søndag den 7. december 2008

Er ølkasser af teaktræ? 

Så sprang en af den seneste uges mest forudsigelige bordbomber alligevel, da det blev afsløret (eller hvad man nu skal sige-selv de mest håbløse strissere i en Marlowe-historie af Raymond Chandler ville vel have været med her og de altid både ildelugtende, overvægtige og noget korrupte og alkoholiserede)), at den bedragerisigtede Stein Baggers "hemmelige kontor" vist ikke havde været så forfærdeligt hemmeligt endda. Det var nemlig både lejet og betalt af IT Factory og det gør det jo strengt taget noget "u-hemmeligt" i mere end middelsvær grad. Udover altså det simple faktum, at det kun havde været lejet et par uger og det er en noget kort periode til at være særligt signifikant i denne flerårige svindelaffære. Fuldstændigt ligegyldigt hvis det altså ikke havde været fordi det af Jensby fra starten blev blæst op til at være selve arnestedet for den organiserede ondskab. Noget mindre forkommer sandsynligt.

Det mest signifikante er vist mængden af såkaldt "private papirer" såsom angiveligt gamle el-regninger m. v., som IT Factory's bestyrelsesformand-og medejer Jensby sammen med Baggers kone fjernede i den periode, der gik mellem "opdagelsen" af affæren og anmeldelsen til politiet. Mængden af fjernede såkaldt "private papirer" i adskillige ringbind tyder på en samlermani hos Bagger, som ikke står det mindste tilbage for hans mani for at samle pengesedler i store stakke sammen hvis man skal tro dem, som altså var de første på det ikke særligt hemmelige kontor. Ikke overraskende ligger penge-bunkerne helt andre steder. Skal man så tro på det? Det er jo heldigvis julemåneden hvor man tror på nisser, så muligvis..

Når man som både Bagger og hans gode nære og mangeårige ven Jensby iøvrigt lader hele butikken eje af såkaldt "oversøiske selskaber" uden nogensomhelst mulig indsigt i nogetsomhelst, forekommer denne minutiøse indsamling af ligegyldige private bilag noget alternativ for at sige det mildt. Med en lettere omskrivning af det gamle A.P. Møller-fyndord om "rettidig omhu" kan vi vel her tale om en helt utrolig "omhu med det ekstremt ligegyldige" . Hvis det altså er rigtigt, så det er det muligvis ikke, det er sådan noget sjældent og når det udover at være egentligt fornuftsstridigt samtidigt bliver accepteret af journalisterne som fakta er vi altså et stykke hinsides handlingen i et absurd drama af Ionesco. Der er handlingen og dens sandsynlighed alligevel allerede 0.

.Udover det faktum altså, at firmaet vistnok kun havde ialt 11 kunder, som iøvrigt allesammen var fiktive. Det burde jo lette bogholderiet en hel del skulle man synes og det hele burde vel kunne være i et enkelt ringbind.. Nå, men hele bogholderiet er altså blevet "lettet" en del. Hvad der lige præcist mangler ved vi jo af gode grunde ikke, da det jo allerede er fjernet. Til gengæld ved vi så, at der stadigvæk mangler en god forklaring på dette lynsnare amatør-opklaringsarbejde af disse Hellerups svar på den gamle "snuser"/amatørdetektiv Mickey Mouse.

Som bekendt var Mickey Mouse og hans fjumrede ven Fedtmule jo helten i utallige historier om kampen mod den organiserede kriminalitet i Andeby med den infame "Peg-Leg Pete" alias Sorteper som den absolutte hovedfjende. Sorteper har forresten det til fælles med Stein Bagger, at deres indbydende smil helt tydeligt betyder noget helt, helt og noget ildevarslende andet. Alle disse ellers kvalitetsmæssigt ellers temmeligt ujævne kriminal-historier havde dog det til fælles, at de alle som én var helt afsindigt meget mere sammenhængende og sandsynlige end handlingsforløbet i IT Factory-affæren. Og så var de mest sandsynlige af de her Mickey Mouse-historier altså temmeligt usandsynlige til at starte med. Som dreng syntes vi de var ret åndssvage og det var de iøvrigt osse.

I dagens JP er man så kommet stykke nærmere ved at finde frem til, at det såkaldt "hemmelige kontor" ganske tæt ved hovedkvarteret for IT Factory faktisk er en lejlighed, som firmaet har købt og betalt for en sandsynlig million-stor overpris af surprise-surprise, Stein Baggers kone. Hvor hemmelig er det så lige det er og hvorfor i Himlens navn kan det lade sig gøre at leje denne lejlighed, som man altså allerede EJER i forvejen? Den logiske løsning på dette hændelsesforløb er tydeligvis ikke blevet løftet helt af JP, selv om man nu har mønstret et par økonomiske journalister. Lige præcist denne logik er desværre glippet for dem. De har ellers gjort deres hjemmearbejde udmærket med at grave den årlige husleje på 280.000,- frem uden at de dog tilsyneladende har undersøgt, hvad lejligheden tidligere er blevet brugt til og hvorfor der først nu på mystisk og uforklarlig vis bliver tale om "leje af egen ejendom"

Lige i denne her sag har det vist ikke været nødvendigt at finde noget "hemmeligt nøglekort", som vi påpegede for et par dage siden. Alle de involverede har antageligt haft et i forvejen. I det mindste kan vel så ikke tale om nogen "ulovlig indtrængen" men det er nok også det mest positive, der er at sige om legaliteten i denne affære.

