lørdag den 1. november 2008

Undercover?

Sommetider sidder man dér, dådløs og mæleløs, som de gamle danske vikinger sikkert også gjorde, når pakisen havde lagt sin isnende hånd over de indre danske farvande og umuliggjorde al sejlads og den dengang så udbredte syssel bersærkergang. I forbindelse med det nylige server-nedbrud har det da også for denne skribent været interessant at være forvist til tilskuerpladserne, for den menneskelige dårskab holder tydeligvis ikke pause derude. Den knokler tilsyneladende bare på som en uendeligt flittig flok bladskærer-myrer, den kan åbenbart slet ikke andet.

Nu er det jo et klassisk og utallige gange anvendt kunstgreb i filmen, at folk pludselig forsvinder. Tænk blot på Hitchcocks "Vertigo", hvor der endda er tale om en uforklarlig og permanent forsvinden. Om der helt er det i den nyeste branche-"remake" af denne klassiker ved vi endnu ikke, ihvertfald er der ikke listet nogen ny film med denne hovedrolleindehaver i meddelelser om støtte fra Statens Filmfond, men nogen "suspense" er der dog allerede tale om. Det drejer sig atter om vores lokale kollega Kenneth Bremer fra det nyligt hedengangne Wavehouse, som åbenbart i denne nye "Vertigo"-klon er kommet til at spille Kim Novaks rolle. Det var som bekendt hende, der forsvandt i den gamle Hitchcock-thriller. Nu var Novak vist dengang ret pæn og selv om vores lokale ven måske knapt er helt i samme herligheds-kategori er det nu mystisk nok alligevel. Ihvertfald rigeligt til at fortjene betegnelsen forbudt for børn eller måske også visse voksne.

Tilsyneladende er nemlig alle spor efter denne lokale forretningsmand forsvundet og slettet med samme forrygende effektivitet som det skete i "Vertigo" Firmaet "Wavehouse"´s hjemmeside med den herligt amatøragtige tegning (ved nærmere omtanke muligvis mere egentligt amatøragtig end egentligt herlig), henviser nemlig blot til partneren Benum. Det giver masser af mening, men til gengæld er det dårligt nyt for alle de gamle fans af denne lokale business-mand. Der er nemlig i den nye firma-konstellation slet ingen kontaktoplysninger på Bremer, så måske har det hele i virkeligheden muligvis været indbildning. Måske var det ligesom med Kim Novak i "Vertigo", hun var der muligvis slet ikke. Og havde måske ikke engang været det.

Nu vil visse film-æsteter nok indvende, at Novaks rolle i "Vertigo" vel i virkeligheden var det, som gav hele filmen mening, og det er givetvis faktuelt korrekt. Hvad der så helt er meningen med den nye syntese i branchen mellem Wavehouse og Benum er straks noget sværere at se, og måske man simpelthen har måttet gribe til det ældgamle teatralske kunstgreb pludselig på uforklarlig vis at lade hovedpersonen forsvinde. Det var jo så korets opgave i de græske tragedier i oldævls-timerne at forklare, hvad der egentligt var sket, når der sket noget så tåbeligt og fornuftsstridigt, at ingen havde forstået det.. De forklarede godt nok aldrig hvorfor, men sket var dog sket.Som sagt, alle gætterier er legio i denne højspændte atmosfære, hvor vor helt tilsyneladende arbejder helt "undercover" Vi kan så bare håbe, at han ikke er på ren provision eller også kan vi netop.

Nu er det ikke alle i denne branche, som arbejder undercover. Tag for eksempel formanden for vores lokale hifi-klub, Simon Kirk alias "Mastervol" Nu håber vi iøvrigt ikke, at Simon har ædt alt for meget af dette Mastervol stærkmands-præparat, som vist endda ikke hverken er receptpligtig eller -mulig, for vi er jo noget svækkede her i huset efter den nylige crash-kur. Til gengæld styrker dette mirakuløse medikament "Mastervol" tydeligvis ikke dømmekraften meget mere end Doc Doxeys miksturer i "Lucky Luke" gav forøget vitalitet eller hårvækst. Tag nu blot hans valg af nye højttalere. Ret meget dårligere kan det dårligt blive og ret meget grimmere kan de heller ikke blive. Denne gang taler vi om noget, som vi har forstand på. Alt, alt for meget desværre. Det drejer sig om Tannoy.

Her skal vi henvise leksikalsk interesserede til et tudsegammelt ugemne "Frem og tilbage er ikke lige langt", som omtalte dette katastrofale skred i kvalitet hos Tannoy. Som en lille nødvendig parantes i dag skal det med, at de nye højttalerenheder fra Tannoy (som altså ses i Mastervols nye såkaldte "skodhøjttalere") simpelthen er eksempelløst latterligt konstrueret. Diskanten sidder simpelthen kun i fysisk i klemme mellem 2 håbløst forarbejdede ferrit-magneter med gevind i (!!!) Ved bagning af magneten , som det nødvendigvis sker i fremstillingen, beskadiges dette gevind altid og aldeles naturnødvendigt på grund af asymmetrisk skrumpning af det pressede ferrit-pulver og diskanten beskadiges ALTID ved at man blot samler enheden. Det er et absolut "first" for de konceptuelt aller-elendigste absolutte skodhøjttalere og vist heldigvis aldrig set siden. Det var åndssvagt som koncept og vel i virkeligheden så åndssvagt, at det ikke kunne forbedres, læs: forværres.

Man må dog sige, at Tannoy med denne model D-500 alligevel på enestående og helt usædvanlig reel vis formåede at advare de mest fornuftige (her forstået relativt naturligvis) købere mod denne højttaler. Kabinettet var nemlig ellers fra Hornslet Møbelfabrik og vel oprindeligt vældigt pænt. Måske i erkendelse af, at man var ved at lancere datidens teknologiske referende-bundskraber, forsynede man fra Tannoy det nydelige kabinet med en helt aldeles, næsten overjordisk rædsom sort topplade i plastic, åbenbart for bedre at "matche" form og ydelse, uhyre prisværdigt.. Sig så ikke, at alle kunder ikke behørigt var blevet advaret, for det var de. Hvis det ikke skulle virke overfor eventuelle svagtsynede, havde D-500 fra Tannoy så den yderligere feature, at den spillede diskant som verden lyder for en bankrøver umiddelbart inden kuppet, derinde formummet bag flerdobbelte lag af såkaldte elefant-huer. At kalde lyden rædselsfuld er sørgeligt utilstrækkeligt, den er en hel del værre. Næsten ligeså grim som højttaleren.

Men som vor ven Simon alias Mastervol så rammende siger om sine nye Tannoy-højttalere: "De kan et eller andet, de briter, i hvert fald når de tager sig sammen". Ja, så sandelig og lige i tilfældet med D-500 tog de sig altså virkeligt for alvor sammen, som de så heldigvis aldrig har gjort siden. Det må jo være det, han mener. Iøvrigt er Mastervols "tråd" på hifi4all bemærkelseværdig ved sin evindelige brug af baby-spog i den rene blebørns-afdeling. Hvis den ikke havde været så overlegent sprogligt stilistisk sikker i sit evindelige pusse-nusse sprog ville man nok i stedet have fået kvalme. Begrebet "skodhøjttaler" er således Simons egne ord, og aldrig har formanden for den lokale hifiklub vel sagt noget så fornuftigt. Eller nogetsomhelst andet fornuftigt for den sags skyld.
Måske vores 2 hovedpersoner i dag i virkeligheden er én og samme person. De er da så vidt vides ligesom det var tilfældet med Clark Kent og Superman aldrig set samtidigt. Noget skummelt mener vi altså herfra...

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start