tirsdag den 11. november 2008

Flyvske tanker. 

I forbindelse med min kære ven Poul Morens bisættelse for nyligt blev undertegnede opmærksom på, at Vestre Kirkegård i Århus faktisk indeholder en såkaldt "Commonwealth-afdeling", nemlig en sektion med allierede krigergrave, endda med eget reklameskilt ved indgangen. Nu er det historisk selv med datidens universelle accept af Stalin som den velmenende "Uncle Joe" vel næppe helt korrekt at medregne krigsfanger fra Sovjet til Commonwealth (som det sker), men det får vi lade ligge i dag. De har jo også ligget der længe nok til at fortjene fred.

Det er alligevel en sælsom oplevelse at betragte disse vistnok blot 13 gravsten med engelske navne her midt i Århus. De fortæller nemlig i virkeligheden en langt mere grusom historie end de fleste måske lige lægger mærke til. Det allermest grusomme er som altid det, som ikke bliver fortalt, men lad os starte med begyndelsen, nemlig selve krigen. Det viser sig nemlig, at de fleste af disse flyvere er omkommet EFTER krigens ophør, og med en djævelsk ironi er et par af dem sågar styrtet ned selve den 5 maj 1945. Desuden er der ingen bombeflyvere iblandt disse ofre, da der kun for et par enkeltes vedkommende er tale om 2 døde på samme dag, nok en vildfaren Mosquito-balsatræsjagerbomber.

Nu er et jo som med den seneste danske modtager af den højeste engelske krigsorden, Victoriakorset, Anders Lassen (der døde den 9. april 1945 og som var en rigtig helt, ikke bare en overdekoreret sildesalat-svinger) ikke meget ved næsten at overleve en krig, men det er desværre ikke mindre tragisk kun lige præcist at gøre det, i virkeligheden nok en hel del værre. 

Hvad mere er, så er det allermest bemærkelsesværdige her nu den historie, som disse få grave fortæller om de i virkeligheden flere tusinde allierede flyvere, som blev skudt ned og dræbt over Danmark, faktisk mange flere, end der blev dræbt af danskere under krigen også selv om der medregnes danske søfolk i allieret tjeneste (dem var der nemlig langt flest af blandt de omkomne, selv om det sjældent nævnes.) Den ufortalte historie er om alle de hundredevis af bombefly, der totalt des-integrerede overalt i Danmark ved styrtet i en grad, så ingen nogensinde af de døde blev identificeret. De blev godt nok aldrig fundet, men de døde dog i krig, det gjorde hovedparten af de andre få her på Vestre Kirkegård altså ikke. Skæbne er noget underligt noget og især når mindestenene således kommer til at betegne det ultimative uheld: At dø når krigen er forbi lige dér hvor alle de andre jubler allermest. For de døde er det selvfølgeligt altsammen ligemeget.

Tilbage til den mere muntre del af luftfarten, nemlig det sidste regeringsinitiativ til at redde verden fra den klimatiske katastrofe. For at spare unødvendige udgifter til jetbrændstof vil man muliggøre såkaldt "toldfrie" køb i ankomstlufthavnen i stedet for som i dag i afgangslufthavnen. Man mener godt nok med usædvanlig klædelig beskedenhed ikke, at det måske ligefrem vil redde verdenssituationen, men alene det ikke at skulle fragte alle de supertunge parfumer frem og tilbage skulle altså alligevel være af betydning. Måske ikke helt overraskende er oppositionen ganske enig i dette uhyre vægtige og miljørigtige forslag, faktisk af næsten ligeså stor vægt som de ikke særligt tunge toldfrie varer, for helt ærligt, hvem har fornyligt gidet slæbe en flaske sprut gennem tolden når nu besparelsen efterhånden er ikke-eksisterende eller i bedste fald en tyver. Andet end af anvendt kedsomhed i lufthavnen altså.

Svaret er alligevel sikkert en hel del flere end dem, der efter ankomsten gider stå i kø for at købe noget, som kun gammel vane og ulidelig kedsomhed under den trivielle venten på flyet i afgangslufthavnen nogensinde har fået nogen til at købe. Hvis det er meningen at nedsætte danskernes forbrug af cigaretter, sprit og æteriske olier ved dette ligegyldige forslag er det da et vældigt godt forslag, men derudover er det da da vist mest et direkte angreb på beskæftigelsen i og berettigelsen af de toldfrie butikker. Eller almindelig logik.

