søndag den 5. oktober 2008

"The Greatest Story Ever Told"

Ovenstående var titlen på en amerikansk film fra 1965, instrueret af George Stevens, og handlede måske ikke ganske overraskende om en vis proto-provo ved navn Jesus, der som James Dean mere eller mindre bevidst valgte aldrig at blive gammel. Det er nok derfor begge har bevaret deres betydelige fanskare så lang tid efter deres død.

Man kan måske være noget uenig om, hvilken historie der nu er den allerstørste, men det er nu til alt held heller ikke vores emne i dag. Det drejer sig mere om at finde "Verdens Største Løgnehistorie" for nu at blive i stilen med store bogstaver, monumental mange-kanls optisk lyd fra TODD-AO og snedækkede tinder fra Paramount Pictures. Vi kan naturligvis ikke påstå, at vi har fundet den i dag, men vi har dog spottet én, som er så tåbedum at vi af sikkerhedshensyn skriver dette i meget små bidder på samme måde, som oversættelsen af "World´s Deadliest Joke" til tysk hos Monty Python skete under "joke-proof conditions" og hver oversætter fik af sikkerhedshensyn kun ét ord af vitsen at oversætte. Som bekendt gik det galt for enkelte oversættere, som så 2 ord af vitsen på én gang, og de måtte bæres væk, skrigende af grin. Sådan er det også lidt med vores historie i dag, som vi vil fremføre i et tempo, som englænderne kalder "pedestrian", ret fedt udtryk egentligt.

Det drejer sig på sin vis om noget så totalt ligegyldigt som hifi og det er bestemt heller ikke selve apparatet, som er det interessante. Mere interessant er til gengæld den fuldstændigt fiktive spin-historie, som er opfundet til lejligheden. Det vil sige, den historie er heller ikke ret spændende, men det er til gengæld baggrunden for historien og ikke mindst den forventede respons hos modtagerne. Der er nemlig slet ingen respons, og det er den virkelige vits i den her historie, men lad os starte med begyndelsen. Vi skal advare om, at plottet i historien ikke er det allerstærkeste og at det får gårsdagens genudsendelse af James Bond-klassikeren fra 1967 om SPECTRE og deres raketeventyr , "You Only Live Twice" til at blive en ren hverdagshistorie. Lige netop dén Ian Fleming-historie er ellers noget langt ude, helt ovre i Japan faktisk.

Det drejer sig om noget særdeles sprængfarligt, der hedder "bias" For ikke-tekisk kyndige (og dermed åbenbart de allerfleste hifi-entusiaster) er bias en konstant strøm i udgangstransistorer eller -rør, som muliggør, at de forstærkende dele konstant får lidt "føde" og dermed kan operere i deres mest lineære område. Det svarer i vores cykelverden for tiden til konstant at have lidt hurtig omsættelig oplagsnæring i kroppen (glykogen) til at arbejde med. Det sidste her er forresten recepten for alle successfulde motions-slankekure og DET er ikke løgn.

Derfor "tilsætter" man en ret svag konstant strøm til alle konventionelle udgangsforstærkere, altså dem, der traditionelt benævnes Klasse A/B, dvs langt hovedparten af markedet. Dette foregår typisk over en simpel modstand eller en af de simpleste af elektriske koblinger, et såkaldt RC-led. For at blive i Bond-kategorien taler vi altså ikke akkurat om raketteknologi for dette "bias", som har været anvendt i over 100 år. Det vil sige, nu er det blevet det, og så starter dagens ulideligt spændende og udsatte suspense-historie. Nicholas Roeg, gå hjem og vug med din klassiske super-filmthriller "Don´t Look Now" (da. "Rødt Chok") 

Det er atter vor ven Mikkel Gige, som pålideligt som de hyppigst anvendte porno-tyre "leverer varen" Han formår simpelthen at få forenet det ligegyldige begrab "bias" med spionverdenen i alle dens facetter, selv om han nu næppe selv har fundet på det hele. Så store evner tiltror vi ham trods alt ikke. I den seneste "anmeldelse" af den i disse spalter tidligere omtalte T.A.C.V-60 rørforstærker fra Kina fortæller han nemlig en spændende historie om "bias", den mest spændende vi nogensinde har hørt om lige præcist det her emne. Vi har nu heller aldrig hørt andre.

Man har åbenbart hos én eller anden kollega opfundet det, som man kalder "dynamisk bias" Det vil vel sige, at man af en eller anden grund i stedet for at bruge en konstant bias bruger en variabel bias, afhængig af signalet. Det er faktisk en større opfindelse end man måske lige skulle tro, for al bias er faktisk allerede signalafhængig til at begynde med, som enhver sikkert har oplevet når man justerer bias uden at skrue ned for input-signalet. Det er altså en opfindelse af nogenlunde samme grad som at gøre den dybe tallerken en lille smule dybere, ikke akkurat patentérbar, altså. Det ville jo ikke have været nemmere at få patent på om man så endda havde gjort den dybe tallerken fladere.

Alligevel har bagmændene bag det tyske Vincent/Sintron/T.A.C med sikkert meget mere altså opfundet den her essentielt uopfindelige dynamiske bias og så har vi virkeligt balladen. Da man jo ikke selv laver nogetsomhelst i Europa, men bruger kinesiske OEM-leverandører, så må man naturligvis holde denne kostelige hemmelighed tæt ind til kroppen. Til det formål indstøber man dette "dynamiske bias"-modul i en klump epoxy for at bevare hemmelighederne. Denne "klump" tager man så med i en kuffert gennem tolden og bliver måske forventeligt åbenbart stoppet ifølge Giges historie. Kineserne tror åbenbart, at der er tale om en vigtig prototype på et sikkert hemmeligt våben og vil derfor destruere dette hyperavancerede epoxy-modul. Hvorfor de ikke bare skiller det ad (det er nemligt rimeligt let) fortæller historien ikke. 

I stedet lykkedes det på mirakuløs vis alligevel at få denne højteknologiske trumf gennem tolden, og man taler ikke om penge som gentlemen. Som Gige triumferende fremfører det: så "..snuppede kineserne ikke ideen denne gang" James Bond og "Civilization as we know it" sejrede og de fæle skævøjede spioner fik bøllebank og "de gode" sikrede sig det eftertragtede epoxy-modul med hemmeligheden bag den dynamiske bias. Jamen hør hov, er de forresten ikke alle sammen kinesere derude og det var altså også kinesere, som til slut fik denne store hemmelighed og hvilken gavn kunne tolderne have af sådan en opfindelse, som den kinesiske OEM-producent ikke kunne have langt mere gavn af? Hvis det havde været en rigtig opfindelse forstås. Absolut intet er vel at runde noget rundhåndet op.

Hvis man tror tror, at man som europæisk handelsfirma kan have nogensomhelst hemmeligheder overfor den virksomhed, som producerer éns såkaldte "varemærker" er man altså noget åndssvag. Hvis man virkelig vil have noget udenom tolden er der altså noget, Gige, som hedder internettet, prøv at slå det op engang. Hvis det altså havde haft nogen mening. Selv europæiske firmaer, som producerer det hele eller det meste selv og krypterer alle komponenter alt det de kan, bliver rutinemæssigt "planket" af kinesiske kopister, som typisk indenfor 1-2 uger har et helt produktionsapparat oppe at køre.med identiske komponenter.

Hvis nogen nok med en vis ret mener, at vi har været helt nede i petitesseafdelingen i dag, har de naturligvis ret og så måske alligevel ikke helt. Den her fuldstændigt hjernedødt naive insisteren på ligegyldig "storytelling" om os/dem i bedste Bond-stil er jo så langt fra virkeligheden som noget kan være. Hvis man ikke selv er repræsenteret i Kina med egen produktion, så er der ligeså få tekniske hemmeligheder mulige som dem Coop og Dansk Supermarked har overfor deres fælles mærkeleverandør af lavpris-leverpostej, EØF fra Esbjerg, læs: INGEN Det påstår nu heller ingen af de involverede parter, da det altsammen kommer fra samme maskine. Det gør alle de her inderligt ligegyldige kinesiske apparater selvfølgelig også. Nogle af dem sælges blot som "Premium Postej" til den mangedobbelte pris.

Det var så dagens dummeste historie helt dernede fra, hvor ellers kun ormene færdes frit. At ingen læsere af "testen" har undret sig over det her er måske underligt nok, men måske bare ingen har læst det og de få, der har læst det, har så ingenting forstået alligevel, og det er måske heldigt nok. På den anden side, hvis den her forstærker spiller ligeså godt og ligeså meget meget i takt som det ledsagende "spin" er den måske meget god...Vi har nu ikke tænkt os at prøve.
Det var så ikke verdens "greatest" i retning af historiekunst. Den var så til gengæld heller ikke rigtig, den her historie. Deri bestod dens storhed og endda i det helt små.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start