Dagens annoncer 

Nu dag 1 efter afslutningen på “Den Store Slankekur” er der naturligvis altid grund til lidt ekstra livsglæde, for som en kendt poet udtalte i min egen gymnasietid, så er “al morskab, som ikke er fremkaldt af alkohol, noget unaturlig” Med den begrænsede kropsvolumen rækker et par enkelte flasker af den underskønne fru Olsens fortolkning af Cooper´s hjemmebryg ganske glimrende, og den fremkaldte morskab er betydelig. Morskaben minder lidt om underholdningsværdien hos salig humorist Storm P., hvor der altid et sted i baggrunden på diverse butiksruder stod “A. Myrehjelm, Kaniner Engros” Det var noget underligt noget det dér kanin-grossisteri.

Dengang som nu var det jo svært specialiseret felt at være kanin-engroshandler, og erhvervet har jo heller ikke i de senere år vundet videre fremme og listes vist efterhånden i de allerfærreste telefonbøger. Ret beset er det nu ikke meget værre (selv ville vi nok sige bedre, kaniner er jo sundt og magert kød)) end at sælge små dupper til at sætte under højttalere, hifikomponenter og sikkert også alt muligt andet. Den eneste begrænsning er vist prisen, som er ganske astronomisk selv med vor ven Schmidt Audios lave “direkte-til-dig”-priser. I går var der for eksempel en fyr, der så lyset. Han prøvede nemlig at sætte disse små dupper af kulfiber blandet op med epoxylim under sine apparater og hør blot hvad der skete: Der var “mere smæk i bassen” og “..gardinerne blev trukket fra” og der var “..bedre detaljering” og “væsentlig bedre kontrol over vanskelige musikstykker” så han åbenbart fik “gåsehud på mine (altså sine red.) arme” Ikke dårligt for 3 plasticdupper, man kan så forestille sig begejstringen, hvis der virkeligt havde været tale om rigtige ændringer, for eksempel nye og bedre højttalere eller noget andet egentligt betydningsfuldt. Eller måske rettere noget af betydning OVERHOVEDET…

Naturligvis anbefaler denne tilfredse kunde at kontakte vor helt Schmidt Audio, for “det (var?) virkeligt et par timer værd” Ja, det tvivler vi så bestemt ikke på, at det var, men det kan vel ikke ganske udelukkes, at det var mest værd for sælgeren. Tilfredse kunder er en fantastisk ting selv om det for os måske ikke trækker helt vildt meget op, når de er så tilfredse for så lidt som et par plasticdupper. Man kunne måske omskrive Churchills mindeværdige ord fra “Slaget om England” en smule: “Aldrig har så lille en udgift til råvarer med så håbløs en videnskabelig fundering til en så høj salgspris skabt en så epokegørende psyko-akustisk forbedring” Den reelle ændring på apparaterne målt med et accelerometer med eller uden plasticdupper taler vi ikke om mest fordi der ikke er noget at tale om som ikke kunne være klaret med en klat tyggegummi.

Nu er det ikke kun fyraftens-forhandlere, som kan være underholdende. I en rubrikannonce i dag kan man her i lokalområdet købe et Söund Organisation-rack. Det specielle i det her tilbud er angiveligt, at “man selv kan bestemme, om overpladen skal være af MDF, skiffer, glas eller noget helt andet” Nu vil hifipurister måske spagfærdigt sige, at det her valg har man vel altid, da overpladen ligger løst på, men lige i det her tilfælde er der faktisk slet ingen plade med så valget er strengt taget noget anderledes. Derfor har køberen altså ikke noget andet valg end selv at lave en ny overplade, men det er ret grænseoverskridende at se det som ligefrem et salgsargument. Måske der venter en professionel hifi-karriere derude. Det kræver trods alt kun et par drabanter, som agerer begejstrede og tilsyneladende helt upartiske kunder…Og som hævder, at de naturligvis betaler mindst fuld pris, evt. med moms lagt på 2 gange for ekstra troværdighed.

Hos samme mand kan man iøvrigt købe noget angiveligt meget sjældent, nemlig en B&O MMC 4000 pick-up. Helt sjælden er den nok næppe, da den sad på den allerførste Beogram 4000 for godt 35 år siden og udgik et par år efter. Når man finder sådan en pladespiller hos Kirkens Korshær (de er naturligvis allesammen defekte nu pga. betydelig varmeudvikling)sidder denne tudsegamle pickup normalt på stadigvæk, selv om den aldrig duer. Gummiet i nåleophænget er nemlig forlængst rådnet væk på samme måde som alle de cykelslanger, som datidens Tour de France-legende Eddy Merckx brugte eller ikke brugte. Selv om den kommer i original emballage duer den altså stadigvæk overhovedet ikke og det har den da ikke gjort i de seneste 20 år Det eneste rigtigt sjældne i denne annonce er vist den selektive omgang med fakta. Vi befinder os trods alt stadigvæk i den øvre del af bunden af hifi-troværdigheden, men nu er bunden jo også noget tæt-befolket. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *