fredag den 23. januar 2009

Hjemmesløjd

Sædvanligvis er ordet "hjemmesløjd" ikke akkurat synonymt med den allerhøjeste kvalitet, ja der kan undertiden være gabende huller. Som der også er i vores gamle ven Ibrahim Gøkhans akademiske karriere. Det er ellers en karriere, som ifølge hans advokat er vældigt imponerende med hele 3 såkaldt videregående uddannelser. Det er sikkert derfor, mener han, at Gøkhan uretmæssigt bliver forfulgt for måske en så strålende karriere avler betydelig misundelse?. Nu er karriere sådan noget forfærdeligt relativt noget. Det mest interessante ved Gøkhans karriere er, at han den ene dag har været noget bestemt, som han så næste dag slet ikke har været, tandlæge for eksempel. Eller tandplejer. Eller noget som helst andet. Alt andet end sandheden. Det burde ellers altsammen være så nemt, for i tirsdags sagde Gøkhan jo, at journalisten blot kunne ringe til tandlægehøjskolerne i både Århus og København. Man bliver nu ellers for det meste kun tændlæge ét af stederne af gangen. Nå, men det gjorde journalisten så som bekendt uden at institutionerne dog kunne bekræfte Gøkhans historie. Mærkeligt forslag egentligt fra Gøkhan men måske han bare havde glemt han ikke havde gået der. Såre mystisk men måske han har kørt forbi engang.

I går blev det så offentliggjort, at Gøkhan faktisk HAVDE gennemført enkeltfag på seminariets såkaldte "meritlærer-linie" og der bl. a. havde gennemført sløjd-studiet. Nu skal det lige med, at denne særegne uddannelse vel må betragtes som en desperat tilbagevenden til tidligere tiders undervisning af elever med de stedlige degne som nød-lærere. Degnenes pædagogiske uddannelse var dengang lig nul og de nuværende meritlæreres faglige uddannelse er kun ubetydeligt meget bedre. Til gengæld er de så ikke så kristne som førhen og kan sikkert heller ikke synge salmer nær så godt. En meritlæreruddannelse er tiltænkt lettere livstrætte midaldrende håndværkere m. m. som så passende kan fylde lidt op i klasseværelserne i udkantsområderne, så eleverne ikke slås alt for meget. En almindelig læreruddannelse udklækker ikke akkurat brilliante tænkere og gevaldige akademikere og meritlærer-uddannelsen er så langt ringere igen. Ja, den er faktisk så ringe, at der mange steder i landet er gevaldige gnidninger mellem de forskelligt uddannede (eller altså delvist slet ikke-uddannede, det er en vurderingssag) lærer-grupper, fordi de "rigtige" lærere naturligvis som faglærte arbejdere skal lave alt det, som de andre ikke kan finde ud af. Meritlærer-uddannelsen er sådan en slags SOSU-uddannelse i forhold til de rigtige lærere/sygeplejersker. Ikke blot er det ikke en videregående uddannelse, det er faktisk kun en samling lappe-kurser så simple, at selv denne skribent på ganske kort tid ville kunne blive lærer. Hvis det altså ikke var fordi jeg var det i forvejen. Eller netop derfor.

I går producerede Gøkhan et angiveligt eksamensbevis på fint glittet og tilsyneladende flunkende nyt papir fra en tyrkisk institution der viste, at han sandelig var rigtig tandlæge. Om det så var en eksamen fra den tyrkiske afdeling af Dr. Öetker-Universitetet er ikke til at vide og vi regner da med, at den lokale presse forsker lidt videre i dette mirakuløst frelsende dokument, der som den gamle teaterrekvisit "Deus ex machina" forekommer lidt fornuftsstridigt. Sådan et virkemiddel brugte man normalt kun, når handlingen var gået i håbløst ulogisk hårdknude. Som her.

