt gidet og det har aldrig forekommet noget absurd at forsøge at overbevise nogen om, at nogetsomhelst kan være bedre end det, som de selv har bygget. Hvis man selv er tilstrækkeligt overtydet om, at ens selvbyggede sæbekassebil med hjul fra lillesøsterens kasserede barnevogn er verdens hurtigste bil så Gud være med det. Når ens reference alligevel udelukkende er ens eget isenkram, så kan resten altså være fuldstændigt ligemeget. Uden absolutte referencer er det hele alligevel ligemeget. Slut denne nødvendige parantes, tilbage til sletten foran Troja.

Det lykkedes nemlig Herlev Hifiklub at overtale en gammel ven på Sjælland til at stille lidt ATC ind i klubben til en test, selv om han ganske vist allerede fra starten begik en afgørende fejl. Han lod dem nemlig prøve isenkrammet af selv på samme måde som trojanerne jo heller ikke gad bevogte den trojanske hest inde i Troja. Hvis det havde været hans plan at sælge noget (det var det nu vist ikke), så var en "u-ledsaget test" altså ret håbløs. Alle med blot en smule branchekendskab ved jo, at en salgsdemo er en omhyggeligt tilrettelagt og ikke spor tilfældig "sightseeing med guide"-man ved, hvor man skal hen. Udover det, så er ordene på forsiden af invitationen ildevarslende som Cassandras spådomme, og så har vi da vist udtrykt det lidt mildt. At forestille sig vores sjællandske ven FMJ fremture på trods af alle udsigterne til stormende kuling er vanskeligt. Varslerne var der ellers for enhver at se.

Medlemmerne blev opfordret til at tage musik med, så "man kunne nyde den specielle mellemtonenhed" (!!!, man har nok koblet de 2 andre enheder fra for rigtigt at nyde løs som ultra-nærbilleder i pornofilm jo også ægger enkelte ganske særligt.) og man kunne samtidigt lytte til en ATC-forforstærke til godt 50.000,-, der på forsiden blev beskrevet som "ganske vellydende" Jamen tak dog og det var endda inden man overhovedet havde hørt den. Som de allerfleste andre forforstærkere til den pris er den faktisk "ganske vellydende" Denne forforstærker har iøvrigt ifølge klubbens "intro" en "noget overdesignet fjernbetjening...som det er umuligt ikke at have en holdning til" Det er nu blot en aflang firkantet sag med rundede hjørner i aluminium men sådan er der så meget. At kalde sådan noget for "overdesignet" er måske lige i den mere debile ende. Enhver fornuftig professionel person burde øjeblikkeligt ved disse formuleringer have "aborteret" projektet og alt slæberiet med det dyre og langt over 100 kg. tunge isenkram ud til disse tydeligvis kræsne audiofiler, men det skete nu ikke. Hvordan testen gik har vi kun sparsom underretning om og er iøvrigt også fuldstændigt ligeglade. Alene mødeindkaldelsen afslører på forhånd den eneste mulige konklusion og hvor sjovt er det at vide? Selvfølgelig har man da ikke været det mindste imponerede, det er næsten det mest imponerende.

Hvorfor så overhovedet beskrive det her, når vi aldrig selv i de seneste 20 år har gidet lave demoer? Vi gør det sandelig også kun for at vise de indlysende historiske paralleller til affæren om træhesten foran Troja. Om folk synes om lige præcist det valg af nødvendige kompromisser, som ATC tilbyder, rager os simpelthen langsomt Det mest interessante i dag har været at vise, at man på trods af alle varsler om ulykke og død alligevel sagtens kan fremture på trods af alle odds mod, ja ulykke og død altså. Heldigvis var dødsofrene i denne krig i Herlev til at overse, ja der var vel i virkeligheden kun et enkelt: Desillusion over menneskets umådelige dårskab må have været ubærlig for seersken Cassandra og mon ikke min gamle kollega Frederik har haft nogenlunde samme fornemmelse? Desværre er det som med HIV, der selv om det opdages i tide alligevel giver livsvarige men. 
Det hele gik så heldigvis helt upåagtet hen over Herlev Hifiklub. Som det nok også gør næste gang og næste og næste..Som "The Kop" synger det hver uge for Liverpool F. C. :"We Shall not be Moved" Det kunne vi altså godt have fortalt og vi er som sagt ellers ikke ret kloge. Vi glæder os nu til at læse referatet fra mødet og det endda rigtigt meget. Ikke om resultatet, det giver sig selv, men derfor bliver det sikkert sjovt alligevel. En kamp, man aldrig burde have kæmpet, fordi man aldig havde en chance for at vinde. 
Iøvrigt er Liverpools fans "The Kop" opkaldt efter et helt tilsvarende slag under boerkrigen ved Spion Kop. Englænderne havde ingen chance mod de vel-befæstede boere og den chance tog de så. Og tabte.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start