torsdag den 29. januar 2009

Radikal reprimande

Nu kan vi godt ikke lige på stående fod komme i tanke om, hvad det engelske udtryk "contradiction in terms" lige præcist bedst oversættes til dansk, men det er vist det mest rammende beskrivelse af dagens overskrift. Nogen synderlig om overhovedet noget egentlig konsekvent politik er der jo sjældent tale om og dermed er mulighed for reprimander jo tilsvarende begrænset. Man kan jo af gode grunde ikke bebrejde nogen for afvigende synspunkter, når partiet er så ufatteligt vidtfavnende, at alle de "rigtige" og "humanistiske" synspunkter er "legio", som det vist hedder på dannet nudansk. Nå på det plan adskiller de radikale sig naturligvis ikke så meget fra andre politiske partier, men der er alligevel tit en lille "twist" i de radikale formuleringer. De er nemlig en lille smule mere elegant formulerede end det er normen i den lokalpolitiske andedam, hvor højlydt rappen tit erstatter reelt indhold. Som det fremgår af den lokale radikale formand Sander Jensen efter gårsdagens møde om det noget "uheldige" radikale byrådsmedlem Ibrahim Gøkhan, bedre kendt som "Gokkeren"

Nå, men vel ikke ufortjent for ikke mindst sine uhørte udfald mod den JP-journalist, som blot gjorde sit arbejde, fik Gøkhan altså en reprimande. I denne særegne radikale udgave af ordet reprimande betyder det selvfølgelig ikke, at man graver særligt dybt og ligefrem kræver en beklagelse fra Gøkhan, naturligvis ikke. Gøkhan ønsker stadigvæk ikke at fortælle, hvorfor han selv og en gruppe tilhængere angiveligt var i færd med at samle oplysninger mod den JP-journalist, som helt rimeligt omtalte Gøkhans "fiflerier" Det ville vel også lige lovligt radikalt og dermed selvfølgelig ikke acceptabel radikal politik. Til gengæld ville det have været et godt og rimeligt spørgsmål. og derfor blev det selvfølgelig ikke stillet. Rimelighed og politik er jo kun sjældent særligt i familie.

Nu har vi jo tidligere på denne side kloget os over de betydelige afsavn, som Gøkhans kone og 4 småbørn nødvendigvis må have lidt på den vel sandsynlige bistandshjælp (det er vel svært at være topdirektør for fruen med 4 småbørn?), mens han tog sin hårdt tilkæmpede tandlægeeksamen langt væk i de anatolske bjerge i 1999. Den titel, som han altså tilsyneladende aldrig har brugt til nogetsomhelst økonomisk lukrativt, fordi han ifølge legenden stedet blev fristet af en kommunal ultra-lavtlønnet stilling som såkaldt mentor. Man kan så håbe, at hans SU-tilbagebetaling er stillet i bero.. Nå, men på mødet i går aftes blev Gøkhans eksamensbeviser så præsenteret for de lokale radikale og så er det, at Sander rigtigt ruller sit imponerende politiske talent ud. Dette talent er tydeligvis noget, der kommer helt naturligt til denne særdeles trimmede og elegante mand med en perfekt frisure, som ligner en mellemting mellem Fætter Højben og Glitterik Smørhår fra Harry Potter og måske endda tangere den uslåelige mester udi bølgehårets kunst, salig Otto Leisner. Vi taler om en fremtræden så gennemført perfekt, at Sander formentligt rutinemæssigt vil kunne vippe Vestager af pinden til hver en tid alene på håret. Han oplyser fra mødet, at den radikale bestyrelse ikke har set detaljerede oplysninger, såsom en oversigt over fag,(i forbindelse med de angivelige tyrkiske "deus ex machina" tandlæge-eksamensbeviser red.), men udtaler sig ud fra diplomlignende dokumenter. Nu har vi desværre ikke Sanders egen formulering helt verbatim, men det her er simpelthen fremragende politisk kunst. Hvis det engang i den måske nærmeste fremtid skulle vise sig, at dette bevis er fra et korrespondance-kursus pr brev på Dr. Öetker-Universitetet eller fra det tilsvarende Scientölögy Institution dernede, så har de radikale på denne geniale måde fraskrevet sig eventuel arv og gæld og helt sikkert, fordi der i givet fald vil være langt mest af det sidste. 

Nå, men vi får se. Det sidste ord i denne affære er næppe sagt endnu og det var faktisk så uhørt en trussel fra Gøkhan mod journalisten Kim Pauli, at den lokale formand for Journalistforbundet var ude med støtte lige med det vuns, da Gøkhan og "journalist-vennerne" kom på banen. Vores gæt herfra vil være, at man næppe behøver at tage til Moesgård Museum med deres ekspertise i kulstof-14 analysemetoder og dendro-kronologi og andre nyere dateringsmetoder for at fastslå, at eksamensbeviset med en vis sandsynlighed ikke kan dateres til sidste årtusinde, men måske snarere er produceret på den seneste model af Hewlett-Packards nyeste inkjet-printer, som kom på markedet lige inden den forgangne jul og smitter af endnu. Det kommer så til gengæld ikke til at smitte af på de radikale og så er det forresten ligemeget, hvad der efterfølgende sker. Med et lån fra den populære reklametekst fra dengang centrumdemokraten Arne Melchior endnu var direktør for den midtvestjydske tekstilvirksomhed Jardex vil vi istemme i kor: "Bravo, Mr. Sander!"

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start