lørdag den 22. november 2008

Serie-ridseren kører klatten!

Fornyligt havde dette alternative debatforum en historie om den her i kvarteret åbenbart så berygtede "serie-ridser" af ulovligt parkerede biler. Som Mickey Mouse dengang havde sin ultimative modstander i "Sorte Klat" (senere på mystisk vis omdøbt til "Sorte Slyngel") huserede denne skurk endda lige her, hvor vi bor, og skabte en næsten "Cape Fear´"-sk utryghed.

Denne lokale genopvakte "vigilante"med et udtryk fra den amerikanske uafhængighedskrig var osse en direkte efterkommer af den fåmælte Charles Bronson i de talrige tidstypiske "En Mand ser Rødt"-film. Oprindeligt husket for sin endnu mere fåmælte rolle som "Harmonica" i den egentligt forunderligt nok en del mere kunstnerisk acceptable film "Once Upon a Time in the West" huserede Bronson i denne filmserie som den efterhånden mere og mere hel-automatiserede selvtægtsmand, som det hed dengang. Det hel-automatiserede henviser mest til arsenalet af sværtkalibrede skydevåben i de efterhånden mere og mere stiliserede film, som efter undertegnedes ydmyge mening bestemt ikke står tilbage for Sergio Leones bedste spaghetti-film. Særdeles stiliseret var det ihvertfald. Næsten ligeså stileseret som den den uforglemmelige musikvideo med Cher på fordækket af slagskibet "U.S.S. Missouri" med alle de erigerede kanonrør. Videoen hed forresten "If I Could Turn Back Time" og det var præcist det, som Cher kunne. Iøvrigt kunne man dårligt argumentere med alle de sværtkalibrede kanoner i højeste elevation. De var vist ikke engang allesammen med i videoen...

Efterhånden som serien skred frem blev det forudsigeligt sværere og sværere for Bronson at slippe igennem filmene uden mere og mere alvorlige, omend ikke livstruende kvæstelser. Det var jo også nødvendigt for et troværdigt narrativ at gøre helten dødelig, for man kan jo huske Asterix, som om de romerske legionærer i Rom i den klassiske tegneserie "Asterix i Rom" sagde, at de altså var en del barskere og farligere end dem i Gallien. Da de dog stadigvæk ikke var skrappe nok til at tilføje de galliske helte så meget som en skramme alligevel var det vel så som så med logikken her. Reel spænding var der ihvertfald ikke om udfaldet.

Mere spænding var der til gengæld her i kvarteret om kampen mellem den anonyme "serie-ridser" med sit stykke sandpapir og de ulovligt parkerede biler. Iøjnefaldende opstillede uhyre ulovligt parkerede "lokke-biler" på stærkt oplyste gadehjørner lokkede så vidt vides ikke denne formummede person ud af busken. Ihvertfald har vi ikke set blodpøle omkring dem, men de kan selvfølgelig være blevet fjernet, nætterne er jo lange i denne tid og muliggør grundigt rengøringsarbejde. Eller altså alternativt, ridsning. Om der blev tale om "selvtægt i 2. potens" i denne sag er altså ikke bevist og ingen lig er fundet. 

I Bronson-filmene var det også altid det etablerede politi, som var "vigilante"-Bronsons værste fjende, og det var det faktisk også i starten af denne lokale affære. Anonyme opslag fra åbenbart bekymrede borgere på lokale skraldespande tallte ihvertfald dengang i starten om politiets indædte indsats for at fange denne uhyrligt kriminelle person. Nu ved vi ikke meget om de anvendte efterforsknngsmetoder, men mon ikke man er gået i stå et sted efter at have konstateret, at ridsernes mønster måske tyder på anvendelsen af det mellemgrove Sandvik-sandpapir? Det vil vi tro. Ikke desto mindre var det altså selve "serie-ridseren", den etablerede ordensmagt gik efter, ikke ulovlighederne. Om det var en rigtig taktik? Tjae...Det er noget uklart, de fangede ham nemlig ikke.

Der bor en del håndværkere i området, ja faktisk bor der en tømrer lige ovenpå os selv, som vi da har skulet noget mistroisk til. Han har nemlig tit sandpapir på sig og svarer dermed nøje til beskrivelsen af denne skumle fætter. I dagtimerne har han godt iført sig tømrer-tøj, men mon har har det om natten? 

Når vi møder ham på trappen har vi da set ham i besiddelse af sandpair i adskillige grovheds-grader og vi har da tænkt vores, altså om han til forskellige af sine misgerninger forsøger at forvirre forfølgerne ved alternativ anvendelse af slibemidler eller måske tildeler ridser i en dybde, der svarer til forseelsens grovhed?. Muligheden for at han anvender sandpairet på sit arbejde er vel næppe sandsynlig, for man ikke efterhånden maskiner til den slags? Skumlere og skumlere, det her..