Den tidslinie i Gøkhans liv, som ellers indtil i går forekom mulig, er nemlig nu lidt sjovere. Dengang for uendeligt længe siden, altså i interviewet i tirsdags, havde Gøkhan ellers arbejdet som både tandlæge og tandplejer. Den forklaring er så helt ændret i dagens JP til at måtte "..bero på en misforståelse" Jamen hvordan i alverden kan man dog misforstå det, enten har man, eller også har man vel ikke? Nå, men i tirsdags udtalte Gøkhan, at han var blevet tandlæge i forbindelse med aftjeningen af sin værnepligt i Tyrkiet. Nu er Gøkhan jo altså 48 år og det er sandsynligt, at det altså er sket for mindst 25 år siden og da formodentligt inden Gøkhan fik dansk statsborgerskab. Ellers ville han vel næppe være gået på kurder-jagt derude i de østlige bjerge af Tyrkiet og da næppe frivilligt. Nu viser det sig så noget overraskende, at han lige pludselig først på sit bekvemt producerede "eksamensbevis" er blevet tandlæge i 1999. Det rejser en del problemer og en del mere end det løser.

For det første er det noget svært at forestille sig en dengang 39-årig far til en 3-4 spædbørn følge nogensomhelst undervisning i Ankara med mindre vi taler om et hensynsløst karrieremenneske, som tilsidesætter alt. Det ville jo trods alt være nemmere at tage bybussen de 5 kilometer ind til den lokale tandlægeskole, hvis det var det man ville være. På trods af familiens årelange afsavn mens Gøkhan uddannede sig i Tyrkiet (for vi taler vel om en rigtig tandlægeuddannelse, Ibrahim?) så forekommer det helt vanvittigt paradoksalt, at han efter udståelsen af alle disse prøvelser ikke engang gad søge en autorisation til at arbejde som automatisk højtlønnet tandlæge. Den er ellers ganske gratis ja kommer næsten automatisk. Han fik den altså bare ikke, meget underligt. Måske han bare ikke havde tid eller ikke penge nok til frimærket, stakkels mand.

I det hele taget er det dybt underligt det her med Gøkhan, hvis statsborgerskab åbenbart er dobbelt uden at der dog reklameres for det på den radikale hjemmeside. Sådan helt tvangfrit at følge uddannelser i først det ene og så det andet land og så det ene igen forekommer ikke helt trivielt. Næsten ligeså underligt som aldrig nogensinde at gøre brug af sin angivelige uddannelse. Nå, men under alle omstændigheder er "klapjagten" på Gøkhans mulige ulovlige tandlægearbejde nu blevet noget lettere, fordi han indtil 1999 altså slet ikke var uddannet. Det, der måtte være efter, er ikke rigtigt godt, og det, der er før er rigtigt slemt. Det bliver spændende at se opfølgningen på det reelle indhold af dette "bevis" Der er absolut nul logik i hele denne historie, som altså osse ender i en nul-karriere. Som nogetsomhelst.

Ja, for hvad er det lige, at Gøkhan har lavet i sit liv? Ja, det er der næppe nogen, der ved, for intetsteds synes det muligt at finde af, at han har lavet andet end lidt sporadisk halv-kommunal såkaldt "mentor"-deltidsarbejde. Det består i at fortælle vanskelige unge, at de altså skal holde op med det de gør og så fortsætter de naturligvis bare alligevel. Et taknemmeligt job altså. der som opvask aldrig forsvinder. Aldrig nogensinde.

På baggrund af det skulle man så tro, at en karriere som tandlæge ville være et godt alternativ her godt og vel halvvejs gennem en indtil nu nødvendigvis sparsommelig tilværelse. De færreste har vel noget særskilt mod mindst en firdobling af lønnen for lidt kortere arbejdstid i uhyre bekvemme omgivelser. Alle undtagen idealisten Gøkhan, som altså end ikke efter mange års flittige studier (eller mange frimærker spildt på det akademiske distance-kursus fra Dr.Oetker-Universitetet, alle kan gætte med) overhovedet slet ikke gad være tandlæge alligevel. På trods af altså hele 4 børn, som vel ellers må have lidt betydelige afsavn under faderens årelange fravær, ak ja. Meget, meget mystisk! Og altså næppe hele sandheden om overhovedet noget af den. På trods af, at Gøkhans advokat ellers har kendt Gøkhan siden 1991 eller måske netop derfor. En så vedholdende ikke-forfølgelse af en ellers ganske grydeklar erhvervskarriere er en smule alternativ for at sige det lidt mildt. 