Tjah, så mange gode spørgsmål og slet ingen svar i denne historie, som tydeligvis slet ikke har fundet sin endelige form og forklaring endnu, for så uvirkelig er altså den allersygeste virkelighed alligevel ikke. Udover altså det helt grundlæggende faktum helt fra starten, hvorfor bestyrelsen (læs: Jensby og ingen andre) og Baggers kone så uendelig kort tid efter Baggers angivelige forsvinden allerede forlængst var ved at google på TDC Oplysningen efter "Sikker makulering af ubekvemme dokumenter" Når en så resolut handlemåde foregår så kort tid efter så uendelig lang tids inaktivitet og angivelig total uvidenhed på basis af blot 24 timers såkaldt "forsvinden" så er det vist ikke primært i Dubai, man skal lede efter sandheden. Så er det vist mest et tegn på, at den her historie ville være blevet kasseret i kvalitetskontrollen for Disney-børnetegneserier som simpelthen for latterlig. 

I denne finanskrisetid kan man også sommetider glæde sig en smule. Vi må jo regne med, at mere end et årtis vildskud forårsaget af den eksplosive friværdi, i nogen grad vil blive erstatet af en "implosion" mod det forhåbentligt mere væsentlige. Kærlighed, kvalitet og nærvær kommer da næppe til at lide i denne tid. Hvor sygt det hele har været kan man da se i en annonce i dagens avis fra Trip Trap. Her er der nemlig en julegaveide til den, som ikke blot har alt, men har haft det hele i forfærdeligt mange år. 

Det drejer sig om en ølkasse. Dengang i gamle dage i 1970-erne var brugte ølkasser jo et essentielt element i enhver ungdomsbolig. Disse store skrumler med plads til 30 flasker var nemlig gratis fordi de dengang blev skrottet til fordel for praktiske plastickasser, men sådan er det ikke helt længere. I dag kan man så købe en lillebitte replica af disse kasser med plads til blot 12 flasker i teak-træ til en bagatel af af i dag søndag 341,- mod "normalt" en noget større bagatel af 449.95,- 

En stor del af varens pris er i det her tilfælde nok det originale design-udviklingsarbejde, som har bestået i, at flaskerne nu helt sensationelt står op i modsætning til tidligere tider, hvor de lå ned i ølkassen. Det er da naturligvis noget, men da ikke rigtigt alverden... Vi synes nu ikke det helt berettiger til den noget fiktivt opskruede pris og tillader os i smug at glæde os lidt over, at sådanne vildskud i den bevidstløse forbrugerisme forhåbentligt næppe vil kunne betale annoncen nu eller i den forudsigelige fremtid.

Mens vi er under de varmere himmelstrøg, hvor jo teak-træet gror inden det altså sommetider bliver til ja, ikke rigtigt noget, skal vi lige til sidst behandle det ældganle erhverv "pirateriet" Som erhverv kan det vel traditionelt henregnes til menneskehedens måske næstældste erhverv, da det ældste jo normalt er forbeholdt kvinder. Nu er verdens fokus underligt nok helt væk fra de ellers pirat-befængte havområder omkring Malacca-halvøen, men måske man bare har fanget og hængt alle piraterne der. Den gode traditionelle behandling af tilfangetagne pirater i alle civilisationer har jo ellers været den samme, nemlig at lade dem dingle i rånokken. Det lød barbarisk, men var vel i virkeligheden noget mere humant end piraternes måde at slippe af med fanger, nemlig at lade dem "gå planken ud" til druknedøden i hajfyldte farvande. 

Helt så galt er det ikke at være pirat i dag. Dansk Røde Kors og Amnesty er nemlig ude med indtrængende advarsler mod at udlevere pirater til de lande i Mellemøsten, hvor piraterne kommer fra, for der har man jo dødsstraf. Om det ligefrem fremmer den nye humane verdensorden hjernedødt at forfølge sådan en idiotisk sag for disse ellers traditionelt ikke altfor kompromisløse selvgode organisationer ved vi ikke. Måske man bare burde hjælpe alle de uskyldige fanger, som allerede dømmes og henrettes helt vilkårligt i landene allerede fremfor at bekymre sig om de største skurke. Det var vist godt, at Keitel og alle de andre nazi-forbrydere blev henrettet inden Amnesty ellers ville være kommet i vejen. Til gengæld kunne vi godt tlnke os at se Amnesty og Røde Kors kaste sig ind i en hidtil sørgeligt overset og forfulgt minoritetsgruppe. Det drejer sig naturligvis om de ganske mange oversete pædofile mordere, som sidder uhyre isoleret i fængsler overalt i verden. Altså der hvor de endnu ikke er blevet summarisk henrettet som altså alle pirater tidligere. 

Lige meget hvor meget man "passer på" de her forbrydere, så bliver de alligevel forfulgt og dræbt af medfangerne og det er svært at blive særligt forarget over det. Her er en værdig sag, Amnesty og helt på højde med denne "pirat-affære", ja måske en lillebittesmule bedre. Nå nej, værre men så meget mere værdig! Pudsigt ord egentligt lige i denne sammenhæng.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start