Iøvrigt havde gårsdagens JP et af dette efterårs mest morbide citater i denne forbindelse. Man konstaterede nemlig, at antallet af ankomne passagere jo var temmeligt meget det samme som de afrejsendes og det er jo ganske sandt, dog naturligvis fraregnet de enkelte uheldige, som ikke når at forbruge deres toldfrie ration selv om de måske som en af efterhånden få har købt den i afrejselufthavnen. Det er vel en noget syg vits hvis det altså var en vits. Som det her forslag i det hele taget er og hvorfor i Himlens navn har ingen journalister forstået det? Lige det dét der med sprit og dødsfald forårsaget af alkoholisme var jo ellers en traditionel risiko for journalister i en grad, så deres pensionskasse på et tidspunkt var ved at eksplodere af velstand, fordi journalisterne som medlemmer på et bombefly på atter en tur mod kuglelejefabrikken i Schweinfurt allesammen dryssede om fra en kant. Måske det netop er derfor? Måske skaderne dengang blev kroniske og nedarvelige og årsag til journalismens nuværende miserable standard?

Ellers er det vel også tid til at melde sig klar til en dansk begivenhed, der umiskendeligt ligner den sidste tur (den uden retur) med det eksplosions-klare luftskib "Hindenburg", nemlig den forestående hifi-messe i den kommende weekend i København. Ifølge pressematerialet er der nemlig tale om den allerstørste udstilling nogensinde. Det aner vi naturligvis ingenting om, men vi håber blot, at både arrangør og hotel har fået pengene forud i denne tid, hvor momsbetalingen traditionelt ellers hæmmer initiativerne noget. Eller blot fremtiden. 

Intet tyder dog på, at ret mange af udstillerne kommer til at betale alverden i moms denne gang, og det er da på den helt korte sigt et lyspunkt selv om det jo også er det ultimative krisetegn. Det gode er så, at det sandsynligvis kommer til at gå vældigt fremad selv i forhold til dette kvartals beskedne moms. Til næste år kommer langt de fleste udstillere nemlig hverken til at betale leje af stand eller moms på ganske samme måde som kun ganske få af "Hindenburg"´s passagerer kom til at bekymre sig om returbilletter den 6. maj 1937. Hvis man kommer til at tænke på den engelske digter Lord Tennyson og hans udødelige digt om et af alle kriges mest idiotiske angreb, "The Charge of the Light Brigade" under Krim-krigen er det vel næppe et tilfælde. Men heroisk, det var det og det er det også i den kommende weekend.

Det var så dagens flyvske tanker både om de helte, som overlevede sig selv og krigen og så dem, som ikke gjorde nogen af delene, selv om forskellen vel er noget akademisk. I den sammenhæng skal vi jo minde om, at den største prestige-filmpris jo retteligt hedder "Academy Award" (og altså slet ikke "Oscar"), så vi fortsætter den akademiske tone lidt. Med nogen fare for at gentage os selv vil vi dog her til allersidst alligevel bede om vores læseres hjælp til at deciffrere et uhyre anvendt udtryk i det forhåbentligt snart Oscar-kårede videoklip på Monitor.dk med den lokale betydelige forretningsmand, direktør i Wavehouse (vistnok eneste ansat) og nu såkaldt "sales manager" (åbenbart så ikke den eneste medarbejder længere), K. Bremer. Trods afspilning i ultra-slow motion under anvendelse af den allernyeste analytiske audio-teknologi af lydsiden har vi nemlig ikke kunnet finde ud af, hvilke ord der gemmer sig bag en hyppigt gentaget talemåde, der mest af alt minder om et fortissimo spillet på græshoppe, altså sådan en langstrakt lidt hvæsende lyd. Sådan lidt "Gollum-på-dansk"-agtigt..

Hvis nogen kan høre hvad der bliver sagt vil vi være meget taknemmelige ligesom vi også gerne vil orienteres om et andet favoritudtryk i dette videoklip, der lyder som ordet "vækste"(???!!!) overhovedet har nogen mening udover noget man sommetider får på f. eks. halsen. Nå nej, det hedder vist "gevækst". Men som den kloge mand hos Storm P. svarede, da han blev spurgt om, hvad det i krigen så anvendte gen-gas (generatorgas red.) var: "Ja, gas er gas men hvad gen er ved jeg ikke" Om det var en god forklaring er jo lidt uklart men dog stadigvæk bedre end forklaringen på denne nylige firma-fusion skulle man vel synes. Men som sagt, der kan gemme sig ny information bag de næsten messende og mesmeriserende ord i interviewet. Vi udlover en flaske rødvin i dusør.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start