onsdag den 7. januar 2009

Mønsterbryderne

Nu er der få sysler som er mere tilfredsstillende og fremragende interessante end at beskrive egen fortræffelighed og da især når der er så meget at fortælle om som i tilfældet denne skribent. Da vi ikke forventer ganske tilsvarende interesse hos vores publikum vil vi i stedet fatte os i nødvendig korthed. I 1970-erne, da rundkreds-pædagogikken endnu var i sin formative fase (man skulle jo ellers ikke tro det ville tage forfærdeligt lang tid at udvikle den udfra almindelige erfaringer fra den allerede dengang ganske populære rund-formerende dans om juletræet, men det gjorde det nu), talte man om såkaldte "mønsterbrydere" Dette ord er vist senere forsvundet ud af almindelig dansk sædvane-sprog på ganske samme måde som julekrybber med Jesus-børn i og basun-engle og alt det andet kristne gøgl og sikkert af nogenlunde samme grund. Det dengang i 1970-erne relativt nyopfundne ord "mønsterbryder" viste sig nemlig at være en abstraktion og uden reelt indhold. Kun i uhyrligt sjældne tilfælde lykkedes det for nogensomhelst at bryde ud af nogetsomhelst og da allermindst ens egen tunge arv. Dengang var det ikke spor anderledes end i dag i Gellerup, hvor det største "mønsterbrud" typisk er at købe en Honda i stedet for en BMW. Måske prisforskellen faktisk forklarer det.

Nu kommer undertegnede fra en absolut u-akademisk familie og på trods af en betydelig akkumuleret visdom hos en umådelig lang række Mathiasen-er havde ingen inden denne skribent formelt omvekslet vores strålende (man kunne kalde os brilliante, men det forhindrer vores beskedenhed naturligvis) intelligens til noget akademisk eksamensbevis. Indtil denne skribent altså. Ikke at det gav den store dønning for denne familie af søulke, det var jo blot en ren formalitet og blot at sammenligne med en orden, der bliver tildelt en soldat, som vist egentligt bare har gjort sit almindeligt bedste og jdet gjorde jeg vist ikke engang i min akademiske karriere.

Ikke desto mindre var undertegnede altså rent formelt i datidens pædagogiske drømmeverden det, som der fra toneangivende samfundsreformatoriske forbedrings-kredse blev drømt allerflest våde drømme om: Det nye menneske på et højere og "rigtigere" bevidsthedsniveau. det menneske, som salig kulturminister Julius Bomholt mente ville kunne forstå, at uforståelige digte af den netop afdøde (noget sent vil nok mange gymnasieelever sukke) sanktionerede stats-poet Inger Christensen selvfølgelig var meget bedre end min egen barndoms absolutte poetiske superidol, Thøger Olesen. Det var hun nu uhyre langtfra.

Thøger Olesen tager vi en anden dag, men det var ham med Bellis absolutte superhit "Ulven Peter vil have nam-nam" og "du kan stole trygt på ham" med sin næsten grafiske poesi mums mums. Nå, men "mønsterbryderne" som altså undertegnede ville på deres højere bevidsthedsniveau naturligvis forstå, at Inger Christensens matematiske-forstyrrede esoteriske digter-univers og Per Kirkebys for særligt legitimerede vanvittigt symbol-ladede bjerge af klamphuggede mursten naturligvis var den rette tro for den nye elite. Som altså undertegnede formelt var blevet. Visdommen i "Anders And& Co." forblev dog stadigvæk trods alle disse intellektuelle stimuli ledetråden for undertegnede "mønsterbryder" så recepten var tilsyneladende ikke så simpel eller undertegnede var muligvis blot specielt tykhudet (tykhovedet?)-nå, det får være.. Nu var der kun uhyre få mønsterbrydere på datidens Stensballe Skole ved Horsens, hvor jeg gik men alligevel skulle der altså gå ganske mange år, inden det gik op for undertegnede, at ordet "mønsterbryder" jo naturligvis også har en modsat betydning. Da ordet "mønster" jo ikke rigtigt antyder nogen modsætning til modsætningen vil vi i mangel af bedre i dag anvende ordet "klon" som betegnelse for dem, som hjælpeøst kopierede familiens mønster. Selv om det så ikke varede hele livet.

Dengang frekventeredes Stensballe Skole af et par unger med lidt sjove øjne, som hed Samuelsen, Mette og Anders. Deres far var lærer på Horsens Statsskole ved siden af sin virksomhed i Folketinget og hed Ole og han havde osse nogen sjove øjne, der meget mindede om de øjne, som Anders And fik, da han som inkassator blev "ping'et" med en hypnosepistol, sådan nogle sjove koncentriske nogen som de konstant blev dyppet med et drop af curare, som jo lammer ethvert udtryk-som her!. Hvis han ikke havde haft børnene ville man have troet, at dette blik skyldtes mandens massive årelange alkoholmisbrug i den helt svære kaliber, som var indlysende for enhver bag den ikke mindre intense stank af Läkerol. Nå, men undertegnede var altså dengang i færd med at bryde slægtens årtusindgamle isolation udenfor de akademiske rækker og selv om jeg mange gange passerede den tidligt affældige Ole Samuelsen blev jeg altså ikke permanent alkohol-skadet, men det har nok været tæt på og noget tættere end det er behageligt at tænke tilbage på. Senere er det jo underligt at forestille sig, at samme Samuelsen har kunnet være noget synderligt aktiv for Det radikale Venstre i sine alkoholiserede tåger men måske han blot beherskede dem i salen ligesom den osse svært-drikkende (men en del mere brilliante) Per Hækkerup. Nå, men de døde altså alligevel begge to en tidlig druk-induceret død uden at efterlade meget andet varigt minde end deres børn. På samme måde som altså de fleste danske konger og mange af de senere konger var deres den gamle kongo jo ikke engang far til. Anderledes med Samuelsen-klanen in spe.

Ole børn kom selvfølgelig langt videre langt hurtigere i karrieren som de ikke-mønsterbrydere, som de jo var. Det vil sige, på ét væsentligt punkt kom de særdeles meget videre, de blev nemlig ikke alkoholikere. I alle andre henseender udfyldte de allerede fra barnsben på forunderligste vis slægtens Samuelsen-slægtens totale radikale dedikation. For undertegnede vil det for altid fuldstændigt ubegribeligt, at man igennem et helt (eller ihvertfald godt og vel halvt) menneskeliv ikke ændrer hverken holdninger eller politisk ståsted, men sådan var det altså med disse veritable kloner Anders og Mette, som født som de var i en korrekt politisk osteklokke. I et parti baseret på flygtighed og vattede meninger og drømme om afgørende medbestemmelse (der jo ligesom naturnødvendigt dikterede de 2 første synspunkter som de eneste "faste") voksede de op til at blive mere ædru kloner af "Gamle Ole" Mette Samuelsen blev senere til den langt mere kendte Mette Bock, som har huseret i utallige ledende stillinger i talrige større virksomheder som Jydske Vestkysten, Århus Universitet og Danmarks Radio og hun er næppe færdig endnu. Gamle Ole ville givetvis have været stolt af sin ætling, denne rejsende i holdninger og ord, ord ord og mange flere ord. Ikke så mange holdninger til gengæld.

Det andet skud på stammen var lillebror Anders, en noget mere uanselig person end den mere pågående storesøster men han var dog alligevel en sand Samuelsen. Han endte nemlig alligevel på toppen som sin far og endda endnu højere, han blev ligefrem partiformand. Eller ihvertfald politisk ordfører for et parti i det danske Folketing med blot ét eneste medlem, nemlig Ny Alliance. I går lykkedes det nemlig denne totalt anonyme politiker, som i manglende charisma vel kun har kulturminister Carina Christensen som seriøs konkurrent, at skubbe grundlæggeren af partiet Naser Khader ud af gruppen. Nu har vi tidligere i disse klummer behandlet Khader, som vel er en af alle tiders mest usandsynlige ledere. Man er sandsynligvis en fin fyr men som karismatisk leder rangerer han nogenlunde på samme plan som forlængst afdøde Arveprins Knud. Mon han egentligt "Arveprins" til fornavn, ham Knud? Så må han da ihvertfald være blevet drillet i skolen.

Nå, Khader havde ganske indlysende overhovedet ikke det, der skulle til og underligt, at så mange danske erhvervsfolk ikke har kunnet se det aldeles omgående hos denne konstant famlende mand. Han er væk nu, så det er vel ligemeget i det mindste indtil næste gang.

Nogen næste gang bliver der nu næppe for den unge Samuelsen, som denne gang som en faldskærmssoldat ved Arnhem simpelthen er kommet for langt ud og langt hinsides enhver hjælp. Dengang under 2. verdenskrig forsøgte de allierede jo at erobre en bro i Arnhem, som altså var "A Bridge Too Far" som en bedre forfatter end Inger Christensen beskrev Der var tale om et dårligt planlagt og håbløst udført forsøg på at "kuppe" tyskerne, og alle angriberne blev dræbt eller fanget. Ret meget bedre tror vi ikke det kommer til at gå for Samuelsen, og mens kommentarerne i dag koncentrerer sig om at fremstille Khader som et fjols med en rygrad som forkogt makaroni, så burde man nok snarere fokusere på den endnu mere usandsynlige nye partifører Samuelsen som den endnu mere uheldige helt.. Denne gang er han nemlig endegyldigt som undertegnede sprunget ud som absolut "mønsterbryder" for familien Samuelsen, hvor en rolle i baggrunden forekom mest i overensstemmelse med hans potentiale. 

Hvis Ny Alliance eller dansk politik i det hele taget nogensinde kommer til at se en tilsvarende fuldstændigt usandsynlig "apparatchik", som sovjettiden kaldte disse funktionærer så lever vi næppe selv til at se det. Khader var bestemt ikke nogen nar, han blev blot fanget som en uheldig og helt tilfældig ferskvands-åndelig fladfisk i det oversvømmede Nord-Australien, hvor han altså blev hængende i sin hastigt udtørrende pyt. Ære og respekt derfor fra denne faktuelle mønsterbryder til den netop udsprungne Anders Samuelsen. Det er modigt gået, Anders lidt på samme måde som ham, der klappede lugen ned på den allerførste landgangsbåd, som nåede Omaha Beach i Normandiet 6. juni 1944 med alle de tyske skydere rettet direkte imod sig. Oddsene for succes og politisk overlevelse er vist nogenlunde de samme. Hvem skulle nu have troet, at man i min tid ville se den allerførste blonde "politiske selvmordsbomber" i det danske Folketing. Det foregår heldigvis altsammen i beskeden dansk målestok ja det er jo allerede sket, selv om Anders Samuelsen altså rører på sig endnu.
Som gamle Ole sikkert osse gør, men mon han ikke mere sådan en slags "roterer" dernede et sted overfor denne slægtens "hybris" for anderledes kan det vel dårligt tolkes ? Engang troede man jo, at alkoholisme var arvelig og en slægsforbandelse som i Gustav wieds kostelige "Slægten", men man kan tydeligvis også sagtens opføre sig dumt, selv om man er ædru. Leve den nye kong Anders! Af absolut ingenting og det ingenting kommer til at mindskes dagligt! Mønsterbrydning er tydeligvis ikke altid af det gode. Som undertegnede vel heller ikke er.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start