fredag den 7. november 2008

Kennedy og alle de andre.

Inden han blev præsident i USA blev John Fitzgerald Kennedy Pulitzer-vinder for en bog, som han måske selv, måske hans utallige "ghost-writere" havde skrevet. Allerede fra barnsben var John jo som en amerikansk kronprins Frederik mere end en smule mistænkt for ikke selv at være den ubestridte ophavsmand til ret meget andet end utallige seksuelle eskapader. Utroligt som lange ben og store bryster går som en ledetråd gennem historien.

Kennedy vandt den prestigefyldte Pulitzer-pris for sin bog "Profiles in Courage" om dem, der med personlig integritet turde gå mod strømmen, og det har vi ladet os inspirere af i dag. Nogle vil nok indvende, at der er en faktor "uendelig" på de skildrede personers formater, og disse har vel næppe uret. Ikke desto mindre er det os altså en glæde at kunne skildre disse mere eller mindre stille eksistenser i vores egen branche. Mod er mange ting.

I den fortsatte føljeton om livets små mærkværdigheder skal vi da endelig i dag huske at udtrykke vores betydelige beundring for Simon "Mastervol", formanden for den lokale hifiklub. Det er nu ikke fordi samme Simon laver noget videre, der sker nemlig absolut som sædvanligt slet ingenting i klubben, og næste punkt på dagsordenen er generalforsamlingen i februar. Man kunne uvilkårligt undres over, hvor lang tid det mon kan tage at gøre status over endnu et inderligt spildt år. Året kan vel i virkeligheden også være ligemeget, men det er så vidt vides næste år. Ikke at det betyder det allermindste.

Nej, beundringen skal i dag mest gå på den selvpålagte mundkurv, som samme Simon tilsyneladende har pålagt sig selv ved ikke at "bide på" de små provokationer, som denne side undertiden kaster i hans retning. Ikke mindst vores kommentarer til formandens nylige indkøb af en af alle tiders mest kiksede højttalere, Tannoy D-500, må have været "træls", som vi siger herovre i Gylland. Hans tråd på hifi4all er da ihvertfald helt stendød og når han ikke selv kan finde på noget godt at sige om dette lavteknologiske misfoster fra Tannoy (som samtidigt er en ren "tour de force" i manglende rettidig omhu i samlekvalitet) må vi jo nok se det som en bekræftelse af, at der ikke er noget at sige. Han er vist blevet ligeså mundlam som det efterhånden er ved at være noget svært at finde ret mange haveejere, som vil forsvare bjørnekloen som dekorativ haveplante. Det var jo ellers det, den var engang, men det var altså dengang. Som med Tannoy.

Ellers er vi blevet indbudt til en demo af nogle nye audiomixere fra Allen & Heath, hvor vi forventer et kært gensyn med den nyligt forsvundne Bremer fra salig Wavehouse, der som nyligt designeret broadcast-ekspert sikkert vil blive udpeget til svare på alle de svære og spidsfindige spørgsmål, som måtte komme. Han har nok været i skarp teknisk træningslejr. Vi skal ihvertfald herfra gøre vores bedste for at gøre det til en mindeværdig aften. Ligesom dengang Jamie Lee Curtis slog igennem for allerførste gang. Det var som bekendt i "Halloween" og sikke hun dog kunne skrige. Om det så bliver til helt de samme udladninger af grin over udvist kompetence eller blot beundrende suk over samme ved vi først senere. Vi glæder os temmeligt meget faktisk.

