søndag den 25. januar 2009

Facebook

Dagens allervigtigste begivenhed er, at undertegnede endeligt har taget sig sammen til at skrive et par linier på tidens seneste og største tidsrøver, nemlig Facebook. Nu forventes det naturligvis en sand storm af venneanmodninger fra især gamle kærester, som alt for sent er blevet opmærksomme på, hvad det var de gik glip af. og som måske vejrer fornyet morgenluft lige her inden hymens lænker smedes for den kommende Poul Olsen. Hvis de skulle være i tvivl om manddoms-kvaliteten kan de jo se på den kommende fru Olsens strålende smil på min side på Facebook. 

Billederne er nemlig taget af mig selv og resultaterne taler for sig selv. Den "tintede" og uskarpe effekt er nu ikke et bevidst kunstgreb eller overhovedet tilsigtet, det skyldes blot almindelig rysten på hånden overfor et så vidunderligt smukt skue. Hey, så er det jo også en slags ægte kunst eller hvad? Det er nu måske også sigende, at billederne er et par år gamle og det ikke indtil videre har været muligt at finde nyere ækvivalenter, men den utrættelige søgen fortsætter.

Den søgen fortsætter åbenbart også for det radikale byrådsmedlem Ibrahim Gøkhan, som i en sensationel bånd-afskrift i dagens JP varsler om massive modangreb mod den journalist på JP, som flere gange har afsløret Gøkhan som et ret selektivt sandhedsvidne. Dette sidste er vist ikke til debat. Ikke desto mindre varsler Gøkhan i en aldeles uhørt sprogbrug (ihvertfald udenfor det miljø, som normalt med dommerkendelse rutinemæssigt monitoreres af politiet) om, at "..jeg (Gøkhan) kan sende dig, hvad jeg og mit bagland har lavet af research om dig og hvad det er for nogle indlæg, du har skrevet" Nu er det vel teoretisk noget svært at "afsløre" allerede offentliggjorte artikler skulle man vel mene, men Gøkhan fortsætter alligevel: "Så vent og se, vi har også nogle gode journalister, der giver oplysninger om dig"

Vi taler altså om et folkevalgt byrådsmedlem for de radikale, som altså som svar på uhyre berettiget kritik blot påtager sig den evindelige offerrolle med den lille "twist", at han på en for undertegnede faguddannede historiker hidtil aldrig set vis tager til genmæle. Det unikke i denne sag består ikke i, at han undviger de ubekvemme spørgsmål, det gør alle politikere og selv de mest håbløse amatører. Nej, det uantageligt uhørte her er, at den politisk valgte simpelthen åbenlyst truer med at "karakter-myrde" den journalist, som har skrevet om ham.

Hvis det her skal ses som et første fingerpeg om den frie presses stilling i Danmark i fremtiden, så er der grund til betydelig vagtsomhed. Aldrig har vi oplevet politisk håndværk af denne kaliber, og forhåbentlig kommer vi aldrig til at opleve, at visse mennesker får magt, som de har agt, og vi taler altså ikke om JP her. JP slår stadigvæk masser af journalistiske "skæverter", det her er blot ikke en af dem. Politik er undertiden et beskidt håndværk, men at det smittede så meget af på udøverne havde vi godt nok ikke troet. Det kan det nok heller ikke, siden vi aldrig har set det før, evnerne har åbenbart været medfødte. Som de akademiske titler. 
Vi tager lige dagens sidste citat fra interviewet med Gøkhan: Efter at have udtalt: "..jeg arbejder ikke som tandlæge. Det er derfor jeg ikke har autorisation" fortsætter han som svar på spørgsmålet, om han har arbejdet som tandlæge" Ja, det har jeg gjort" Da han altså først tilsyneladende har fået sin uddannelse fra et anatolsk universitet i 1999 og aldrig har haft nogen autorisation skulle sagen vel være klar og det er den selvfølgelig også, når han nu altså siger, at han tilstår. Ak ja, og så tænke sig, at den ligeledes radikale minister A. C. Normann blev sendt ud af Folketinget i vanære for et ganske vist groft uagtsomt trafikuheld. Tiderne skifter sandelig. Desværre. I dag skal der tydeligvis ganske meget mere til, hvor meget får vi se. Selv har vi nu allerede i denne sag set mere end rigeligt.

Når vi nu er ved begrebet "at se", så er der altså dømt "mormor-arme alarm" i reklamerne for et nyt show med den noget sparsomt kropsligt tildækkede lokale sangfugl Jette Torp og den engang til tider lidt morsomme Klaus Wunderhits. Det sjoveste ved ham i dag er hans og hans "crews" sjove kunstige plastictænder, men det er en helt anden sag. Ligesom "morskab" heller ikke rimer på "Torp", hvad gør egentligt det?
Her i huset er begrebet "mormor-arme" synonymt med en aldersbetinget "løs-i-kødet-hed", (som åbenbart kan udvikle sig faretruende forfærdeligt tidligt),hvor den oprindeligt runde og faste kvinde-arm efterhånden udvikler en noget mere blævrende struktur a la vandmand, som hvis det havde været støddæmperne på en brugt Opel Kadett aldrig ville kunne gå igennem et syn. En udstilling af sådanne arme betragtes normalt ikke som særskilt seksuelt stimulerende, men måske det så passer så meget bedre til den brede familieunderholdning, som måske er den egentlige målgruppe for dette sommerlige To(r)p-show. Siger denne efterhånden tiltagende komisk tyndbenede skribent, som ifølge sædvanligvis velunderrettede kvindelig kilde efterhånden har fået en lillebitte røv, som langtfra kan fylde bukserne ud. Det er bestemt heller ikke ligefrem klassisk smukt siger hun. Eller i det hele taget smukt eller bare en smule pænt men nu udstiller vi heller ikke disse tvivlsomme varer mere end allerhøjst nødvendigt. Med mindre altså de uimodståelige muligheder byder sig til naturligvis.
Nå, men med hensyn til at fylde kjolerne ud nederst og bagest er der til gengæld overhovedet ingen problemer for kvinder med disse "mormor-arme" kunne det tyde på ud fra ud fra dagens promotion-billeder på stiften.dk. med denne tækkeligt afseksualiserede lokkemad. Nå, men ellers kan vi vel forvente humør på det sædvanlige sprudlende niveau med garanti for det ganske uventede eller mangel på samme. På samme måde som nytårs-klassikeren med butleren og den gamle dame og "Same procedure as every year, James!" Snork og så har vi endda hørt Torp og Wunderhits engang i urtiden da de efter sigende var morsommere. Dengang var selv ikke gratis mad og øl og endda delvist muntert selskab i forbindelse med en firmaudflugt i stand til at forhindre øjeblikkelig mareridstagtig REM-søvn. Snork, snork, og meget mere snork!
Nå, det er heldigvis først til sommer, det sker, og hvem siger, at det overhovedet bliver sommer, som Dirch Passer engang deklamerede i Cirkus-Revyen. God weekend!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start