Noget alternativ forekommer Århus Politis veritable jubelscener ved afdækningen af en lokal våbenhandler nu også. Pressen var behørigt inviteret med til afsides Kolind, hvor politiet havde fundet omkring 50 skydere hos en lokal til lejligheden passende benævnt ulovlig våbenhandler. Der var nu ikke noget skilt udenfor. Nu kunne man jo forvente bunker af Kalshnikover og Uzier og Glock-pistoler og andre automatvåben for det er jo ligesom det, de rigtige røvere og terrorister bruger. Og så koner og børn med bombebælter, men det går jo noget ud over den efterfølgende brugsværdi af pengesedlerne.

I stedet viste billederne en fuldstændigt komisk samling af mere eller mindre antikke enkeltskuds-våben. Ja, enkelte af dem så faktisk ud til med deres flintlås og det hele at have krævet en sand virtuos med et krudthorn som Davy Crockett i starten af 1800-tallet for at få til at virke. Vi taler simpelthen om FORLADERE med stok og det hele til at lade med under løbet, vel ikke akkurat højeste mode blandt nutidige røver-spirer. En anden klassiker blandt de konfiskerede våben var en Krag-riffel, som sidst fandt krigsmæssig anvendelse på Philippinerne under den amerikansk-spanske krig. I 1898 under det gjaldende amerikanske krigsråb: "Civilise them with a krag!" Bang-bang!

Nu er våbenlære godt nok ikke obligatorisk længere for journalister, men end ikke en stolt politimæssig fremvisning af en fra utallige westerns kendt og klassisk Colt-seksløber, den såkaldte "Peacemaker", som "Wild" Bill Hickock var en virtuos med i 1880-erne med et løb på omkring en halv meters længde gav anledning til tvivl om den røveriske værdi af den store våbenfangst. Alle, der har set Wyatt Earp i klassikeren "Tombstone" burde ellers straks have reageret, for lige dér i Kolind var Kurt Russels skyder jo.

Man kan vist uden at overdrive sige, at de 4 ugers varetægtsfængsel for denne amatør-våbenhandler måske er lige hårdt nok pådømt. Der er med 100% sandsynlighed tale om en passioneret samler, som helt sikkert kun sælger sine skydere, hvis han får dubletter. Iøvrigt havde han adskillige våbentilladelser men altså ikke til dem alle og derfor røg han ind. På det kriminelle våbenmarked ville man aldrig røre en eneste af disse antikverede skydere med en ildtang. Man kunne ligeså godt fra politiets side have arresteret an ejer af et pilehegn, for de smidige kviste KUNNE jo teoretisk bruges til at lave dødbringende pile af hvis altså manden osse ejede lidt tykt ståltråd. Om en halv snes år altså.

Selv om en klassisk danskproduceret 50 år gammel Otterup-riffel er en glimrende skyder hvis man ligger og "pürscher" hjorte, så er det altså ikke målrettet politiarbejde at forsøge at linke denne Kolind-samler sammen med den organiserede kriminalitet. Kikkert-sigter hænger altså fast i tøjet og pengesækkene hos bankrøvere. Find de Uzier eller Kalashnikover, som iøvrigt i det samme indslag med fotos fra et stort nyligt kup straks var synlige for enhver, der gad se. Hvis de rigtige moderne automatvåben ikke er der, så har politiet været et forkert sted, så simpelt er det. Det er squ dumt at forestille sig, at man med en forlader med en længde af 1.80 m og altså den første model efter Onkel Joakims muskedonner med "tragten" foran (som jo ikke engang var effektiv mod Bjørnebanden selv på klos hold) har særligt aktuelle planer om kup og anden terror. Rigtigt dumt, næsten ligeså dumt som at lade sine tænder behandle af Ibrahim Gøkhan.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start