tirsdag den 27. januar 2009

Os vs. dem-et demokratisk problem?

Vi har haft lidt netværksproblemer her til morgen og derfor er disse ord nødvendigvis noget kortfattede, selv om andre nok ville sige, de allerede var var rigeligt lange. Ikke desto mindre tegner ugen strålende efter en fremragende ordre til en en skole udenfor Århus her i fredags og det kommer heldigvis efter en aldeles fremragende start på året. Den eneste slange i paradiset er tilsyneladende, at der i hele weekenden ikke har meldt sig en eneste svigefuld gammel kæreste fra 1980-erne eller deromkring på min nyoprettede Facebook-profil med håb om bedre held denne gang. Gjorde jeg virkeligt ikke større indtryk dengang? Noget kunne tyde på det, de er ihvertfald ikke kommet og det er vel det bedste bevis. Lige i den retning kan man ikke kæmpe imod.

Det kan man til gengæld godt, hvis man hedder Ibrahim Gøkhan. I et uhørt udfald mod en JP-journalist i anledning af avisens undersøgelser af Gøkhans noget farverige fortid med alle de ekstra nyligt påmalede farver truede Gøkhan som bekendt med at "afsløre" journalisten uden at det dog blev klart, hvordan man i Himlens navn skulle kunne afsløre allerede offentliggjorte ting. Herfra har vi svært ved at frigøre os fra den tanke, at vi er tilbage i den evige offerrolle, nemlig "os mod dem" Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor håbløse ens synspunkter er og hvor fantasifulde de er, de er i det mindste vores egne og det skal ingen pille ved. Det vil så sige, at når man er folkevalgt og får løn for sit byrådsarbejde, så er man altså en offentlig person, Gøkhan, og så gælder alle tricks ikke længere. Når Gøkhan således åbenlyst truer med, at "vi også har gode journalister" så er der et eller andet rivravruskende galt. 

Nu kunne man selvfølgelig med nogen ret indvende, at det til en start er noget galt med disse Gøkhans journalist-bekendte, siden de ikke engang har haft talent til blot at omskrive de lange ordrette citater, som Gøkhan tidligere har benyttet i sine plagiat-læserbreve og ikke bare en lillebitte smule. Man kunne ellers let anonymisere og dække det man skrev af efter med selv små ændringer som alle skolelever ved, når de "planker" én eller anden obskur Wikipedia-artikel som deres egen. Det er nu også bemærkelsesværdigt, at Gøkhan hævder eksistensen af et skjult "journalist-netværk" efter at han dengang med læserbrevene hævdede, at den skyldige for "misforståelsen", den direkte afskrivning af tilfældige menneskers indbyrdes modstridende synspunkter, var en person, der blot læste lidt korrektur. Ak ja, der er da også forbandet at man ikke aktivt kan redigere alle medier på samme måde som man løbende kan redigere sit eget liv. Nå, men mon ikke JP og Kim Pauli sover roligt ved udsigten til at skulle konfronteres med Gøkhan og hans journalistvenners forsamlede spids-kompetence. Sporene skræmmer da ihvertfald ikke. Ikke i kompetencemæssig henseende men nok i andre.

Vi er så vidt vi kan se tilbage ved den klassiske trussel i skolegården "min far kan banke din far" i denne trussel fra Gøkhan og det er selvfølgeligt temmeligt grinagtigt. Hvis det altså ikke havde været fordi manden trods alt er valgt til Århus Byråd og altså professionel politiker da han jo ikke kan arbejde som hverken lærer eller tandplejer eller tandlæge. Meget mere professionelt kan det vel dårligt blive. Som byrådsmedlem og medlem af de radikale har Gøkhan adgang til det kommunale embedsværk og alligevel vælger han altså at trække det "udenoms-parlamentariske journalist-kort" i den offerrolle, som straks falder ham naturligt. I interviewet raser Gøkhan over, om journalisten regner med at "skulle spise middag hjemme hos Gøkhan" Alle berettigede spørgsmål bliver således til personlige angreb. 

Det er altså ikke ligefrem de bedste nyheder for demokratiet at Gøkhan på denne måde demonstrerer sin totale mangel på forståelse for, at det netop er journalisternes opgave at være offentlighedens vagthund overfor politikere med en muligvis noget betændt både for- og nutid. Den demokratiske fernis er tydeligvis noget sparsomt påført her. En politiker, som opererer med begreberne "os mod dem" på den her måde på det her politiske topplan har simpelthen ingenting forstået af demokratiets væsen. Helt i samme demokratisk problematiske ånd sagde Gøkhan til TV2- Østjylland, at det kun var en sag mellem ham og vælgerne. Om en anden demokratisk valgt politiker, en vis Herr Hitler nogensinde brugte dette argument vides ikke men det gjorde han nu nok. Han var blot klog nok til lige at fjerne den frie presse først. Herfra vil vi tillade os at erklære os en smule uenige med Gøkhan. I et demokratisk samfund opererer man ikke med naturlige konspirationer mellem valgte politikere og deres vælgere mod alle de andre vantro. I yderste fald kan det faktisk komme til at dreje sig om en politimæssig sag mellem Gøkhan og Sundhedsstyrelsen. Nå, men til den tid er situationen for Gøkhan sikkert den samme, nemlig stadigvæk "os mod dem" De andre er bare blevet lidt flere.
Det bliver sandelig spændende at se, hvad de lokale radikale beslutter sig til ved ugens møde i denne sag. Man kan da altid håbe.

Man kunne måske mene, at vi "ser spøgelser" i denne sag og det vil vi da håbe. Vi mener nu aldrig i dansk demokratisk tradition at have oplevet noget lignende. Al poltik er naturligvis i et vist omfang "os vs. dem", altså de uendeligt oplyste og kloge mod alle de kronisk vantro kannibaler. Problemet opstår så først, når politik KUN er det.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start