Inden man nu får det indtryk, at vi sympatiserer alt for meget med denne selvtægts-ridser skal det da lige med, at vi selv har fået ridser i vores egen bil, så vi ved godt, hvad det betyder. Ridserne er endda ganske dybe som om de er lavet med et spidst stykke værktøjs-stål. Det er de iøvrigt også, jeg har nemlig selv lavet dem, godt nok i en hel anden del af byen, da jeg svingede et sæt Arcici-højttalerstandere med bly i ind i bilen via altså siden. Temmeligt dumt, faktisk, men smerten ved de første ridser er vel altid den samme. Iøvrigt parkerer vi uhyre sjældent ulovligt, mest forbi der er efter storby-standard her i kvarteret er nærmest absurd mange gratis parkeringspladser.

Politiet har nok også efter den analysemetode, som vistnok har sin oprindelse i den allierede U-bådskrig under 2. verdenskrig (den, der hedder "systems analysis") fundet en effektiv løsning. Dengang under og længe efter krigen blev der som bekendt skrevet tykke lærebøger om den geniale og matematisk helt overlegent korrekte anvendelse af fly og flådefartøjer i denne sejrrige krig. Det havde efter denne historieskrivning vist nærmest været en slags videnskabens sejr over det nazistiske barbari. Senere viste det sig noget mere prosaisk, at det var den effektive brydning (iøvrigt ved hjælp af opsnappede kodebøger) af den ellers helt ubrydelige "Enigma"-flådekode, at alle disse sænkninger af U-både var sket og slet ikke skyldtes den såkaldte "system-analyse" Det var jo også en del nemmere bare at have en Sunderland-flyvebåd til at krydse rundt lige dér, hvor man vidste U-båden skulle have forsyninger end blot at pløje oceanet tyndt, ganske vist i korrekte matematiske mønstre og det var så også den indlysende taktik, som man valgte.

Noget må også være dæmret hos politiet. I stedet for som ellers påkrævet at tage betydelige politi-ressoucer fra helt essentielle politiopgaver som for eksempel at eskortere fodboldfans rundt på en obligatorisk sightseeing i byen efter alle AGF´s hjemmekampe fandt man faktisk den helt simple politimæssige løsning. Man indså tilsyneladende, at det jo slet ikke var en politimæssig opgave. 

I stedet mobiliserede man simpelthen det kommunale parkeringskorps, som med en håndfuld bøde-blokke udrettede det, som politiet ikke magtede. Genialt og selvfølgelig ganske indlysende. Så genialt var det måske heller ikke, men klogt nok. Ligesom det dér med ubådene.

De fangede godt nok ikke "serie-ridseren", men til gengæld er antallet af biler på tværs på fortovet og parkering på helt usigtbare hjørner nærmest helt holdt op. I stedet for som tidligere, hvor der aldrig blev set så meget som en forkølet parkeringsvagt ses de nu både tidligt og silde og skribler løs som besatte på lovlig amfetamin på deres blokke. Som Wyatt Earp i sin tid bragte loven til Tombstone, så har denne anonyme "ridser" bragt den til vores kvarter, og det synes vi faktisk er helt OK. Ikke at ridse naturligvis men at knalde dem, som holder helt åndssvagt i dette parkerings-Eldorado. Hvis det havde været svært grænsende til umuligt at finde en parkeringsplads som i denne weekend, hvor 200 kommunale parkeringspladser ved Den Gamle By skal huse forventeligt 8000 besøgende, ja, så havde det været en anden sag. En helt anden sag blev det så også, men altså ført efter at kommunen identificerede det egentlige problem og opgav at fange "ridseren" Han får jo aldrig nogen parkeringsplads opkaldt efter sig, men det fortjente han måske i virkeligheden. Eller måske nærmere en helt bilfri zone..

A propos Wyatt Earp, så prøv lige i denne tid at studere reklamerne fra fagforbundet 3F med sloganet "Øst-arbejderne kommer af sig selv, det gør din pension ikke" I denne racistisk-røvsyge reklame er den stiliserede østarbejder nemlig forsynet med et rent Nietzsche-overskæg som det, Kurt Russell bærer i Cosmatos` film "Tombstone" Heldigt at de derovre i Østeuropa har mere travlt med at arbejde end at brænde ting af, for der burde ellers i denne kampagne være rigeligt brændstof til en ny "tegnings-krise". Eller måske bare en "reklame-krise" Sikke dog en syg reklame.

Til allersidst skal vi da også lige skærpe vel især den mandlige del af vores publikums opmærksomhed på reklamer. I den i går ihvertfald her i området husstandsomdelte farverige Femilet-undertøjsreklame indgår der adskillige pelsdyr med stærkt varierende hårlængde. Hvilke pelse er der tale om? Vi HAR gennemført denne svære test på adskillige mænd og udelukkende fået forkerte svar, men prøv selv. Resultaterne taler nok for sig selv. Undertegnede dumpede iøvrigt også, ikke ganske overraskende, som den altid slagfærdige fru Olsen bemærkede.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start