Ren rundbarbering

Nu er det bestemt noget traumatisk at vokse op som lille dreng og hedde Mathiasen som undertegnede, når det nu tilfældigvis rimer på både “isen” og “grisen”, som den gamle børnesang så ubarmhjertigt skildrede i beskrivelsen af den åh for alle andre end vi Mathi(a)sener så morsomme slædetur ud over isen. Det er heller ikke alle andre navne, som er helt fri for at være uheldige, vi kan for eksempel tage navnet “Schmidt” Det er efterhånden også ved at være lidt belastet.

For efterhånden adskillige år siden portrætterede Jack Nicholson jo en vel ikke altfor sympatisk Schmidt i filmen “About Schmidt” Alligevel var der vel bag et gran af menneskelighed bag Nicholsons hængende plus-kæbeflæsk og helt usympatisk var han bestemt ikke. Alligevel fik navnet Schmidt vel dengang sit første sår og lidt belastet har det vel været siden. Indtil en anden Schmidt kom på banen og vel nok gav navnet det, som i de gamle islandske sagaer hed et såkaldt “banesår” Det var og er ikke tale om en særlig kvæstelse forårsaget af nærkontakt med skarpe skinner, men simpelthen om afslutningen af livets bane, altså et dødeligt sår.

Det startede ellers rigtigt godt for Schmidt og hans Schmidt Audio på trods af det lidt belastede navn. Mangen en trist aften har vi zappet ind på dette firmas tydeligvis helt og aldeles hjemmeproducerede engelsksprogede reportage fra dette fyraftensfirmas udstilling i Sverige. Nu er der bestemt ikke noget galt i at spare på pengene til en kompetent oversættelse, men man kunne måske med nogen ret kritisere Schmidt Audio for ikke at bruge bare nogenlunde engelskkyndige lokale til lige at kikke på dette sprogligt ikke akkurat toptrimmede produkt. Selv Googles ellers ganske urimeligt uduelige automatoversættelse er helt god i sammenligning. Lidt komisk er det altså på en sært medynkvækkende måde. Som Nicholson alias Schmidt. Engelsk er det til gengæld selv med den allermest elastiske målestok ikke og ikke engang noget, der ligner.

Når det så er nævnt, så giver samme Schmidts fremturen i de elektroniske medier i disse dage god grobund for at lufte det sikkert ellers fra fodbold-barndommen så kendte begreb “rundbarbering”. Dengang gik det jo ud på for en angriber så effektivt at afdrible forsvarsspilleren gentagne gange, at denne blev helt og aldeles rundtosset. Sådan går det også i denne tid, hvor vor (også som denne skribent noget trivelige, mon han osse spillede back?) ven Schmidt møder en hel bunke ubekvemme spørgsmål med en så total mangel på forståelse af deres rimelighed, at man får tilbageblikket intenst ind på nethinden af den lettere korpulente dreng, som altid “stod” back. Hans skæbne var simpelthen konstant at blive kronisk “rundbarberet” af uvægerligt bedre funderede modstandere.

Når han så mødte en rigtig Laudrup eller Allan Simonsen “i svøb”, så var han jo prisgivet. Det er Schmidt osse, når nogen stiller ganske berettigede og ret elementære spørgsmål om kulfiberteknologi og den angivelige udviklingstid af en allerede ganske udviklet højttaler på ikke mindre end 14 år.

Schmidt svarer med, at den store skaber, som han tydeligvis beundrer intenst ( han er nemlig “intellegent”, som Schmidt så rammende men sprogligt ikke helt korrekt udtrykker det) Schmidt stiller heller ikke spørgsmål ved en oplysning, han ellers selv for ikke længe siden viderebragte om, at der tilfældigvis var sket et afgørende gennembrud med denne højttaler. Det var ellers en interessant oplysning.

Det ville nemlig være et godt spørgsmål, hvorfor et produkt, som denne morderligt “intellegente” og musikalske Shelley Katz (som manden bag Podium Sound hedder) altså trods det, at han efter 14 års udvikling lavede en fantastisk højttaler så alligevel efter 14 år og 4 måneder laver en højttaler, der er MEGET, meget bedre. Den kan både spille meget højere og dybere og er desuden meget nemmere at drive. Mon Katz dengang tilbød gratis ombytningsret til den nye model de gamle kunder, Schmidt?

Det er ifølge Schmidt vist fordi ham her Katz altid er involveret i alle mulige kæmpestore projekter som udvikling af kosmiske fartøjer, superbegavet som han er og ihvertfald rigeligt til at imponere den tydeligvis noget ærefrygtige og benovede Schmidt. Det skal dog med i denne karakteristik, at samme Schmidt en gang så et stort lys i denne skribent, så helt fejlfri er han tydeligvis ikke i sine vurderinger. En gang et fjols…

Vi kan naturligvis ikke afvise, at samme Katz er den genskabte frelser på Jorden og at Schmidt er hans discipel (det sidste passer i det mindste), men vi er ikke helt helt overbeviste. Selv om Jesus så vidt vides heller ikke talte engelsk. Det er ikke nemt at hedde og være “Schmidt” og det bliver da heller ikke nemmere i fremtiden. Til gengæld gør de nutiden sjovere og det er jo slet ikke så dumt endda. Tak, Schmidt Audio, ingen over eller ved siden af dig når det drejer sig om kritikløs videre-kolportering af meningsløse udsagn fra producenterne. Bare man tror nok på sagen giver det tilsyneladende mening selv om der overhovedet ingen er. Var der nogen der talte om de svage i ånden og deres behov for en frelser? Nej, vel?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *