torsdag den 6. november 2008

Stille undren

Denne skribent er på forunderlig vis blevet noget "hooked" på morgen-cyklisme for tiden. Det kan måske delvist skyldes, at resten af dagen skal tilbringes blandt 8 multiboxe, som skal monteres med 192 stik i et studie, så der er brug for al den friske luft man kan få. Selv om folkene deroppe på Randers-kanten er flinke er det altså alligevel en noget triviel syssel. Man må forestille sig den den hjemmegående viking i de indre tilisede danske farvande gå bandende og ørkesløs omkring med sit kvindagtige hækle-tøj. Derfor er disse tekster endnu lidt korte men det går altså altsammen til et godt formål.

Det er dog ikke uden visse intellektuelle udfordringer at køre den samme bevidstløse morgentur her i sø-gusen. For eksempel har vi her i Århus en glimrende opfindelse, som meget betegnende hedder Brabrand-stien, mest fordi det faktisk er en sti og for visse deles vedkommende fører i retning af Brabrand. En rigtigere betegnelse var måske Viby-stien, men sådanne spidsfindigheder lader vi ligge i dag, der er alvorligere ting på programmet.

Den fungerer primært på denne tid af dagen som cykelsti men er ellers manges rekreative område mod øst og syd. Det mest forstyrrende element er de utallige larmende grågæs som har lært, at al jagt er ulovlig i området. Det lærer sådan nogle kræ altså forbandet hurtigt, næsten ligeså hurtigt som de forsvinder ud i kimingen (et rigtigt søulke-udtryk), lige så snart det første skud affyres fra muskedonneren. Kvikke fugle, helt bestemt. Nu har de jo også vinger i modsætning til de stakkels geder ikke så langt derfra i Gellerups børneinstitutioner, som kun er omgivet af massive afskærmninger af pigtråd og hegn. Det har endnu ikke været muligt at finde nogen, som har undret sig over det, når nu gederne ellers færdes frit i tilsvarende institutioner alle andre steder i landet. Dyrs såkaldt "naturlige fjender" er tydeligvis et relativt begreb. 

Det er tilsyneladende heller ikke faldet nogen ind, at der på denne naturskønne rute næsten uden skraldespande og alligevel uden affald og endda med ganske fritgående uhyre spiselige køer og kvier (overraskende her ganske tæt ved Gellerup og de barrikaderede geder) faktisk er en såkaldt "øjebæ" af de helt store. Det drejer sig nu ikke om nogen monumentalt stor kokasse eller den Frank Gehry-designede skamstøtte over alle de frivillige bidrag til Kræftens Bekæmpelse, nej det drejer sig såmænd om et simpelt skilt. Det burde der selvfølgelig ikke være noget bemærkelsesværdigt ved hvis altså ikke det var fordi, der overhovedet ikke er andre skilte derude. Det er der nemlig ikke, ikke engang den allermindste smule hjælp til vildfarne udenbys cyklister. Til gengæld er det et interessant skilt. Det fortæller nemlig en historie.

Det forbilledligt dimensionerede og uhyre velfunderede og tydeligvis dermed ganske autoriseret/kommunale skilt er nemlig simpelthen en helt åbenlys reklame for en restaurant, som endda ligger flere kilometer væk. Det drejer sig ikke om noget lokalt gastronomisk og højtprofileret fyrtårn i det franske landkøkken, blot om et temmeligt undseeligt lettere forvokset kolonihavehus med et par borde udenfor. Det er iøvrigt heller ikke det nærmeste spisested der hvor skiltet står, men et eller andet sted i systemet har en eller anden altså på forunderlig vis formået at få denne reklame-øjebæ placeret ved lige præcist det kryds på Brabrand-stien, hvor der hver dag færdes adskillige tusind mennesker. Vi taler altså om et fredet område her og udelukkende udsmykket med et lettere forkølet fugletårn og så altså den her skamstøtte. Et bevis på,hvor galt galt det tilsyneladende kan gå, når nogen kender nogen indenfor kommunen.

Nu har vi ganske vist ikke forsket i ejerforholdene til denne ellers fuldstændigt ligegyldige restaurant endda også med overnatning åbenbart (det indikeres nemlig også på skiltet) og vi kan naturligvis derfor ikke med nogen sandsynlighed antyde, at den tilhører en højere embedsmand i kommunen eller dennes familie eller måske blot en golf-ven. Ikke desto mindre er det altså et af de steder hvor undertegnede aldrig nogensinde vil spise selv på trods af betydelig udmattelse ganske hyppigt netop på dette sted på morgencykelturen. Heller ikke selv om det var ganske gratis som det da forhåbentligt for forretningens fortsatte beståen må være for de ukendte mæcener bag denne forunderlige og mystiske restaurant. Hvad det har kostet af få sådan et skilt op lader vi som sagt forblive i antydningens morgentåger og minder os selv om at huske at pisse på deres hegn hver gang vi kører forbi. Der bor vel en lille frihedskæmper i os alle, selv om han altså sommetider kan være ganske overordentligt lille.

Vi venter stadigvæk på nye tidninger fra Østerled for nu at blive i vikinge-terminologien i mesterværket "Røde Orm" om den snart tilstundende hifi-udstilling. Intet er tilsyneladende indtil videre sluppet ud fra "Den Kullede Greve", arrangør Thomas Sillesen om evt. udstillere eller mulige åbningstider, men udstillingen er jo trods alt også først planlagt til næste weekend, så det er vel også kun 12. time efterhånden. I mellemtiden kan vi så glæde os over den betydelige omtanke hos vores gode københavnske kollega Omega Audio i forbindelse med lanceringen af deres helt egen "house-brand" af ganske gængse kinesiske hifi-kabler, Vipera. Nu er "viper" jo som bekendt latin for "giftslange" og det er da også en lidt giftig situation, Omega er kommet i. Et par spørgere i nyhedstråden fra Omega på hifi4all har nemlig stillet nogle særdeles ubekvemme og drillesyge spørgsmål om (eventuelle) tanker bag de tykke, flotte kabler. De har nu godt nok indtil nu ikke fået noget svar og mon ikke svaret kommer til at blæse i vinden på ubestemt tid sammen med alle de ikke-eksisterende svar på alle de andre ubekvemme spørgsmål om skilte og andre ligegyldige ting? Det tror vi. Indtil da kan enhver jo tænke sit og det bør man måske også gøre, det gør vi ihvertfald selv. Ud at kæmpe for friheden!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start