I dag vil vi også lige delagtiggøre vores læser(e?) i atter en teknologisk bedrift, som denne branche jo er så fuld af. Den er sakset fra en annonce for det nyligt tilkommende direkte fabriks-outlet (det er vanskeligt at fortolke ret meget anderledes) for Eben-højttalerne, nemlig Flex Audio. Det er altså åbenbart det helt fede, de her højttalere til kun knapt 100.000,-. Der er nemlig tale om en "ægte 3-vejs gulvstående højttalerjkonstruktion" i modsætning åbenbart til alle andre helt almindelige 3-vejs gulvhøjttalere. Nu er det sådan med 3-vejshøjttalere, at enten er de altså 3-vejs, eller også er de ikke, en mellemting gives principielt ikke. "Ægte" er altså et lidt pudsigt udtryk her og kan vel i sproglig udfordring sammenlignes med en "ægte Rolex-kopi", altså en smule ude i hampen. Til gengæld har dette højttaler-vidunder en "enestående musisk gengivelse", hvad det så lige er, men det lyder da tillidsvækkende. Næsten ligeså godt som, at "båndbredden (andre ville kalde det frekvensområdet red.) er nærmest uendeligt" Denne strengt noget absurde påstand modereres dog noget til kun at være fra omkring 30 hz til 50 khz. Det er nu heller ikke dårligt, men da Flex ikke opgiver nogen tolerancer er det dog en specifikation, som enhver mobiltelefon også sagtens vil kunne overholde. Om det er godt må enhver jo afgøre. Det er da reel snak altså altså udover at det er noget pladder.

Vi taler således om en betydelig beskedenhed eller måske egentlig konservatisme i Flex´ data-opgivelser og om ikke andet så er man da i det mindste nøjsom med egentlige relevante oplysninger. Der er dog en enkelt en i forbindelsen med billedet af denne ganske store smal-baflede højttaler. Den står nemlig solidt plantet helt inde i et hjørne og vil med absolut statsgaranti med utallige refleksioner i lyttepositionen helt givet umuligt kunne overholde den gamle DIN-højttalernorm, der dog trods alt krævede en balance indenfor plus 4/minus 8 dB fra vistnok 50-12.500 hz. Om vi er imponerede? Ja, som det sig hør og bør og da ikke mindst af, at de rent faktisk har mod og mandshjerte til at publicere billedet af sådan en helt håbløs placering. Ret meget andet er der vist heller ikke at falde i svime over. Slet ingenting er måske at runde unødvendigt meget op. Udover modet altså, som bestemt ikke står tilbage for på engangsknald.dk at demonstrere, hvor lille ens tissemand er. At noget er reelt betyder jo ikke altid at det er særligt klogt, men modigt er det da.

En anden modig mand er vores allesammens Thomas Sillesen, der som det esbjergensiske svar på vores eget lokale Lighthouse-projekt fortsætter med IKKE at promovere den umiddelbart forestående og efterhånden truende hifi-udstilling i København. Man lader vist mest bare som om det hele går af sig selv, og det gør sådan noget jo også typisk omend sjældent godt.

Nu er samme Sillesen jo kendt for sin modige og kontroversielle markedsføring, så der er næppe grund til ikke at forvente et triumftog i den kommende uge, som næppe vil lade præsident Trumans fantastiske kampagne mod den daværende favorit Dewey noget efter. Truman vandt jo som dengang på trods af tilsyneladende umulige odds, og ret meget anderledes synes Sillesens situation ikke at være. Man starter ihvertfald et godt stykke fra toppen. I det mindste må trøsten vel være, at det kun kan blive bedre. MEGET, meget bedre. 

Men igen, da Sillesen fornyligt "gik direkte" med sine Densen-elektronikprodukter, faldt prisen til forbrugeren jo trods alt kun 15%. Det blev dengang begrundet i, at der jo allerede var tale om direkte distribution fra fabrikken. Hvordan det så lige her var anderledes end for alle andre operatører har vi ganske vist aldrig forstået. Hvis forhandlerne dengang kun tjente 15% på Densen-produkterne kunne man måske spørge, hvorfor i alverden de overhovedet gad sælge det hvis det altså havde været rigtigt. Det var det nok trods alt ikke helt og det på trods af Sillesens ubestridelige i hvertfald i visse belysninger nærmest selvlysende charisma. Nå nej, der er måske blot. tale om genskin fra den skaldede isse. Modigt overhovedet at lade sig fotografere med blitz siger denne anderledes hårfagre skribent. Nå, ikke så meget måske.


Det var så dagens sidste eksempel på et skønsomt udvalg af de mennesker, som vi p. t. beundrer mest. Som gladiatorerne i Rom så rammende udtrykte det :" Morituri Te Salutant", men de havde jo trods alt også statistisk ret præcist 50% sandsynlighed for at overleve helt til næste dag. De var de heldige. De andre helte er vist bare modige, og det er heller ikke dårligt omend noget udsigtsløst som det jo desværre alt for tit er for helte.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start