“Vigilante”

Atter i dag bliver teksten lidt grænsende til det meningsløst korte. Den tjener i dag mest til at vise, at undertegnede stadigvæk trods et efterhånden ganske alarmerende vægttab dog er i en slags live. Faktisk mener vi at have opfundet en metode til vægttab så revolutionerende, at selv alle damebladenes akkumulerede erfaringer over efterhånden mange årtier næppe er andet end en lille forlængst forsvundet krusning på den stille hjemlige ande-dam, det, som Keld and the Donkeys så rammende besang for efterhånden 3 årtier siden.

Nu er det ikke første gang, som det vil være enkelte bekendt, at denne forfatter må ty til radikale midler for at fjerne flere årtiers overdreven vellevned. Normalt indgik der et mål på omkring 10 kg. vægttab om måneden (som også blev opnået uden synderlige problemer), men denne gang er vi nok nærmere 15 kg. pr. måned. Det er sket ved en radikalt anden strukturering af motionen samtidigt med, at den samlede mængde i tid er nedsat en smule. Måske der ligger en Nobel-pris derude og venter? Et eller andet rigtigt må der da for pokker være i det.

Noget rigtigt var der vel også i den fine fangst for det lokale politi for ganske nyligt. Disse fangede nemlig efter skarp forfølgelse nogle lede misdædere. Om det ridende politi specifikt var indblandet i forfølgelsen ved vi ikke (selv om det ville kunne fungere som en passende kunstnerisk overgang til næste billede i dag, en maskeret cowboy), faktisk er vi ikke helt sikre på, at det lokalt findes længere. Ellers var der nu noget helt klassisk over forfølgelsen og den endelige tilfangetagelse. Disse skurke havde nemlig malet noget så vederstyggeligt som hagekorstegn på en mur, så derfor fortjente de naturligvis lovens strengeste straf. 

Nu sympatiserer vi ganske vist ikke bare det allermindste med nazismen ligeså lidt som vi abonnerer på andre autoritære ideologier, men ville det her have været en nyhedsværdig historie, hvis det havde drejet sig om en fangst af selvbestaltede voldsprofeter fra den anden fløj? Sandsynligheden for at fange sådan en sorthætteklædt “fætter” (når de nu er selvbestaltet røde venstreorienterede, hvorfor går de så i reglementeret sort?) burde ellers statistisk være en hel del gange større, da langt den meste graffiti er forfattet af disse erklærede anti-nazister. Om det nogensinde er sket aner vi ikke og det ville nok heller ikke komme i avisen. I gamle dage blev politiet i mange lande benævnt (og ikke altid helt uden en vis ret) som “kapitalistiske fascistsvin”, men måske de bare har set lyset indenfor etaten? Det politisk korrekte lys måske.

Ellers har vi i vores bydel oplevet en genkomst af de klassiske tegneseriehelte Zorro” og den for os drenge forunderligt betitlede cowboyhelt “Vigilante” Dengang i 1960-erne, hvor undertegnede var en del yngre, forstod vi kun svagt symbolikken i ham der den sydeuropæisk klingende “Vigilante” Spage forsøg på at se den etymologiske sammenhæng mellem bogen om (Lille) Virgil, som udkom dengang og vores helt afslørede ikke rigtigt noget. Selv kørte jeg fast i fortolkningen af det latinske “ante”, der jo betyder “før” og så den let gennemskuelige stavefejl “Vigil” i stedet for det korrekte “Virgil” Vigilante kom jo en del inden Virgil, så tolkningen var ellers god og logisk nok selv om den altså alligevel ikke måske var helt korrekt. Vi drenge må have kedet os dengang. Udover det var vi ikke altfor skarpe i latin og det viste sig senere, at begrebet jo udsprang af middelalderlatinen ikke at forveksle med den “rigtige” klassiske latin.

Senere blev den sande betydning af det klassisk amerikanske begreb om “Vigilante” som selvtægtsmand sat i filmform gennem en hel serie “En Mand Ser Rødt”-film med den yderst fåmælte skuespiller Charles Bronson. I modsætning til en anden og mindst ligeså ildeset helt (ihvertfald blandt de dengang som i dag anti-amerikanske toneangivende kultur-pinger), nemkig Clint “Do you feel lucky, punk?” Eastwood kom Bronson aldrig ind i det gode selskab. Nu er han også forlængst død og formodentligt temmelig ligeglad. Han er ihvertfald død.

