Fimbul-vinter

Med dette gamle udtryk fra den nordiske mytologi starter vi i dag med at bekendtgøre, at denne forfatters helt selvkomponerede power-slankekur nærmer sig sin afslutning. Bukserne er kommet til at passe (næsten) for godt og det er atter blevet muligt at tørretumble T-shirts uden risiko for at de skulle krympe den kritiske centimeter, der adskilte dem fra det ubrugelige. Beslutningen om at iværksætte denne kur blev iøvrigt taget, da det blev konstateret, at tøjet også uden vask (herunder helt nyt) krympede kritiske steder på hylderne ved stue-temperatur. Vi har endnu ikke publiceret denne tekstil-istiske nyopdagelse da vi ikke helt forstår det endnu.

Helt stuetemperatur er det ikke længere derude på de vintertågede veje, men nu er der også kun et par uger tilbage, inden de 20 kg. er nået, måske endda lidt mindre. Inden vi dejser af beundring over egne bedrifter her skal det så med, at udgangspunktet var ganske taknemmeligt, der var virkeligt rigeligt at tage af. I det hjemlige har vi på opfordring fra den overordentligt hifiinteresserede frue iscenesat en kontrolleret stor-test af trådløse systemer vs. en traditionel topklasse CD-transport med det noget overraskende resultat over den samme Benchmark-konverter, at forskellen var helt utroligt overraskende lille. Som fruen dog efterfølgende bemærkede efter undertegnedes forslag om at begynde at digitalisere alle vores LP-er, så “lød det nu stadigvæk bedre på plade” Det sidste er jo heldigt mens det første var temmeligt chokerende.

Her ved vinterens komme får man jo blandt de store gamle træer i skoven både såkaldt “stormfald” og sikkert osse “frostfald” Nu var vores nekrolog-causeri tidligere på ugen måske ikke det allerheldigste eller stilistisk sikreste hidtil på denne side, men alligevel må vi sakse et klip fra en spritny nekrolog fra dagens avis. Den er altså simpelthen for fristende. Det må dreje sig om en ganske overordentligt sejlivet person, for omtalte nyligt afdøde var nemlig “i mere end en menneskealder en nøgleperson i det århusianske kulturliv” Det er vel de færreste forundt som denne person at leve mere end en menneskealder ud (plus altså formodentligt derudover barndommen, hvor afdøde måske nok kan en teatralsk dreng men næppe egentligt kulturelt-organisatorisk aktiv, så det skal vel lægges oveni i den sidste ende), men tillykke da med det, skidegodt gået! Men ligefrem at være kulturelt involveret i mere end en menneskealder, det er godt nok meget længe. Naturligvis kan han i de senere år have deltaget i alle teater-møderne i en lettere eller måske mere mumificeret skikkelse, men det står der nu ikke noget om. 

Det må ikke mindst have været noget ensomt for ham her til allersidst på kanten til Fimbul-vinteren, hvor alle de andre som på en uendelig Tour de France-bjergetape er drysset ud over ravinerne. Som en nutidig Methusalem, der ser alle andre falde væk lige inden vinterkulden for alvor sætter ind.

Det her må vist være sidste uge i shorts derude for undertegnede, det er allerede skidekoldt. Vi skulle jo nødigt selv ryge ud over kanten. Trods alt har vi jo da ikke været her mere end en menneskealder (indtil videre kun lige knapt), og da absolut ikke længere end det, så måske der alligevel er en tur op ad den berygtede Funder Bakke i pedalerne og de vinterstive ben. En dag må det jo blive den sidste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *