torsdag den 4. december 2008

"Det Mystiske Nøglekort" eller "Blekingegade Revisited"

De efterhånden tvangsmæssige morgencykelture kaster atter et par dage lange slagskygger ind på denne side. Det er måske lidt uheldigt, fordi tidens dårskab derude tilsyneladende når nye højder. Ikke mindst i affæren med IT Factory er det jo en spændende vinkel, at en bestyrelse ikke på noget tidspunkt opdager, at der tilsyneladende aldrig nogensinde har været en eneste kunde i butikken, der har betalt så meget som en bøjet 5-øre for nogetsomhelst. Virkeligt mystisk, at alt uden undtagelse tilsyneladende udelukkende betales med leasingkontrakter, som man så iøvrigt i bestyrelsen naturligvis aldrig nogensinde ser en eneste af. 

Det skyldes selvfølgelig især, at der ingen er og at bestyrelsens underskrifter er forfalsket. Det er dog næppe hele sandheden og måske ikke negang blot en større delmængde af den. Også en interessant juridisk vinkel, at advokater og jurister allerede fra starten stiller spørgsmål ved bevisets stilling, fordi samme bestyrelse var de første til at gennemrode den eftersøgte Stein Baggers hemmelige kontor.

Jamen hør-hov, hvordan i Himlens kan man dog på forhånd melde noget til politiet, som man endnu ikke har bare den mindste smule overblik over. Det ville vel svare til at anmelde et sandsynligt mord bag en låst toiletdør, som ikke straks blev åbnet for så er det vel den naturligste ting straks at udbryde "Mord"-nej vel?. Det ville muligvis give blå blink men vel næppe ligefrem øjeblikkelig indsats fra det ridende politi. Nok nærmere til anmelderen vel..

Derefter kommer vi til de endnu mere usammenhængende dele af denne helt håbløst usammenhængende historie. Ikke mindst det mulige forklaringsproblem for bestyrelsen i, at de allerede ved fundet af det såkaldte "hemmelige nøglekort" (som åbenbart afslørede alt (hvordan fik de mistanke om det?) og hvorfor havde Stein Bagger dog ikke det på sig, når han nu var så psykopatisk-bedragerisk smart?) ikke alene straks lugtede lunten om urent trav. Nej, de fandt også ganske øjeblikkeligt det uhyre hemmelige kontor, det veritable hemmeligholdte "Bletchley Park" for dette svindelnummer. Godt gået, Jensby og alle I andre. Alt, alt for godt!

Desværre kom de som "The Spanish Inquisition" i Monty Python altid lige akkurat for sent. Eller samme teams sketch om "The Bishop", der faktisk er en hel del mere vellykket. Ligeså vellykket åbenbart som IT Factory´s bestyrelses forklaring om denne helt usandsynligt tilfældige række af begivenheder. Når noget er så helt usandsynligt tilfældigt er det jo næppe helt tilfældigt længere...

Nu kan enhver jo for sjov skyld prøve at skrive læseligt på et nøglekort for argumentets skyld her og så gætte med på, hvordan den uhyre uvidende og aldeles uskyldige bestyrelse dog fandt ud af noget.. Det overgås i sværhed vist kun af, hvor fuldstændigt umuligt det er at læse bagefter hvad der er skrevet på et teflon-belagt plastickort. Svaret er naturligvis intetsomhelst med mindre man kan finde den tilhørende 007-laserpen.

Hvis det her havde været et afsnit af TV-serien "Columbo" med den halv-glasøjede og mere end halv-tumpede Peter Falk havde det vist været et af de allerkorteste og mest usandsynlige afsnit. Selv i Blekingegade-affæren skulle man dog selv efter fundet af nøglen for at finde lejligheden gøre brug af den adresseseddel, som bekvemt osse lå i ulykkesofrets tegnebog. Ellers var sagen til start aldrig blvet opklaret. Aldrig, aldrig, aldrig!

Da man vel næppe fandt Baggers tegnebog og denne efter alt at dømme udmærket vidste, hvor kontoret lå og ikke skulle lave noter med vejanvisninger til nogen andre, er vi vel egentligt ude i et tilfælde af et så inspireret og heldigt gætteri, at der vel i virkeligheden slet ikke ikke engang teoretisk er tale om gætteri længere. Selv inspireret gætteri stopper altså et sted og altså et godt stykke inden det her.

Nå, men vi kan vist godt pausere i dette afsnit af "Columbo" lige her inden den første reklamepause i sikker forvisning om, at alle seere vist har gættet morderen. Der er simpelthen noget fundamentalt forkert i et så inkompetent bestyrelsesarbejde uden nogensomhelst positiv identifikation af hverken produkt eller kunde(r) (ingen af delene eksisterede vel overhovedet og hvad i alverden lavede medarbejderne dog?) og en så uendeligt resolut og lynrap "opklaring" i weekenden med Jensby i en ekspresflyver fra hjemmet i Norge af noget, som de overhovedet aldrig logisk burde kunne slutte sig frem til hvis de altså ikke allerede havde vist det. Aldrig nogensinde, aldrig, aldrig aldrig!!!!

Nu kunne man måske af ovenstående konkludere, at vi ikke er altfor overbevist om det offentliggjorte hændelsesforløbs overensstemmelse med virkeligheden, og deri ville man vel næppe tage fejl. Faktisk kan vi overhovedet ikke se nogen rimelig sammenhæng, og det er vel i virkeligheden det samme. Blot underligt, at alle andre tilsyneladende labber dette latterlige fantasi-narrativ i sig? Er vi ved at blive senildemente eller er det blot resten af verden, som det er galt med? Det er et noget farligt og uundgåeligt spørgsmål, som vi i overensstemmelse med almindelig gængs journalistisk praksis naturligvis heller ikke agter at stille. Vi sagde jo nemlig "gængs" og ikke "god". Det er jo desværre noget ganske andet.

Heller ikke i efterspillet efter Lighthouse-eventyret er der megen opmuntring at hente. Kommunen har ikke ganske uforudsigeligt bekvemt "glemt" eller ialtfald valgt ikke at gøre brug af de 2 lokale boligforeninger-malkekøers stillede bankgaranti på vistnok 147 mill. kr. I stedet er man tilsyneladende tilfreds med under 20 mill., uden at det dog fremgår, om ikke de fleste af disse penge faktisk er reelle udgifter til tekniske undersøgelser og tegnestuer mv. Vi tror mere på det sidste end det første men under dog bestemt kommunen alle de penge i kassen fra denne komedie, som de kan få. Det underlige er jo så bare, at de slet ikke overhovedet blot hæver alle de penge, som altså blev stillet i garanti. Når man ikke gør noget så uendeligt indlysende er der altid en grund til det og lige her er det altså ikke, fordi pengene ikke er der.

Tjah, mysterier er der nok af derude. Der er spørgsmål, som aldrig nogensinde bliver stillet uanset hvor usandsynligt presserende de bliver og så er der andre, som heller aldrig bliver stillet, selv om de i verdens mest usandsynlige TV-føljeton ville blive stillet af ethvert endnu ufødt barn. Som altså det dér med nøglekortet...
Som Chris Carter så rammende formulerede det i "X-Files": "The Truth is Out There" Det kan vi da håbe på, når den ihvertfald endnu ikke er andre steder. Endnu da. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start