Tilbage til vores bydel. Her er parkeringsvagter et temmeligt ukendt begreb og derfor henstår biler naturligvis parkeret på kryds og tværs overalt på fortovet. Når det alligevel ikke straffes kan enhver jo med ihvertfald personlig fordel ligeså godt parkere lige udenfor gadedøren og det er mange så naturligvis begyndt på. Sådan en proces er normalt det, som kemikere ville kalde “ikke-reversibel”, dvs folk holder ikke op igen, når de først er begyndt. Det vil sige, det gør de så alligevel sommetider. De er nemlig på tilsyneladende underfuld vis holdt helt op igen.

Så er vi tilbage ved vores drengetids cowboyhelt “Vigilante” En ukendt person er nemlig begyndt at ridse det, som Århus Stiftstidende kalder “åbenlyst ulovligt parkerede biler” og de har endda givet denne ukendte sandpapirs-bevæbnede mand det berygtede tilnavn “serie-sliberen” Avisen deltager endda aktivt i jagten på denne ukendte lak-sadist, som jo nok skal findes et sted i “lak og læder”-miljøet skulle man tro som om der nærmest er tale om en national katastrofesituation. Det rigtigt sjove er så, at vistnok ingen biler er meldt ridset, som blot har været normalt parkeret i dette kvarter, hvor der iøvrigt efter århusianske er ekstremt mange parkeringspladser. Udover enkelte villakvarterer er der vel nærmest ingen bydel, hvor det til enhver tid er så let at parkere. 

Tilsyneladende er det altså ganske enkelt at undgå vor ven her. Man skal bare lade være med at parkere helt åndssvagt, så al trafik med barnevogne må foregå på kørebanen. Skurke og helte er måske ikke helt så simpelt og entydigt fordelt som hos Århus Stiftstidende, og den ukendte hærværksmand er måske endda en knapt så entydig fjende af den vestlige civilisation endda. 

Det har så ikke forhindret opbragte lokale borgere med ridsede biler i på lokale skraldespande at udstede lokale “fatwaer” mod vores “Vigilante” Fornyligt var der på et helt nærliggende og særdeles veloplyst gadehjørne som i en rigtig dårlig episode af “Zorro” med en uimodstålig skønjomfru i hos den grumme sherif opstillet noget, som vist var vanskeligt ikke at tolke som en “lokkebil” for den ukendte. Som en jomfru, der blev knebet i sine kødfuldere dele af den lede skurk hos “Zorro” skreg denne bil næsten efter denne “serie-sliber”

Man må forestille sig sheriffen og hans sværtbevæbnede lakejer sidde derinde bag nedrullede gardiner med web-cams og natkikkerter i deres venten på “Vigilante/Zorro/Serie-ridseren” De fik ham åbenbart ikke, for der var ikke bare de allermindste blodspor dagen efter. Recepten mod ridser er jo tilsyneladende ellers velgørende simpel, og det prøver så også de allerfleste. Mønsterparkering er nærmest blevet dagens orden. Selv om selvtægt mod en selvtægtsmand ellers er et spændende og måske ikke synderligt hæderværdigt fænomen og ikke mindst aftapningen i den lokale skod-avis , Århus Stiftstidende. Politiet skulle ifølge lokale opslag åbenbart se “meget alvorligt” på disse ridsede biler. Sjov prioritering hvis det er sandt.

Det er nok muligt de gør det, men til gengæld spilder de så ikke tiden med at patruljere på gader og stræder eller overhovedet efterforske selv indbrud, hvor hele hjemmet er smadret til ukendelighed. Det ville vi ellers mene burde nyde noget større fremme. Det må være det, som man kalder prioritering. Som det der med at spæne efter graffitti-malerne hvis det altså er de forkerte. I betragtning af, hvor ofte det håndmalede nazistiske “svastika”-symbol vender benene forkert (faktisk tæt ved den statistiske ikke-signifikans 50 %) er de her skurke vist dummere end de er egentligt farlige.

Men som sagt, vi er da også selv begyndt at parkere uhyre samvittighedsfuldt i vores kvarter og det er da ikke kun skidt. Derudover har misdæderen åbenbart formået at få bilejende hidtil for hinanden sikkert ganske ukendte naboer til at snakke sammen og udover det dækkes skaderne vel af ganske normale bil-forsikringer. Vi kan ikke lade være med at synes, at ham der “Vigilante” måske er en OK fyr og at politiet i stedet blot for at løse alle problemerne burde sende en enkelt forkølet parkeringsvagt ind i området en gang om ugen. Selv om der altså for tiden nok vil være usædvanligt ringe fangst. Heldigvis.
Så blev den vist alligevel noget lang, vores tekst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *