torsdag den 13. november 2008

Dagen før dagen

Vi håber ikke, at alle vores læsere blev alt for skræmt af den lidt hårde tone i gårsdagens tekst, men det giver jo ikke vældigt megen mening at lade som om alting er i orden, når nu noget er helt ad Helvede til. Enkelte emner er simpelthen for ubehagelige til at det er muligt eller passende at behandle dem humoristisk eller blot med en let hånd. Om så emnet i dag kommer ind under det må enhver jo dømme om. Lidt trist er det naturligvis, men samtidigt er det i virkeligheden temmeligt meget et eksempel på et kondensat af essentielle menneskelige vilkår. Ikke mindst de altid gængse følelser kærlighed og loyalitet, kendt fra alle klassiske litterære værker fra Aischylos gennem Shakespeare til Thit Jensen og de andre få store danske forfattere. Desværre har kærligheden og loyaliteten altid komplementære følelser og det er vist mest dem, der er i spil i dag.

Det drejer sig om, at særdeles bekræftede rygter vil vide, at i morgen bliver et afgørende vendepunkt for civilisationen og det endda sikkert uden at ret mange overhovedet lægger mærke til det. Som med Halley´s komet, der kun knapt en gang pr. århundrede gæster vores solsystem uden nogen videre opmærksomhed er morgendagen en kommende klassiker. Ikke at det rent faktisk betyder noget for nogen som helst. Det der er sket er alligevel sket for så længe siden, at man skulle tro det var løgn, og det var det måske i virkeligheden også. Som i alle brudte forhold var det ihvertfald til sidst hverken de varme følelser eller den reelle optræden, som ligefrem triumferede, men det ville vel også være lidt for meget at forlange som i andre af livets brudflader.

Det drejer sig om den endelige rømning af de gennem i mere end et kvart århundrede traditionelle audio-lokaler i Klostergade 68. Få kan længere se og færre kan nok efterhånden huske, at her var der engang en oase for audio-kompetence. Store navne som New Musik (død fornyligt), AB Musik (lever ganske vist stadigvæk, men i en helt anden boldgade), Audio Art (død), Dansk Audio Teknik (død fornyligt efter en langstrakt dødskamp) og Wavehouse (fusioneret?) har huseret på denne adresse i hver deres epoke.

Der er lidt klassisk pattedyrs-evolutionshistorie over aktiviteten i disse lokaler. Først var der tale om små og temmeligt uanselige små fyre, som gemte sig og blot åd af de store krybdyrs æg. Efterhånden voksede de sig dog store som irske kæmpehjorte, flyttede ud til større lokaler og døde så alligevel langt derude i industrikvartererne "uden at nogen kvinder så det", som Eik Skaløe og "Steppeulvene" så passende udtrykte det. Det er så altsammen slut i morgen, hvor der ikke længere er tale om nogen udflytning, vist bare sådan en slags læggen sig ned på valen efter en her til sidst ikke særligt glorværdig retrætekamp. Det var en afslutning uden heltemod i Holger Danske-klassen, men det var dog en afslutning af en engang ganske glorværdig epoke. At det så skete uden at andet end forsmåede kreditorer så nok lagde mærke til det er ligemeget. Det er jo også en verdenshistorisk begivenhed, når en hel gletcher på Grønland brækker af med en sand flodbølge til følge og det er jo, selv om ingen mennesker ser det. Begivenheden eksisterer også uden den menneskelige perception.

Som på alle gamle kamp-pladser var der også her massevis af memorabilia, som for de retteligt indviede havde en betydelig affektions-værdi. Ikke mindst undertegnede forsøgte mange gange at købe dele af den gamle arbejdsplads, men det blev altid afvist med den nok lidt søgte begrundelse, "at det allerede var solgt" Det søgte består lige her mest i, at det allermeste står der stadigvæk, men sådan er virkelighedsopfattelsen et temmeligt elastisk begreb. Måske det slet ikke er der længere, kun i undertegnedes fantasi? 

Det lykkedes også kun at sikre sig en tudsegammel strømforsyning for eftertiden fra det forlængst ligeledes hedengangne firma "Peschardt" som en ren donation fra køberen af den og det til trods for, at det var en gave fra endnu en salig audio-virksomhed, Radiohuset Expert, for knapt 20 år siden. Den var på forunderlig vis heller ikke lige til salg for undertegnede, men sådan er kærligheden så omskiftelig. Nu kan undertegnede så sidde hver dag og kikke på den og mindes de gode tider i Klostergade, som desværre forlængst er forbi. I morgen kommer kun til at betyde den endelige afslutning på en stor tid, som alligevel ikke har været der i en del år. Der er sådan lidt "gen-begravelse" over morgendagen, hvor et forlængst afdødt offer for en forlængst udkæmpet krig stedes til hvile hos sine forlængst afdøde forfædre tillige med sine efterkommerne. SÅ er det helt slut, og det er det nu. Hvis vi skulle komme i besiddelse af flere souvenirs fra Klostergade skal vi da ikke undlade at gøre opmærksom på det, men en del tyder på, at man hellere aktivt vil destruere disse end sælge dem til os. Som med den nærliggende arkæologiske slagmark Illerup Ådal helmer vi dog ikke, "før den sidste jomsviking er død", som vores forfædre så passende udtrykte det.

Alle disse bestræbelser øger naturligvis blot vores interesse og den almindelige samlerværdi, så vi er ganske optimistiske. Vi skal i den anledning også lige huske at minde om, at alle interesserede for en uhyre symbolsk pris kan erhverve sig en fremragende Pia Dahl Olsen-opsætning på svært glittet papir af "Dagens Ord Classic" fra hele 2008. Når Harboe og Royal og de andre kan kalde øl for "classic", når det kun har gæret og lagret henholdsvist et par dage og et par dage mere, så er dette værk en kommende "ny-klassiker" I virkeligheden er dt måske allerede blevet en rigtig klassiker, hvem ved?

Men som sagt, alle bør altså i morgen i ren veneration defilere forbi Klostergade 68 på denne sorgens afsluttende dag. Man kan ganske vist ligeså lidt som ved de gamle invasionsstrade i Normandiet se, at der her skete afgørende ting i mange menneskers liv, men det gjorde der. Ved en passende lejlighed vil vi berette om storhed og fald. Gibbon, du skal få baghjul, skal du! Det var jo ellers ham, der skrev "The Decline and Fall of the Roman Empire", men selv det er faktisk en børnebog i sammenligning med dramaerne i Klostergade, men som sagt, en anden gang! Først skal højtiden i morgen overstås.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start